Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Kvoter ændrer nødvendigvis ikke Rip, Rap, Rup-effekten

De Radikales forslag om kvoter for kvinder i bestyrelserne vil ikke nødvendigvis have den ønskede effekt, mener Helene Aagaard. Her ses partiets ligestilllingsordfører, Samira Nawa Amini. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De Radikale skiftede i efterårsferien hest i vadestedet og anbefaler nu indførelsen af kvoter i bestyrelser for at sikre mere ligestilling. Oplægget lyder på en femårig periode for at bryde de negative vaner – også kendt som Rip, Rap, Rup-effekten – ud fra argumentet, at det går for langsomt med at få flere kvinder ind i det danske bestyrelser.

Det er efterhånden en virkelig gammel hest, kvote-hesten. Med jævne mellemrum bliver den sadlet op på ny, og særligt i de senere år, hvor mere og mere forskning peger på de positive effekter af mere (køns)diversitet i ledelseslagene, har den virkelig fået pudset seletøjet af.

Som virksomhedsleder og rådgiver indenfor feltet, Diversity & Inclusion (D&I), har jeg overraskende nok egentlig ikke en holdning til kvoter. De fleste af mine kunder arbejder i forvejen med ret klare strategier på at øge kønsrepræsentationen i deres ledelseslag – de kalder det bare mål og ikke kvoter.

Hvad yderligere kendetegner dem er, at de alle er klar over, at (køns)diversitet ikke har værdi i sig selv. Tværtimod. Derfor arbejder de også benhårdt med begrebet »Inclusion«, eller sagt på en anden måde, kulturen. For når vi taler om at bryde Rip, Rap, Rup-effekten, taler vi om at ændre flere hundrede års vaner og læring om, hvordan vi har set på køn, og hvilke handlemuligheder vi har givet de enkelte køn.

Det er ganske givet ikke ændret via en femårig prøveperiode udstukket fra Christiansborg, selvom jeg som rådgiver dog gerne vil anerkende, at det ville være rart. Desuden er D&I langt mere end bare køn. Det handler i sidste ende om at geare en virksomhed til at kunne håndtere den kompleksitet, den møder i sit marked, internt – og være i stand til at lede den kompleksitet og innovere på baggrund af den. Altså langt væk fra den måde, vi driver virksomheder på i dag, hvor raison d'etre er at reducere kompleksitet.

I sidste ende er kvoter ikke særlig kontroversielt. Christiansborg har alle dage sat kvoter op for, hvordan virksomheder skal agere, hvad enten vi taler miljø, klima eller arbejdsmiljø. Når vi så alligevel ser kvoter for kvinder i bestyrelsen som noget kontroversielt, er det fordi, vi stadig ikke har ændret vores syn på kvinder og ledelse. Kulturelt tænker vi stadig, at ledelse er et mandefag, og derfor består Rip, Rap, Rup-effekten.

Helene Aagaard, CEO i Diversity Factor