Gebyrgribbe, banditter i habitter og grådighed, ja, navnene er mange, når det kommer til at beskrive den danske banksektor, der netop i disse dage præsenterer regnskaber. Der er, som forventet, tale om rekordresultater, og der er gået sport i, hvem der kan være mest forarget over bankerne. Enhedslistens Pelle Dragsted kalder Danske Banks regnskab for noget »svineri«, mens SFs finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen mener, at det er afskyeligt.

Går det godt i bankerne, er det et problem, går det skidt, er det et problem, stilles kunderne for mange spørgsmål til bekæmpelse af hvidvask, er det et problem, og er der hvidvask, der ikke opdages, så er det også et problem. Uanset hvad bankerne gør, er det umuligt at gøre danskerne og politikerne glade. Der er gået sport i at udskamme bankerne, og det eneste afskyelige er, at politikerne opfordrer til det.

Vi burde, ligesom når Novo Nordisk leverer et overskud på 104 milliarder, hylde de gode resultater i banksektoren, der ultimativt betyder flere penge i vores alles fælleskasse. Dertil er en stærk banksektor et vigtigt fundament for en stærk økonomi, for det er netop bankerne, der er med til at finansiere dine drømme i form af dit huskøb, din bil og din virksomhed. Og ja, bankerne tjener penge på bl.a. hr. og fru Danmark, altså deres kunder, ligesom alle andre virksomheder gør, og det er der intet galt i, gør man ikke dette, har man ingen virksomhed.

Bankerne betaler særskat i form af »samfundsbidrag« til finansiering af Arne-pensionen. Bankerne bruger betydelige ressourcer på overvågning af hvidvask, hvor bankerne skal lege politibetjente og dommer uden nogen form for kompensation. Eksempelvis har hvidvasksekretariatet behandlet cirka 10.000 underretninger fra bankerne i forbindelse med coronakompensation, hvor bankerne har været helt essentielle, når svindel med statens penge skulle opdages. 

Vi burde altså være glade for den kæmpe samfundsopgave, som banker løser, og de mange, mange milliarder, der ligges i statskassen. Så tak til Danske Bank og resten af banksektoren.

Simon Karim Helledie, folketingskandidat for Liberal Alliance

Organdonation

Endelig får vi set Venstres sande politiske ståsted; borgerne er »velfærdssoldater«, vores kroppe skal tilhøre staten, vi er organdonorer, når vi bliver myndige, staten skal undgå »spild«, når vi dør, hvis Sophie Løhde får sin vilje.

Nu er det vist endegyldigt, at vi må skrive nekrologen over Venstre som liberalt parti. Godt at få det overstået, så vælgerne endelig får rene linjer.

Fillippa Gottlieb, Allerød

Lyt til LINAK-ejer, Berlingske 

Med Thomas Bernt Henriksen i spidsen har Berlingske udgivet en række ledere og debatindlæg med kritik af forskellige socialdemokrater, fordi vi har talt om virksomhedens samfundsansvar i kølvandet på Nordic Waste-skandalen. Forleden kunne Bernt derfor glæde sig over opbakning fra en professor, som mener, at jeg må være »vulgærmarxist«.

Det er muligt, at Berlingske-skribenterne og professoren ikke har meget fidus til socialdemokrater, men i stedet kunne de jo så lytte til LINAKs ejer Bent Jensen. For som en af landets mest succesfulde erhvervsmænd i nyere tid kan de dårligt affeje ham som en, der intet har forstået. 

Bent Jensen udtalte forleden til Jyllands-Posten: »Moralsk synes jeg, han (Torben Østergaard-Nielsen) har et ansvar.« og »moralsk forstår jeg ikke, hvorfor de (familien, red.) ikke hellere vil hjælpe med at rydde op og så komme godt ud af det med det samfund, de lever i«.

Det er et moralsk og lovfæstet princip, at forureneren betaler. Og selvom jeg efterhånden har bemærket, at Berlingskes syn på moral kommer på ruller i ualmindelig fleksibel metermålselastik, så vil jeg fortsat mene, at danske virksomheder – udover at følge loven – også har et samfundsansvar. Både over for deres medarbejdere, over for det lokalområde, som de driver virksomhed i, og over for miljøet. Heldigvis er det også præcis sådan, at jeg oplever langt de fleste virksomhedsejere optræde i Danmark.

Alternativet er yderst problematisk, for som samfund kan vi ikke tillade, at en virksomhed tager uansvarlige risici, hvor aktionærerne får eventuelle gevinster, mens fællesskabet betaler regningen, når det går galt. Og derfor vil jeg afslutningsvis atter give Bent Jensen ordet: »Moralsk synes jeg, han (Torben Østergaard-Nielsen) har et ansvar«.

Rasmus Stoklund, politisk ordfører i Socialdemokratiet