Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Lad Lynetteholmen synke til bunds i Øresund hvor den hører hjemme

Med den planlagte nye bydel, Lynetteholmen, reduceres København fra at være en havneby beliggende ved åbent hav til at blive en indeklemt flodhavn inde i landet, mener Niels Arup Fischer. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-tegning

Borgerrepræsentationen i København er ved at give grønt lys til en plan om at inddæmme et stort areal af Øresund ud for udsejlingen af Københavns Havn.

Med dette projekt sættes prop i indsejlingen til byen. Dermed fjernes udsigten over åbent hav fra store dele af byen og i særdeleshed fra Langeliniemolen, et af byens store udflugtsmål for såvel byens borgere som byens turister. Selve byen København reduceres fra at være en havneby beliggende ved åbent hav til at blive en indeklemt flodhavn inde i landet.

Dermed fjernes muligheden for havudsigt for store dele af byen, ligesom den friske havbrise med duften af saltvand udelukkes fra København. Alene byens navn og dens historie som havneby burde være en advarsel om ikke at udslette byens beliggenhed på denne måde.

Lad Lynetteholmen synke til bunds i Øresund, hvor den hører hjemme.

Niels Arup Fischer. København

»Arnes Pension«

Det er utilstedeligt, at jeg som pensionist, der har min pensionsordning i PFA, skal betale et samfundsbidrag til »Arnes Pension«. Jeg betaler i for vejen en PAL-skat på 15,5 pct. (pensionsafkast – skat). Herudover betaler jeg skat som alle andre.

Socialdemokratiet kan ikke lide den finansielle sektor. Derfor skal sektoren nu betale et samfundsbidrag, der skal finansiere »Arnes Pension«. Transportministeren glemte i torsdagens Berlingske at fortælle, at Statskassen inkasserede 17 milliarder i rente i relation til tilbagebetalingen af de lån, som sektoren havde modtaget!

Det fremgår også, at DF nu vil støtte S. De vil stemme for samfundsbidraget til finansiering af »Arnes Pension«. – Ja, så er vi nu helt på det rene med, at DF støtter rød blok.

Birte Roll Brandt, Hørsholm

Ejendomsskatter nok en gang

Tak til Kjeld Bøg, der i læserbrev 3. september, opfordrer til, at vi i Danmark får en ejendomsbeskatning i lighed med de svenske regler. Ejendomsskatter skulle opkræves af den avance, man får ved salg, og ikke på grundlag af nogle fiktive - og ofte yderst tvivlsomme ejendomsvurderinger.

Enhver der har fulgt TV-udsendelserne »Hammerslag« på DR1 har kunnet sande, at end ikke ejendomsmæglere kan fastsætte værdien af ejendomme. Hvordan i al verden skulle et IT-system i Skat så kunne det? Vi kan vente i nok så mange år på et nyt IT-system hos Skat, men det ændrer ikke ved, at det vil bygge på skøn og ikke faktiske priser.

Men - fortvivl ikke. Vi har faktisk haft ejendomsavancebeskatning i Danmark i mange år - dog kun på erhvervsejendomme. Forældre, der har købt lejlighed og udlejet denne til deres børn, ved, at man skal betale skat af ejendomsavancen, når lejligheden sælges igen, fordi udlejningen til børnene betragtes som værende erhvervsmæssigt.

Så ordningen findes, den skal blot udvides til også at omfatte private ejendomme. Tilbage er så den manglende politiske vilje, men den kan nok så mange nye IT-systemer næppe hamle op med.

Ebbe Tor Andersen, Dragør

Trump og Aamund

Jeg kan på Asger Aamunds seneste kommentar forstå, at han mener, at Donald Trump ville være en langt bedre præsident end Joe Biden. Er det ikke muligt at bede ham uddybe dette? Jeg tror, at de fleste danskere og andre folkefærd mener, at Trump er totalt uegnet til sit job - jeg behøver sikkert ikke at forklare hvorfor...

Valget bliver svært igen, fordi amerikanerne ikke har bedre kandidater for de to partier at opstille. Det giver valglede. Jeg undrer mig over, at de ikke har flere partier, men det er selvfølgelig en lang tradition.

Lene Funch, Hellerup

Kan demokrati gradbøjes?

Da Mette Frederiksen blev valgt til statsminister og dannede en etpartiregering, lovede hun at ville forhandle bredt med alle partier i Folketinget, men ved udarbejdelse af den nye voldtægtslov blev det kun til aftale med støttepartierne. Halvdelen af partierne og halvdelen af befolkningen blev valgt fra til at lave loven kun med indflydelse fra venstrefløjen. Det er en farlig og forkert kurs kun at forhandle – nærmest bag lukkede døre – med sine trosfæller.

Samtidig ønsker Mette Frederiksen at samle regeringsmagten i Statsministeriet ved ansættelse af 18-20 flere ansatte, så embedsværket kun skal tage sig af de mere praktiske ting. Kan man som statsminister egenhændigt bruge ekstra 18 mio. kr. om året uden at spørge Folketinget? De mange penge kunne have været anvendt fx til en begyndende oprydning af Grindstedsværkets forurenede grunde, til minimumsnormeringer eller til klimaet. Er Mette ved at blive en Mini-Erdogan?

Jonna Vejrup Carlsen, København