I Berlingske skriver Kristian Mouritzen 14. november om Esbern Snares tilstedeværelse i Guineabugten, at »sikkerheden nok mere er af symbolsk end reel betydning«. Andre steder har det været anført, at fregatten nærmest bliver eneste krigsskib i området.
At Esbern Snare ikke er en del af en NATO-alliance er korrekt. Men det betyder ikke, at der ikke er andre NATO-lande til stede. Frankrig, Italien og Storbritannien er for eksempel i øjeblikket til stede med krigsskibe, og der er tæt kontakt skibene imellem og mellem de militære kommandoer. Så Esbern Snare er langtfra en enlig svale i Guineabugten.
Det sagt, så handler det om kvalitet fremfor kvantitet. Besætning og udstyr fremfor antallet af krigsskibe. Dertil kommer den afgørende kommunikation og samarbejdet mellem krigsskibene, og at handelsskibene melder deres sejlads i Guineabugten til det officielle rapporteringscenter, så man på blandt andet Esbern Snare har de bedste forudsætninger for at kunne komme til undsætning.
I sin ellers udmærkede analyse fokuserer Kristian Mouritzen på USA, landets kapacitetsudfordrede flåde og derfor manglende tilstedeværelse i Guineabugten. Det ville være skønt, hvis USA havde dedikeret en mission til området, men det er ikke afgørende for handelsskibene.
Maria Skipper Schwenn, direktør for sikkerhed, miljø og maritim forskning i Danske Rederier
Den »administrative parallelverden«.
Et vildfarent sygehusvæsen beskrives indefra i en kronik 17. november af kompetente mennesker – tre overlæger fra Roskilde Sygehus. Her fortælles om flere problematikker, blandt andet overadministration, trendy projekter, uddannelser der ikke giver bonus for sygehusvæsenet, privattøjspersonale, der aldrig ser en patient med mere. Der er langt til de få varme hænder – forståeligt, at de har travlt.
Der er bud på, hvordan systemet kan korrigeres, og kun politikerne kan gøre noget ved det.
Kære nye regionsrådspolitikere – læs kronikken og tag så fat.
Ruth Alexandersen, tidl. lægesekretær, København
Bydrengen
Man har efterhånden ondt af Nick Hækkerup, som gang på gang bliver sendt i byen af Mette Frederiksen med et brev, han skal læse op. Aktuelt et forsøg på at forklare, hvorfor man først offentliggør nyheden om, at de slettede sms'er ikke kan genskabes, dagen efter kommunalvalget, når dette var kendt allerede fredag ugen før.
Det må være hårdt at læse noget op, man godt ved er helt sort tale med det ene formål at tilsløre sandheden, nemlig at nyheden om sms'er ville gøre skade på valgresultatet for Socialdemokratiet.
PS: Lad os håbe at private it-specialister kommer på banen, så vi kan få de forsvundne sms'er frem i lyset. Et godt sted at lede kunne være teleoperatørens data-backup.
Keld Ørberg, Hørsholm
Kontraproduktiv beskatning
Det er alene udtryk for magtudøvelse, når lovgiver gør indhug i formuer og arv. Formue og arv er skabt af allerede beskattet indkomst og skal derfor være uden for statens rækkevidde. Det skal være legalt at forære sin formue til, hvem man ønsker og uden skattemæssige konsekvenser. Der er jo ikke tale om, at modtager får en ydelse for udført arbejde eller lignende, og der er heller ikke tale om, at giver kan fratrække sådanne donationer i sit indkomstgrundlag.
Overfører man formue fra en person til en anden, for eksempel ved arv, skabes der ingen ny indkomst. Det er at sidestille med, at man overfører et beløb fra en bankkonto til en anden – det skaber jo ikke ny ubeskattet indkomst. Formuebeskatning af enhver art, er intet andet end ekspropriation.
Desuden er formue- og arveskat i erhvervsmæssig sammenhæng, direkte kontraproduktiv. Samfundet får meget mere ud af, at værdierne bliver i virksomhederne, hvor de vil yngle og skabe større beskatningsgrundlag.
Krister Meyersahm, Haslev
