For mindre end to år siden stod 689 kvinder frem og fortalte, hvordan de havde oplevet sexistisk adfærd på danske universiteter. Disse kvinders beretninger afdækkede en undertone af giftig opførsel.

I andre erhverv og på andre arbejdspladser findes begrebet »mandehørm« eller på engelsk »bro culture«, som bruges til at beskrive en stemning, hvor sexisme, seksuel objektivisering og krænkelse er normen.

Mandehørmen blev bragt ind på Aarhus Universitet i sidste måned under Kapsejladsen, hvor Økonomisk Forening havde hyret en stripper, hvorefter nogle kvindelige studerende klagede til Aarhus Universitet og foreningen. De sociale mediers respons på offentliggørelsen af klagen har været ganske sigende. De mandlige studerendes ret til at hyre en stripper er i stor stil blevet forsvaret, mens de kvindelige klagere i overvældende grad er blevet hånet.

Når kvinder klager over sexisme, bliver de ofte beskyldt for at »spille offerkortet« for at få opmærksomhed, være »party killers«, være uden antydningen af humor eller være overfølsomme. Kvinder ved, at deres klager i bedste tilfælde vil blive mødt med en rullen øjne, mens de i værste tilfælde vil opleve latterliggørelse eller social eksklusion. Netop dette bidrager til den veldokumenterede underrapportering af sexisme.

At hyre en stripper kan synes som en harmløs spøg. At besøge en strip klub med dine arbejdskollegaer kan også synes som en harmløs joke. Men en kultur med mandehørm favoriserer mænd, og det skaber et fjendtligt miljø for kvinder, hvilket kan føre til, at kvinder forlader de mandsdominerede arbejdspladser.

Mange af os er af den overbevisning, at vi allerede har opnået ligestilling i Danmark. Som Henriette Lauren fra Kvinfo har sagt: »Som danskere er vi angiveligt så frigjorte, at vi godt kan tage lidt hyggesexisme.«

Men idet vores status på World Economic Forum´s Global Gender Gap Index falder fra nummer 14 i 2020 til nummer 29 i 2021, er det på tide at tage mandehørmen op til revision.

Det går uhyre langsomt med at skabe ligestilling på universiteternes øverste ledelsestrin og blandt seniorforskere. Med den udvikling der er nu, kan vi se frem til ligestilling i antal professorer i 2060.

Vores afvisning af kvindelige klagere vil udelukkende bidrage til en bevarelse af den ulige status quo. Ida Vogel, professor, Christine Parsons, lektor, og Kamille Smidt Rasmussen, lektor. Alle ansat ved Aarhus Universitet og medlem af Linje X, en aktivistgruppe for ligestilling i akademia