Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Kristian Thulesen Dahl er årsag til blåt nederlag

Kristian Thulesen Dahl holder tale under valgfesten hos Dansk Folkeparti. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

Hvorfor led blå blok med DF i spidsen et forsmædeligt nederlag trods 114 udlændingestramninger og en stærk økonomi? Kristian Thulesen Dahl må tage skylden på sin kappe. Den på alle måder magtfulde DF-leder er om nogen ansvarlig for, at blå blok har fremstået dysfunktionel. I stedet for at få samarbejdet til at fungere drømte han stort om et hypotetisk regeringssamarbejde med S og V, selvom han end ikke turde lægge stemmer til fx de skattereformer, som VLAK-regeringen hungrede efter over for sine vælgere.

Gang på gang modarbejdede DF borgerlig politik, fordi DF frygtede at miste sine måske skabssocialdemokratiske vælgere. Samarbejdsvanskelighederne brændemærkede blå stue, og de 114 udlændingestramninger gik i vælgernes glemmebog. DF fik derfor konkurrence af Nye Borgerlige og Stram Kurs. Paradokset er ikke svært at forstå, fordi politik også er kommunikationen af resultater. Den vælgerforskrækkede Thulesen Dahl ville ikke indgå store aftaler uanset muligheden for høj modydelse. Han ville hellere udstille Anders Samuelsen, hvilket efterlod deres partier lemlæstet. Ud af noget skidt kan komme noget godt.

Næste gang, de borgerlige vinder magten, er Thulesen Dahl sandsynligvis stadig DF-leder og måske han i egen interesse bliver en blå holdspiller. Kurmageriet til S var en skæbnesvanger fejl og gentager sig næppe. Jeppe Holt, Gentofte

Et blodrødt Danmark

Hvis man virkelig mener, at en socialøkonomisk politik er vejen frem, og at mere skat er lig med mere velfærd, så foreslår jeg, at vi banker skatten op på 100 pct. og ser, om ikke vi får ualmindelig meget velfærd. Det må alt andet lige være et drømmescenario for socialister. I den forbindelse henstiller jeg til, at man ser Sovjetunionen som det ultimative forbillede. Sophie Dam Hansen, Risskov

Tal ordentligt

»Fuck, hvor er det vildt«. Ja, du læste rigtigt. Således lød det første ord, ja, det første, som Pernille Vermund brugte i sin interne tale til partikammeraterne, som den blev transmitteret i TV 2 på valgaftenen.

En af de næste sætninger lød: »Hold nu kæft, hvor har I knoklet, for fanden, mand.« Førstnævnte ord var gængs hos teenagere for et par år siden, og er for længst gået af mode. Resten vel næppe en parlamentariker værdig. Også andre opstillede har benyttet sig af et lignende sprogbrug i valgkampen, men her har befolkningens dom heldigvis sejret.

Det er beskæmmende, at sådanne politikere nu skal i Folketinget og repræsentere. Talen kan tages som et eksempel på det niveau, som valgkampen, og dermed også den fremtidige repræsentation i Folketinget, efterhånden er faldet ned på i de senere år. Vi befinder os altså på et højt intellektuelt niveau, ja, det var ironisk, i en af landets vigtigste institutioner, folkets repræsentation indadtil, Danmarks udadtil! Tænk bare på, hvilke kapaciteter salig Jens Otto Krag og Julius Bomholt m.fl. var.

I det hele taget er valgkampen efterhånden kommet til mere og mere at ligne et dårligt, tivoliseret underholdningsshow, som man ikke ser magen på det seriøse debatniveau, tyske og andre nationers politikere ville benytte i samme situation. Trist for Danmark. Hans Henrik Manford-Hansen, Holte