I sin kommentar i Berlingske 7. juni bekender Lisbeth Odgaard Damm sig som wokeist: »Jeg elsker, at vi i Danmark er langt fremme i den såkaldte woke-bevægelse …, [som gør] verden til et bedre og mere farverigt sted at eksistere.« Men derpå udtrykker hun alligevel kvababbelse over den verdensforbedrende bevægelse, og derfra fortsætter Damm ad et spor, der i en identitetspolitisk kontekst må betragtes som kætteri: Hun nævner kvinder, køn og graviditet, som om der skulle være en en til en-relation mellem disse begreber. Og værst af alt, så taler hun om »mandskønnet (sic), som filosofisk og biologisk begreb«. Filosofisk, lad gå, men biologisk – er vi ikke for længst kommet ud over det?
Damm er angiveligt bange for, at kvindekønnet forsvinder. Men vi har overhovedet ikke brug for kvinder; vi er alle mænd. Se blot på vort uofficielle lingua franca, engelsk: Her tales der om mankind, the dawn of man, the destiny of man etc. Her er woman blot et spinoff af man, et produkt af det ribben, som de af os, der mangler det, ikke savner. Og det viser jo med al tydelighed, at begrebet kvinde er ekskluderende og dermed diskriminerende.
Den progressive videnskab påviser, at den antagelse, at der kun eksisterer to køn, er udtryk for såvel grov forenkling som grov diskrimination. Nogle forskere definerer over hundrede forskellige køn, men lad os for overskuelighedens skyld her blot antage, at der er 75. Da de forplantningsmæssige organer, der kan producere sædceller henholdsvis æg, ikke længere er kønsspecifikke, men kan forefindes i hvert af de 75 køn, har vi altså en udfaldsmængde for identiteten »køn-forplantningsevne« på 150. Det skaber kaotiske forhold: Hvorledes kan man gennemføre sociologiske undersøgelser, hvor der reguleres for tilhør til en af disse grupper; hvordan kan man kvotere i C20-bestyrelserne; hvordan skulle man kunne skabe pronominer, der tilgodeser hver af disse grupper?
Med sin kommentar ønsker Damm angiveligt at redde kvindekønnet fra usynliggørelse og hejser derfor flaget »for et køn – for mit køn«. Damm taler endog om, at »USAs højesteret er ved at afskaffe aborten som universel ret for amerikanske kvinder« og viser dermed, at hun intet har forstået af den misere, som J.K. Rowling kastede sig selv ud i. Vi kan ikke vende tilbage til den såkaldte binære kønsopfattelse. Det er på tide at tage afsked med kvindekønnet og byde velkommen til family of man.
Jens Ellekær, Vélez de Banaudalla, Spanien
