I børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (MT) har vi en politiker, der tænker langsigtet, hvilket er altafgørende inden for områderne indvandring og undervisning.
Med bøgerne »Kloge hænder« fra 2013 og »Velkommen Mustafa« fra 2017 er tankerne inden for områderne fremlagt. Som udlændinge- og integrationsminister har han kæmpet for sine langsigtede mål, hæmmet af det røde parlamentariske grundlag.
I den nuværende situation kan han få mere luft under langsigtede visioner på uddannelsesområdet, helt konkret med det aktuelle udspil. Man kan beskrive MTs politiske arbejde som et langt opgør med Radikale Venstres (R) politik på indvandringsområdet, båret af selvfed påstået humanisme, og uddannelsesområdet, hvor R har stået i spidsen for at omdanne gymnasieskolen til en de facto forlængelse af den obligatoriske skolegang under påskud af den smukke tanke, at de moralsk overlegne mennesker selvfølgelig fremmer social mobilitet.
At MT så efterhånden også er nærmest en enmandshær i forhold til at bekæmpe politikerlede ved altid at lytte til spørgsmål, tænke sig om, for derefter at svare på spørgsmålet, det er intet mindre end dybt imponerende. Kunne man stemme personligt uden samtidig at stemme på partiet, så var sagen soleklar.
Søren Madsen, Frederiksberg
DR bør fokusere på det, der batter
Det er oplagt, at det kan skabe overskrifter og debat, når man præsenteres for den umiddelbare dobbeltmoral, der findes i, at de rige familier i Danmark bruger privatfly, som belaster klimaet mere pr. passager end rutefly, samtidig med, at de promoverer deres virksomheder som miljøbevidste.
Det er dog ude af proportioner, når DR bruger et 45 minutter langt program på at udskamme en lille og meget specifik del af befolkningen. Som erhvervsmediet Finans fremhæver, står flytrafikken samlet set kun for to procent af den totale C02-udledning. Så det ville give langt større mening, hvis DR fokuserede mere på den fodslæbende klimaindsats, hvor for eksempel Energiø Bornholm og andre store indsatser hos Ørsted måske bliver opgivet.
Ja, det kan virke forargeligt, når rige mennesker ikke er 100 procent miljørigtige. Men det er endnu mere forargeligt, når DR springer på følelsesjournalistikken og bruger vores licenspenge på dyre og udskammende tv-produktioner – fremfor blot at lade det indgå i den almindelige, relevante nyhedsstrøm.
Peter Bøgelund, Dragør
Privilegieblinde læger
Tak til overlæge Arash Afshari fra Rigshospitalet for her i avisen at bekræfte, at omkalfatringen af sundhedsvæsenet er på høje tid.
Hvis Danmark skal bestå som nogenlunde sammenhængende land, kræver det et opgør med den privilegieblindhed, som overlægen giver udtryk for. Samfundet har betalt dyrt for at uddanne læger, ergo er det kun rimeligt, at de udfylder deres rolle på de områder, hvor folk er mest syge.
Forsvaret for at klumpe sig sammen i det behagelige reservat i København og de nordlige forstæder er travlhed. Tilsyneladende har overlægen haft for travlt til at gøre sig bekendt med begrebet pseudoarbejde, der kort fortalt går ud på, at man sagtens kan have travlt, uden at ens arbejde nødvendigvis skaber værdi.
Opfordringen fra denne borger i Region Hovedstaden må være, at overlægen lader forskning og andet skrivebordsarbejde være for en stund og begiver sig ud blandt den jævne befolkning for at udfylde sit lægeløfte.
Tobias Johnsen, Espergærde
God kritik af mediesprog
Tusind tak til Berlingskes debatredaktør, Jacob Rosenkrands, for en flot leder om danske journalisters sprogbrug i Berlingske 13. oktober.
Her tager han både fat på den omsiggribende og dybt overflødige brug af amerikanske ord og fraser, og han kritiserer tendensen til at forfladige sproget ved at acceptere fejl som at bruge La Fontaines begreb »bjørnetjeneste« i betydningen »en meget stor tjeneste« og »forfordele« i betydningen at få for meget.
I Den Danske Sprogkreds kan vi kun klappe i vores små hænder over Rosenkrands opfordring til at tale om sproget og diskutere det, så vi ikke risikerer at miste det. Vi skal ikke bare lade os byde alt, men have en sprogkræsen tilgang til det moderne mediesprog.
Lise Bostrup, formand for Den Danske Sprogkreds
Den nye uddannelsesreform
Der er stort ramaskrig om den nye uddannelsesreform, hvor de unge bliver delt i et A- og B-hold! Ja, såmænd, et socialdemokratisk (A) og et radikalt (B).
Ole Ørslev, Hellerup
Har du et dilemma, du gerne vil have svar på? Skriv til Berlingskes brevkasse på brevkassen@berlingske.dk



