Igen og igen læser man i dagspressen, at Vesten i relation til Ukraine er ved at være krigstræt. Det samme hører man i de elektroniske medier. 

Godt nok er det oftest i sammenhæng med bekymring for Ukraines fremtidige skæbne, men alligevel. Kan man være træt af noget, som man ikke deltager i? Ja, man kan være træt af en tv-serie, træt af at høre den samme popmusik igen og igen, træt af udsendelser på P1, hvor pointen er klar, men hvor journalisten skal have så og så mange minutter til at gå alligevel. 

Men kan man være krigstræt, når man ikke er i krig? Jeg mener, at man i den sammenhæng misbruger ordet. Noget så forfærdeligt som krig kan man slet ikke forestille sig, hvis man ikke har været udsat for det. Noget så rædselsfuldt, som de umenneskeligheder, der har plaget den ukrainske befolkning i almindelighed og deres soldater i særdeleshed, det er uden for vores fatteevne. 

Folk i Vesten, der taler om krigstræthed, skulle skamme sig. De er ikke krigstrætte, de er for nærige til at støtte Ukraines frihedskamp. De er for nærige til at bruge penge på at bevare vores vestlige demokrati. Konsekvensen af manglende støtte kan være, at Putin sejrer til sidst. En sejr for diktaturet, en sejr for voldsmentaliteten og en sejr for autokratier andre steder i verden. 

Hvordan tror man at Xi Jinping vil reagere, hvis Putins angreb på Ukraine lykkes? Mon ikke Taiwan i så fald vil være i overhængende fare for at lide den samme skæbne som Ukraine?

Jeg håber, at journalister fremover bandlyser udtrykket krigstræthed og i stedet anvender en passende betegnelse, for eksempel manglende betalingsvilje. Derved kommer det usle i denne holdning frem, og forhåbentlig vil det fremme betalingsviljen. Der er brug for, at Europas lande øger støtten mindst til det niveau pr. indbygger, som Danmark yder.

Jes Olesen, Vedbæk

Et nytårsforsæt

Vi smitter hinanden og taler i højere og højere grad i floskler og propper overflødige ord ind i vores sætninger.

Hvor er det træls at læse udtryk med overflødelige ord, som for eksempel bakke tilbage, starte op og åbne op, og på samme måde udtryk, der er direkte oversat fra engelsk som kommentere på, handle på, være nysgerrig på, forpligte sig på og italesætte.

Andre ord burde udryddes af det danske sprog. Det drejer sig om fremadrettet (undtagen i forbindelse med for eksempel hundeører og billygter), sætte ord på, i værktøjskassen, på den lange/korte bane, og når jeg hører flosklen et eller andet sted synes jeg, tænker jeg altid; hvor?

Mit nytårsforsæt skal være at undgå al den slags og tale et ordentligt og korrekt dansk. Måske kan det inspirere andre.

Jette Pagh Stenbjerre, Den Dansk Sprogkreds, Gentofte

Ny form for vanvidskørsel

Der sker stadig alt for mange færdselsulykker, og alt for mange af dem har desværre alvorlige konsekvenser. Et af de helt store problemer er, at der er et stigende antal bilister, som taler i håndholdt mobiltelefon, eller måske ligefrem skriver sms’er, mens de kører bil. Det har endda vist sig, at der navnlig er sket en stigning blandt unge bilister mellem 18 og 24 år. 

Det er en yderst trist tendens, der her afdækkes, og denne tendens må simpelthen standses. Men hvordan skal man gøre det?

For nylig blev der gennemført en kampagne, hvor man på skilte langs vejsiden kundgjorde: »Kør bil, når du kører bil«. Denne kampagne ser ud til at være afsluttet nu, og den har næppe haft den store effekt. 

Jeg har personligt oplevet at køre bag en anden bilist, som havde anbragt en iPad på instrumentbrættet og havde travlt med at benytte denne iPad hele vejen fra Vibenshus Runddel, gennem Nørre Alle, Tagensvej, over Fredensbro og videre gennem Sølvgade. Det var chokerende.

De allerfarligste færdselsulykker opstår ved frontalsammenstød, og den slags sker ofte pga. manglende opmærksomhed. Manglende opmærksomhed opstår, når en bilist benytter sin mobiltelefon under kørslen. Derfor må der iværksættes yderligere tiltag for at bekæmpe kørsel med håndholdt mobiltelefon. En mulighed kunne være at betragte kørsel med håndholdt mobiltelefon som vanvidskørsel. Jeg er sikker på, at det ville have en vis effekt.

Mogens Nørgaard Olesen, trafikhistoriker, Frederiksværk

Ytringsfrihed

Hvad er det dog, der sker i vores ellers fredelige land? Når vore politikere modtager trusselsbreve og -mails, så de ikke tør udtale sig.

Et indgreb mod vores ytringsfrihed, bare uden lovindgreb.

Dorrit Wejen, København