Kulturel oprustning i Europa
Vi har i årevis forsømt kulturel infrastruktur og udveksling i Europa som modstykke til USAs kulturelle dominans. 35 procent af musik i dansk radio er amerikansk repertoire. Selv de nye ledninger, der skal forbinde Europa og USA på Atlanterhavets bund, tilhører snart ikke Europa længere. Når de skal fornyes, betaler Google, som dermed kommer til at dominere såvel hard- som software.
Ifølge debattører er EUs regulering af Big Tech en vigtig del af årsagen til Trumps modstand mod Europa. Trump tilbagerullede hårdt tilkæmpet lovgivning, og forleden blev lederen af det amerikanske ophavsretskontor fyret: Big Tech bifalder al antiregulering og er imod »besværlig, dyr ophavsret«, som findes i Europa.
Hvad kommer det den danske borger ved?
Regulering og rettighedsbeskyttelse er ikke bare et grundlag for kunstnerens rimelige betaling for rettigheder, men også incitament til investeringer i de kunstneriske produktioner og en garanti til borgerne for kvalitet, transparens, nye sange, film, bøger, scenekunst med mere.
Ureguleret ai-teknologi og Big Tech udgør et demokratisk problem. Uden en klar afsender, mister vores kulturelle offentlighed værdi, og de fleste danskere kan ikke se forskel på ægte og falsk.
Siden Anden Verdenskrig har amerikanerne formået at gøre kultur og værdier til stærke fælles referencer for os europæere. Europa har Melodi Grand Prix og Champions League. Hvis politikerne i hele oprustningsretorikken kan formå at holde nallerne fra den kunstneriske frihed, kan kunsten meget mere: Den kan blive et vigtigt samlingspunkt i en tid med europæisk militæroprustning. I den bedste af alle verdener skete oprustningen på kulturen i stedet.
Det bør være en politisk prioritet af forstå kulturens betydning for det europæiske projekt og som arena for global storpolitik. Det kræver sund, økonomisk infrastruktur samt klare fælles målsætninger, blandt andet for ai i kunsten og techgiganternes dominerende markedspositioner.
Sara Indrio, forperson, Dansk Artist Forbund
ATP og ansvaret
Det er utroligt, at danskernes tvangspensionsselskab ATPs direktør kan få lov til at blive siddende i stolen. Formuen er blevet mere end halveret i Præstegaards tid, og han nægter hele tiden at oplyse om forløbet og ATPs investeringer.
For nylig er der en direktør i Danmarks største selskab, Novo Nordisk, der har måttet »lade livet« grundet stort tilbagegang i Novos aktier. Hvad sker der i ATP, og hvem har ansvaret?
Kurt Jensen, Vejle
Forbrydelse og straf
Mette Frederiksens sommerferieprojekt er strengere straffe. Og så kan offentligheden drøfte det.
Men en let løsning kunne være at bede domstolene om at tage straframmerne fuldt ud i brug. En tre måneders betinget straf for et røveri er latterlig, når man ser på, at strafferammen er på otte år.
Tænk, om Folketinget krævede, at domstolene som udgangspunkt gav den maksimale straf.
Hvis domstolen finder, at der er formildende omstændigheder, så kan den naturligvis dømme mildere.
Men så skal det skriftligt i selve dommen nævnes, hvad det var, som nedsatte straffen. Derved kan journalister og andet godtfolk efterfølgende læse om præmisserne.
Morten Dreyer, Dragør
Karakterskalaen demotiverer vores elever
Forestil dig, at du knokler dig op fra at være en usikker elev, der kæmper med faget, til at kunne følge med og faktisk forstå det meste. Du afleverer opgaver, deltager aktivt i timerne. Alligevel står du stadig med et 4-tal på karakterbladet. Hvorfor? Fordi springet til næste trin, 7-tallet, er så stort, at det ikke afspejler den fremgang, du rent faktisk har opnået. Det er her, deres nuværende karakterskala kommer til kort.
Karakterskalaen fra 2007 skulle være moderne og internationalt sammenlignelig. Det lyder godt på papiret, men i praksis har vi fået en skala, der spænder ben for elevernes motivation og giver et skævt billede af deres faglige udvikling. Især springene mellem karaktererne 4, 7 og 10 er alt for voldsomme.
Derudover er karakteren -3 fuldstændig unødvendig. Den sender et signal om, at man ikke bare fejler – nej, din indsats i faget er åbenbart så ringe, at den trækker dine velfortjente resultater fra andre fag ned.
Hvilken læring eller motivation skaber det? Ingen. Vi skal turde stille krav, ja, men vi skal også være fair og anstændige. En karakter på -3 er hverken eller.
Derfor foreslår jeg, at vi gentænker karakterskalaen, så den i stedet bliver mere nuanceret og brugbar: 00, 02, 4, 6, 8, 10 og 12. En sådan skala bevarer en vis enkelhed, men skaber samtidig plads til udvikling og anerkendelse af vigtige fremskridt i den rigtige retning.
Derudover bør der være en karakter, der ligger over 12-tallet, så læreren har mulighed for at belønne den ekstraordinære indsats. Således skaber man en incitamentsordning, der samtidig engagerer vores dygtigste elever.
Skolen skal være et sted, hvor man stiller krav – men også giver anerkendelse, hvor den er fortjent. Det handler om dannelse, faglighed og et karaktergivningssystem, der afspejler virkeligheden bedre end den stive model, vi har i dag.
Jeg ønsker en folkeskole og ungdomsuddannelser, hvor karakterer ikke bare er tal, men retningsgivere for både lærere og elever. Derfor er det på høje tid, at vi får en ny karakterskala, der er til at forstå, til at bruge – og som giver mening.
Lad os tage ansvar og få skabt en karakterskala, der tjener eleverne, ikke forvirrer dem.
Daniel Drefeld Petersen, uddannelsesordfører for Konservativ Ungdom
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
