Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Lad min mor betale mere for sin ældrepleje

Modelfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Styrkelse af ældreplejen

Fhv. forbundsformand for FOA, Dennis Kristensen, opfordrer i Berlingske 18. august regeringen til at lave en investeringsplan, som »sikrer de ældre vilkår, der modsvarer samfundets velstand nu og i fremtiden og ikke i går og dengang«. Det er jeg helt enig i, og selvom det nok ikke er, hvad Dennis Kristensen har i tankerne, vil jeg foreslå, at sådan en plan tager højde for, at ikke alle ældre nu og i fremtiden har behov for økonomisk bistand i samme omfang som i går og dengang.

Med den økonomiske fremgang i 1960-70erne i ryggen har flere ældre nu og i fremtiden store formuer og gode pensionsordninger. Min ældre mor bor nu på plejehjem, som dækker de fleste af hendes behov, og hun har ingen øvrige store udgifter. Hun yder den maksimale egenbetaling, men den er ikke særlig stor i forhold til de faktiske omkostninger.

Hun modtager økonomisk bistand på trods af, at hendes formue, der i forvejen var på flere mio. kr. pga. salg af parcelhus, ville vokse støt pga. gode pensionsudbetalinger, hvis det ikke var for de arveforskud, hun giver til mig og mine søskende hvert år. Dem er vi selvfølgelig glade for, men hun kunne også med øget egenbetaling bidrage til styrkelse af ældreplejen. Min mor var ikke direktør eller millionarving. Hun var gymnasielærer. Klaus B. Møller, Vanløse

It-junkie

Forleden brød min pc sammen. I løbet af få sekunder begyndte min krop at ryste: Mit kæreste eje virkede ikke mere. Min bedste kammerat og min vigtigste vidensbank var død. Min kontakt til omverdenen var med et slag reduceret til stenalderniveau.

Jeg har før frivilligt været uden adgang til det store internet i helt op til fem dage, men kun meget få gange oplevet, at der er opstået et akut brud med alle mine elektroniske venner og kontakter. En rystende oplevelse.

På min pc ligger flere årtiers erindringer, minder, dokumenter, breve, testamenter og andre vigtige dokumenter. Jeg kunne ikke engang købe rejsehjemmel væk herfra.

Men det gav også stof til eftertanke. Hvad gjorde vi før det forkromede internet? Skrev et brev eller rejste med DSB til en fjern og kær ven? Det er tankevækkende, at vi har anbragt os selv i en situation, hvor vi har gjort os dybt afhængige af et elektronisk system, som næsten på alle planer styrer vores hverdag. Alt lige fra eftersyn af bilen og en sammenbrudt støvsuger til tandlægebesøg og justering af en pacemaker.

Hvad kunne Einstein ikke have bragt det til med en computer, internet og www? Eller vores egen Kierkegaard?

Nettet er også alle tiders opslagsværk. Hvad var det for en fugl jeg så i formiddag, eller hvem var det lige, der lod Khartago ødelægge? Eller Nihil Sine Labore. Her skrives breve til en gammel mor på 96 år i stort format, breve til aviserne om dagens dont og bestilles sushi nede om hjørnet.

Lige så nyttigt www kan være, lige så afskyvækkende kan det også misbruges. Vi er alle blevet dybt afhængige af dette moderne elektroniske fænomen. Intet uden arbejde. Jacta est Alea. Holger Øster Mortensen, Nexø

Det er os, der betaler

Pia Olsen Dyhr vil nu indføre formueskat der inkluderer boligen og også pensionsopsparingen. Det skal give flere penge i kassen og bidrage til ligheden. Hun burde se indad og netop bidrage til ligestillingen ved at indføre ens pensionsforhold for alle.

Alle skal have ret til den fattighjælp, som kaldes folkepension, også ministre, politikere og deres embedsvenner. Andre politiske frønser bør afskaffes. Så kan alle inklusive hende selv forøge pensionen med en opsparing. Hendes nuværende forslag uddyber forskellen mellem »dem og os« – tilrettelagt, så det ikke berører hende selv eller hendes partifæller. Det virker utiltalende, at hun vil straffe de personer, som i realiteten underholder hende. Christian Kjellerup Hansen, Frederiksværk

Stå fast

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil er helt overbevist om, at lærerne selv kan finde ud af at administrere fraværsregler for gymnasiaster, der kommer for sent. Efter 37 år i branchen kan jeg afsløre, at det kan de fleste lærere ikke - fordi det betyder tilbagevendende konflikter og fortolkninger: Hvorfor fik Peter ikke fravær, når jeg får?

Den diskussion orker alt for mange lærere ikke. Så undskyld mig, er der ingen voksne til stede, der tør stå fast - til stor nytte for unge, der ikke ellers kan finde ud af at passe tiden?

Argumentet om, at den for sent ankommende elev så kan nå noget af undervisningen, tilgodeser den elev, der jasker og forstyrrer frem for de elever, der gør som man naturligvis skal – i fællesskabets interesse. Denne helt forkerte prioritering er en stærkt medvirkende årsag til dannelsestabet i vores uddannelsessystem. Lone Nørgaard, Frederiksberg