Kun ét nordisk land klarer sig dårligere end Danmark, når det gælder børns overvægt

For nylig kom der nye tal om danskernes sundhed, der desværre giver anledning til panderynker.

I en større fællesnordisk undersøgelse, der kortlægger sundheden blandt voksne samt børn og unge i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island, skiller Danmark sig ud, når det gælder børn og unges overvægt – og desværre i den forkerte retning.

I undersøgelsen fremgår det, at 11,4 procent af danske børn havde overvægt eller fedme i 2014. I 2024 er andelen steget til 20,1 procent. Det er den største stigning blandt de nordiske lande og betyder, at Danmark i dag ligger helt i top, når det gælder andelen af børn med for mange kilo på sidebenene – kun overgået af Island.

Det er i sig selv bekymrende. Overvægt og fedme i barndommen følger ofte med ind i voksenlivet og øger risikoen for kroniske sygdomme, lavere livskvalitet og tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

For samfundet indebærer det højere sundhedsudgifter, øget sygefravær og færre ressourcer til at løse fælles opgaver. På arbejdsmarkedet betyder det, at den generation, som om få år skal udgøre fremtidens medarbejdere, starter med et markant dårligere udgangspunkt. 

Overvægt er med andre ord ikke kun et sundhedsproblem med konsekvenser for den enkelte – det er også en trussel mod Danmarks evne til at opretholde produktion, innovation og konkurrenceevne på fremtidens arbejdsmarked.

Der findes ingen hurtige løsninger. Men én ting står klart: Forebyggelse tidligt i livet er afgørende. Hvis vi for alvor vil knække kurven, kræver det mere målrettede og sammenhængende indsatser, der styrker sunde vaner i hverdagen – dér, hvor børn lever deres liv.

Forældrene spiller en central rolle. Det er i hjemmet, mange af de daglige vaner grundlægges, og forældrenes prioriteringer og adfærd har stor betydning for børns sundhed.

Samtidig skal vi tænke strukturelt og sikre, at sunde valg bliver de lette valg, dér hvor børn og unge færdes. Det forudsætter for eksempel sunde rammer i daginstitutioner og skoler, byrum, der inviterer til bevægelse og plads til sund kost i kantiner og sportshaller.

Det er min forhåbning, at den nye folkesundhedslov kan blive en ramme for en strukturel indsats, der samler og forpligter kommuner, stat, virksomheder og civilsamfundet til at samarbejde om sundere rammer for vores børn og unge. Det vil ikke blot styrke deres livsmuligheder, men også fundamentet for et stærkt og konkurrencedygtigt arbejdsmarked.

Maria Bille Høeg, politisk chef for arbejdsmiljø og sundhed, Dansk Arbejdsgiverforening

Udvisning

Jeg bliver forarget, når jeg læser om ægteparret Nezhadi, der skal forlade landet efter nytår.

De arbejder begge i plejesektoren, hvor der i høj grad mangler personale.

Helt ærligt hvor DUM kan man være?

Dorrit Wejen, København

Vi skal sikre retfærdighed i førtidspensionssystemet

De seneste tal viser, at andelen af ikkevestlige personer på førtidspension er meget høj i flere af Danmarks største kommuner. 

Ifølge analyser fra blandt andet CEPOS er op mod hver tredje førtidspensionist i alderen 40-64 år i Odense og Aarhus ikkevestlig, og tallene ligger markant over landsgennemsnittet. 

Det er et frontalt signal om, at systemet ikke altid fungerer, som det skal – hverken for dem med flest ressourcer eller for dem, der reelt ikke kan arbejde.

I Danmark har vi et socialt sikkerhedsnet, der er skabt til at hjælpe mennesker, som på grund af varige og dokumenterede lidelser ikke har mulighed for at arbejde. 

Der findes derimod ikke et sikkerhedsnet for dem, der vælger ikke at arbejde, eller som finder måder at udnytte ordningerne på. Det skal Venstre ændre.

Det må aldrig kunne betale sig at tilrane sig ydelser, som er målrettet personer, der ikke kan varetage et job. Samtidig skal samfundet fastholde et stærkt og værdigt sikkerhedsnet for dem, der virkelig har brug for det – mennesker med alvorlige sygdomme eller handicap, som gør deltagelse på arbejdsmarkedet umulig.

Derfor vil Venstre stramme og forbedre kontrol- og sagsbehandlingssystemet, så oplysninger ved tilkendelse af førtidspension bliver kontrolleret langt mere effektivt og systematisk. Sikre, at vurderingen af arbejdsevne er fælles, objektiv og ensartet, og ikke afhænger af, hvor du bor, eller hvilken baggrund du har. 

Samtidig skal der skabes større gennemsigtighed i data, så vi kan identificere overrepræsentationer i specifikke områder og grupper og handle målrettet der, hvor behovet er størst.

I Venstre mener vi, at samfundet skal være stærkt, retfærdigt og tro mod sine principper. Vi skal hjælpe dem, der ikke kan hjælpe sig selv, motivere til arbejde for dem, der kan, og sikre, at velfærdssystemet ikke bliver udnyttet – hverken økonomisk eller socialt. 

Det handler både om respekt for den enkelte og om respekt for fællesskabet.

Kim Valentin, beskæftigelsesordfører for Venstre

Putins ærinde

I en kommentar i Berlingske advarer Lotte Kofoed højrefløjen mod at gå Trumps ærinde i forhold til opgør med konventioner, så det i højere grad bliver op til folkestyrets afgørelse, hvem der kan befinde sig i Danmark.

Konventioner er afgørende for vores sikkerhed og kan – må man forstå – derfor ikke ændres. 

Samtidig kan man læse i kommentaren: »Jeg er i tvivl om, hvor mange der i virkeligheden er klar til at kæmpe for Danmark på slagmarken. Jeg har ærlig talt svært ved at se for mig, at min egen generation og dem efter mig ville gøre det«

Mon ikke der i Putins kalkule indgår den holdning, som Lotte Kofoed og ligesindede er eksponenter for? En naiv tilgang hos dem, der ikke vil erkende, at det er viljen og evnen til at rette ryggen og sætte hårdt mod hårdt, der udgør skelettet, konventioner kan hænges op på, og som gør en til en troværdig allieret i NATO. 

Det er på sin plads at advare Lotte Kofoed om ikke at komme til at gå Putins ærinde.

Søren Madsen, Frederiksberg

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk