Refleksioner over teledatasagen

Den såkaldte teledatasag med fejl og mangler i teleoplysninger hos Rigspolitiet anvendt i efterforskning og retslokaler har betydet, at Rigspolitiet og Rigsadvokaten manuelt skal gennemgå brugen af teledata i ca. 10.700 straffesager.

Det er i samfundets interesse, at de mange sager færdigbehandles med lynets hast, eftersom uskyldigt dømte vil have krav på en meget høj erstatning, hvis de uberettiget har været indespærret, og frifundne, som viser sig ikke at være uskyldige, bør hurtigst muligt straffes.

Rigspolitiet er i forvejen overbelastet og må opgive at retsforfølge adskillige kriminelle forhold, så det vil være oplagt at finde en løsning, hvor de kan blive frigjort til ordinære politiopgaver.

Mit forslag går derfor ud på, at der bevilges penge til en pulje øremærket pensionister, som gerne vil fortsætte med at arbejde og har de fornødne kvalifikationer til at screene de pågældende sager, inden de bliver forelagt Rigsadvokaten.

Eftersom det vil have store samfundsmæssige konsekvenser, såfremt det trækkes i langdrag, er der næppe politiske partier, som vil gå imod forslaget. Man vil måske vægre sig ved at lade civile behandle straffesager, så det kræver selvfølgelig ren straffeattest, tavshedspligt og en grundig introduktion til opgaven.

Ved at benytte sig af pensionister »stjæles« der ikke arbejdskraft fra erhvervslivet, da pensionister alligevel aldrig kommer i betragtning til et job, selvom de måtte være yderst velkvalificeret, og økonomisk vil det være en billig løsning, da over halvdelen af vederlaget vil havne hos staten i form af skatter og nedsat folkepension. Sidst men ikke mindst vil det være en kærkommen gestus til en forsømt befolkningsgruppe. Flemming Stener Eriksen, Kokkedal

Har Berlingske glemt den kritiske journalistik?

Ejendomsmilliardæren Mikael Goldschmidt påpeger i dagens Berlingske, at det ikke er en privat udlejers pligt at beskytte de svage i samfundet. Det må det offentlige tage sig af. Det er efter min mening en arrogant og nedladende holdning hos en mand, der selv er blevet styrtende rig på den evige bolignød.

Og hvem er så de svage? Ja, det må jo så være alle de familier, der ikke har har råd til en treværelses lejlighed med en månedlig husleje på minimum 14.000 kr, som en istandsat lejlighed typisk koster.

Altså en stor del af den danske befolkning, som efter Goldschmidts målestok er så økonomisk svage, at det offentlige bør træde hjælpende til. Utroligt, at Berlingske ikke udfordrer et sådant udsagn, men i stedet belønner milliardæren ved at give ham en fremtrædende plads på avisens forside. Niels Teglbjærg Clausen, Hellerup

Dåsepant og grænsehandel

Som Fredrik Kamper skriver 20. november er et opgør med tossede afgifter en del af løsningen på den alt for omfattende danske grænsehandel i Tyskland. Men på trods af, at både sodavandsafgiften og emballageafgiften er ophævet de senere år, køber 85 pct. af de grænsehandlende danskere fortsat sodavand i de tyske grænsebutikker.

Det sker øjensynligt for at slippe for panten. Det er derfor glædeligt, når miljøminister Lea Wermelin (S) vil kæmpe for, at de tyske grænsehandelsbutikker skal være omfattet af præcis de samme regler som samtlige andre butikker i det øvrige Tyskland: Tysk pant på øl og sodavand. Claus Bøgelund Nielsen, vicedirektør, De Samvirkende Købmænd

Hvor tager Lomborg fejl?

De fleste danskere vil sikkert helt intuitivt mene, at en dansk reduktion på CO2-udledningen på 70 pct. vil have en ufattelig lav betydning på verdensplan. Bjørn Lomborg har i en kronik her i Berlingske sat tal på den minimale betydning, den danske beslutning vil medføre. Han er kommet frem til, at den totale reduktion på verdensplan vil formindske den globale opvarmning frem til 2100 med 0,00013 grader.

Det er professor i klima og økonomi ved DTU, Kirsten Halsnæs, ikke enig i. Hun mener, at Bjørn Lomborg »skaber forvirring og blander en masse tal sammen«.

Men så let bør Kirsten Halsnæs ikke slippe. Som professor i klima og økonomi må hun forklare, hvor Bjørn Lomborg tager fejl, samt fortælle os hvor mange grader den planlagte CO2-reduktion vil formindske temperaturen på verdensplan. For det kan selvfølgelig ikke passe, at professoren ikke kan regne sig frem til det. Erling Rasmussen, Frederiksberg

Kvinder er nemmest at integrere

Som følge af en kronisk sygdom er jeg kommet ind under den kommunale hjemmepleje, hvor jeg har mødt bl.a. kvindelige hjemmeplejere med muslimsk baggrund. Udover den gode pleje, jeg har fået, har vi diskuteret politiske og kulturelle emner. F.eks. at religion ikke skal dominere det politiske: Jeg er dansker med muslimsk baggrund og ikke muslim med dansk baggrund. At alle går ind for ligeberettigelse og frivillighed vedr. påklædning. Og at kvinder er nemmere at integrere end mænd, da det kulturelt var kvinderne, der arbejdede, mens mændene sad og drak sød te. Ole Kamstrup, Holte