KVINFOs direktør, Henriette Laursen, har kritiseret, at Højesterets dom i Jes Dorph-sagen blev afsagt af fem mandlige dommere. Hun hævder, at sagen »handler om køn«.
Men den kritik rammer helt ved siden af. For Højesterets afgørelse handler hverken om køn, #metoo eller om, hvem der udsættes for hvad. Den handler om retssikkerhed.
Dommen tager ikke stilling til, hvad Jes Dorph-Petersen måtte have gjort eller ikke gjort. Den tager stilling til, om den advokatundersøgelse, hans tidligere arbejdsgiver lagde til grund for fyringen, levede op til almindelige faglige og juridiske standarder.
Det gjorde den ikke. Undersøgelsen var mangelfuld, utilstrækkeligt dokumenteret og gav ikke den anklagede reel mulighed for at blive hørt. Derfor blev advokaten dømt til erstatningsansvar. Udfaldet ville have været præcis det samme med et panel bestående af fem kvinder eller en blanding. Det er simpel jura – ikke kønspolitik.
Vi bør tværtimod være glade for dommen. I årevis har virksomheder, organisationer og myndigheder brugt advokatundersøgelser som et praktisk skjold, når en sag var ubehagelig eller politisk belastende.
Alle har kunnet se, at sådanne undersøgelser ofte fungerede som alibi for beslutninger, der reelt var truffet på forhånd. Med Højesterets afgørelse er det ikke længere muligt at købe sig til en konklusion. Advokater må nu stå på mål for deres arbejde, og bestilleren kan ikke længere regne med et ønsket resultat. Det styrker retssikkerheden for helt almindelige mennesker, der risikerer at blive ramt af dårligt udførte undersøgelser.
Dommens betydning er derfor langt større end debatten om køn i dommerpanelet. Den betyder, at institutioner fremover selv må stå ved deres beslutninger i stedet for at gemme sig bag en rapport fra en ekstern advokat. Det gælder også KVINFO. Hvis der en dag opstår en intern sag i organisationen, kan man ikke længere forvente, at en advokatundersøgelse fungerer som et procesmæssigt skjold.
Højesterets dom styrker ikke »patriarkatet«. Den styrker borgernes retssikkerhed. Derfor er det ærgerligt, at KVINFOs direktør forsøger at gøre en nødvendig og korrekt juridisk afgørelse til et spørgsmål om køn, når den i virkeligheden handler om fairness, metode og ansvar.
Kasper Kyndsberg, Næstved
Vil vi have en sikker fremtid eller billigere fødevarer?
Vil vi have en sikker fremtid for vores børn – eller nedsat pris på hakket oksekød og mælk? Sådan lyder retorikken, når dansk støtte til Ukraine kritiseres for at være for høj.
Det er dyrt at købe ind, men Europas frihed kan ikke reduceres til prisen på dagligvarer.
EUs bidrag til Ukraine er halveret, mens truslen fra Rusland vokser drastisk. Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Ruslands dronekapacitet eksploderet fra få hundrede til millioner. Samtidig skaber Trumps seneste kritik af EU igen tvivl om USAs sikkerhedsgaranti. Danmark er også på Putins strategiske sigtelinje, hvilket mange danskere måske ikke tænker over. Ifølge FE ønsker Rusland fri passage gennem Østersøen, og den russiske skyggeflåde sejler allerede hyppigt gennem danske farvande med ulovligt eksporteret olie, der finansierer krigen.
Flere skibe kan medføre droner, og vi har allerede oplevet droner over Kastrup og Aalborg lufthavne, formentlig udsendt fra et sådant fartøj.
Næste kamp bliver Arktis, hvor Rusland er en stærk aktør og vil dominere Nordøstpassagen – fremtidens hovedrute mellem Asien og Europa. Rusland stopper ikke ved Ukraine, og Ukraines kamp gælder både EUs og vores sikkerhed. Mindskes konfliktniveauet, falder priserne formentlig også.
Katarina Ammitzbøll, kommunalbestyrelsesmedlem, Gentofte, og folketingskandidat for Venstre
Nej tak til hijab i Forsvaret
En umådelig provokation og et direkte anslag mod det, som vi danskere betegner som danske værdier. Alene det, at Mariam El Chiekh Khalil (MECK) i Berlingske 10. december under dække af et »mangfoldighedshensyn« tillader sig at kræve, at muslimske kvinder i Forsvaret skal have lov til at bære den religiøse hijab, viser med al tydelighed den store og stadig tiltagende magt, som både førstegenerationsindvandrere, andengenerationsindvandrere og tredjegenerationsindvandrere fra Mellemøsten nu har fået.
Når MECK anfører, at det ikke er rimeligt, at muslimske kvinder skal vælge mellem at tjene deres land eller at være tro mod deres religiøse overbevisning, så understreges med al tydelighed, at islam sættes over vores grundlov – hvilket naturligvis er helt uantageligt.
Vi danskere, der stadig tror på, at vi har noget særligt dansk at forsvare, må i den grad opruste i kampen mod de indtrængende islamiske værdier, der ellers truer med at overtage og omkalfatre vores vestlige demokrati.
Vi må simpelthen kræve, at muslimsk religiøs påklædning forbydes i alle offentlige institutioner – i særdeleshed inden for sundhedssektoren, hvor synet af tørklæder dagligt kan give utryghed hos personer, som i forvejen er sygdomssvækket – samt i Forsvaret, i skoler og andre offentlige steder som for eksempel apoteker, hvor tørklædet af besynderlige grunde, så vidt jeg kan se, vinder stadig større indpas.
MECK spørger retorisk: »Hvis et forbud mod hijab ikke handler om sikkerhed eller funktionalitet, hvad handler det så om?« Jeg vil mene, at Mariam med ovenstående forklaring har fået svar på det spørgsmål.
Flemming Bækkeskov, Gentofte
Pension
Jeg har fået mail fra Udbetaling Danmark med overskriften »Vi har beregnet din folkepension for 2026«. På grund af min egen opsparing til alderdommen gennem et langt arbejdsliv, er jeg kun berettiget til pensionens grundbeløb på 7.544 kroner. Heraf skal jeg betale skat på 4.073. Tilbage er 3.471.
Måske skulle jeg bare tage min egen lille hævn og takke nej til pensionen, så mister staten en skatteindtægt på kroner 4.073.
René Bruun, Kirke Hyllinge
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
