Kriminelle bander rekrutterer børn helt ned til 13 år – men regeringen tager ikke udviklingen alvorligt nok

Vi skal løse stigende sager om banderekruttering af unge

Et samfund har pligt til at beskytte sine borgere, og særligt sine børn. Derfor er det dybt bekymrende, at der ifølge en artikel i Justitsmonitor er »sket en markant stigning i antallet af børn, der bliver lullet ind i kriminalitet, især på Amager«. Kriminelle bander rekrutterer børn helt ned til 13 år.

Når organiserede kriminelle målrettet går efter børn og unge, er det ikke bare et kriminalitetsproblem, det er et angreb på vores retssamfund. Alligevel lader det ikke til, at regeringen tager udviklingen alvorligt nok.

Ifølge SSP Københavns årsrapport fra 2025 optræder hele 41 procent af de bandetilknyttede unge i to eller flere sager. Det viser, at når først de unge bliver en del af miljøet, er det svært at komme ud igen. Derfor skal indsatsen sættes ind langt tidligere og ikke nok med det – også være langt mere konsekvent.

Da strafreformen blev vedtaget i februar, blev straffen for en række alvorlige forbrydelser hævet. Det er fornuftigt. Men rekruttering til bander blev ikke mødt med samme konsekvens. Det er svært at forstå. Hvis vi vil stoppe udviklingen, skal det koste dyrt både at rekruttere unge til organiseret kriminalitet og at vælge at deltage i den.

Særligt bagmændene skal mærke konsekvenserne. De udnytter børn og unge som redskaber, mens de selv holder sig i baggrunden. Den kynisme bør straffes langt hårdere. Samtidig må vi heller ikke være bange for at stille krav til de unge selv. Straffen skal sende et klart signal om, at bandekriminalitet har alvorlige konsekvenser – både i nuet, men også i tiden frem.

Vi behøver ikke kigge længere end til Sverige for at se, hvad der sker, hvis udviklingen får lov til at fortsætte. Her bliver børn helt ned til 11-årsalderen rekrutteret af banderne. I Danmark oplevede vi eksempelvis i 2024, hvordan unge svenskere stod bag en række skyderier og sprængninger på dansk jord. Det bør være en advarsel, og ikke noget vi først reagerer på, når problemet er blevet lige så stort her.

Forældrene har også et ansvar. De skal reagere hurtigt på markante adfærdsændringer, stigende skolefravær eller mistanke om kriminelle relationer. Jo tidligere myndighederne bliver inddraget, desto større er chancen for at hjælpe den unge ud af miljøet.

Samtidig skal SSP fortsat styrkes. Det tætte samarbejde mellem skoler, sociale myndigheder og politiet er afgørende for at opdage problemerne, før de vokser sig store.

Vi løser ikke problemet med én løsning alene. Men hvis vi både styrker den forebyggende indsats, stiller større krav til forældrene og hæver straffen for banderekruttering og organiseret kriminalitet, kan vi vende udviklingen. Alternativet er at vente, til vi står med de samme problemer som Sverige.

Christian Lindved, Anthon Carstensen, Topper Mortensen, Luis Holm og Peter Elias Meineche, medlemmer af Konservativ Ungdom, og Laurits Monefeldt, medlem af retsudvalget og Konservativ Ungdom

Der er ingen plads til had i Kokkedal

Det gør mig både ked af det og vred at se, at Kokkedal Islamisk Menigheds moské er blevet udsat for hærværk med racistiske og antimuslimske budskaber.

Jeg tager den kraftigste afstand fra enhver form for hadforbrydelse, racisme og hærværk.

Ingen mennesker skal opleve at blive truet eller chikaneret på grund af deres tro, etnicitet eller baggrund. Den slags handlinger er uacceptable og hører ikke hjemme i vores lokalsamfund.

Kokkedal er et mangfoldigt område, hvor mennesker med forskellige kulturer, religioner og baggrunde lever side om side. Netop derfor er det afgørende, at vi passer på hinanden og værner om respekten for vores forskelligheder.

I Fredensborg Kommune gør vi en stor indsats for at forebygge mistrivsel og had gennem dialog, samarbejde og stærke fællesskaber. Vi ved, at forebyggelse virker bedst, når kommunen, foreninger, trossamfund, skoler og borgere står sammen. Den indsats skal vi fortsætte med at styrke.

Der skal være plads til dialog, også når vi er uenige. Uenighed må aldrig udvikle sig til had, trusler eller hærværk. Et demokratisk samfund bygger på respekt, ordentlighed og en åben samtale.

Jeg håber, at politiet får efterforsket sagen grundigt, og at de ansvarlige bliver stillet til ansvar. Men vi har også alle et ansvar for tydeligt at sige fra over for racisme, diskrimination og had, uanset hvem det rammer.

Vi står stærkest, når vi står sammen. Derfor vil jeg fortsat arbejde for et Kokkedal, hvor alle – uanset tro, baggrund eller etnicitet – kan leve i tryghed, mødes med respekt og føle sig som en ligeværdig del af fællesskabet.

Der er ingen plads til had i Kokkedal. Der skal være plads til dialog, respekt og fællesskab.

Suzan Daoud, byrådsmedlem for Socialdemokratiet og bosiddende i Kokkedal

Heunicke svigter de unge

Undervisningsminister Magnus Heunicke kalder kunstig intelligens i gymnasiet for et problem, som regeringen nu vil sætte ind over for. Det er udtryk for en håbløs og reaktionær berøringsangst. Uanset hvor mange forbud politikerne forsøger at kaste efter udviklingen, hverken kan eller skal vi spærre vores unge inde i en analog tidslomme.

Vi står midt i en brutal teknologisk revolution. Fremtiden tilhører dem, der kan mestre ai. Hvis de unge skal begå sig, skal de ikke skærmes: de skal uddannes. De har brug for benhård kildekritik og forståelse for, hvordan ai kan rykke grænserne for vores konkurrenceevne, velfærdssamfund og dermed Danmarks fremtid.

Drop symptombehandlingen, kære minister. Ai skal på skoleskemaet som et obligatorisk fag i både folkeskolen og gymnasiet nu. Alt andet er et svigt, og det kan kun gå for langsomt.

René Bruun, Kirke Hyllinge

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk