Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Kostskolen og de syge traditioner

De ansatte skal stilles til regnskab for de mange ofre på Herlufsholm skriver Flemming Franklin Fischer efter TV 2s dokumentar om forholdene på skolen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nu har de fyret rektor på Herlufsholm kostskole og vil så lave forandringer. Det er for nemt. Det er ikke nok at fyre rektor, hvad med de lærere der har undervist på dette uhyggelige sted, hvor overklassen har boltret sig i mobning, vold og seksuelle krænkelser?

Lærerne kan ikke være uvidende om, hvad der er sket, så det ville være betimeligt, at hvis man ville gøre op med en syg kultur, skal der en psykisk og fysisk »rengøring« til, så skidtet fjernes helt. De ansatte skal stilles til regnskab for de mange ofre på denne skole. De skal skiftes ud med helt nye kræfter ellers giver en »rengøring« ingen mening.

Her bør blandt andet kronprinsesse Mary træde i karakter som fortaler imod mobning samtidig med, at hendes børn går der. I militæret, var der den såkaldte basse-mentalitet, som også gik ud på at mobbe, og blandt lærlinge var det en tradition at behandle lærlingene som »slaver«. Det er for længst ophørt, så hvorfor har det fået lov til at foregå så længe på Herlufsholm; fordi alle tav, mange var indforstået, både rektor og lærerne – og nogle af forældrene. Der er ingen undskyldning for dette modbydelige scenario. Her skal ikke fejes noget under gulvtæppet.

Flemming Franklin Fischer, København

Et liv i excel

De mennesker, der sidder og regner vores pensionsalder ud, må leve et forholdsvist nemt liv væk fra den virkelige verden. At taste et menneskes forventede levealder ind i et skema lyder som en overkommelig opgave, men de mennesker, der tastes ind i disse skemaer, er ikke ens. Det eneste, de har til fælles er deres alder. Nogle vil have en realalder (kalder de det »Bodyage« i de rette kredse?), der er væsentlig anderledes end andre. Disse forskelle er ikke altid selvforskyldte.

Og videre: Blot fordi man forventer, at et menneske kan blive 100 år, er det dels ikke sikkert, at det bliver det, og det er absolut ikke sikkert, at det at blive gammel og affældig ikke begynder lang tid før den nyligt udregnede pensionsalder forårsaget af talteoretikere. Selvom man bliver 90, kan man godt være udbrændt som 50-60-årig. Eller før.

Vi bliver med andre ord gamle, meget gamle og meget svage, før vi dør. Og meget gamle og meget svage kan ikke arbejde på samme vis, som de altid har gjort. Ønsker man, at gamle skal forblive på arbejdsmarkedet, må man indføre seniorordninger, der er væsentligt bedre end dem, der er nu. Og selv sådanne ordninger forsikrer ikke én om, at man er i topform, indtil man er 80+, bare fordi en eller anden snøbel har regnet ud, at man burde kunne blive 90 …

Lige nu er arbejdet indrettet på samme måde, som hvis landsholdet spillede mod Grand Old Boys. Og nok var Elkjær god i 80erne, men han løber nok ikke mange meter, før han bliver overhalet af en af de unge kometer.

Michael Pedersen, Vejen

Lettere valgprocedure

For flere mennesker kan det være svært at komme til at stemme på grund af handicap, transport, bortrejse og så videre.  Samtidig er der forslag om en bødestraf for ikke at stemme.

Hvorfor ikke indføre muligheden for at stemme pr. internet ved brug af NemID eller MitID? Det forslag har tidligere været fremsagt og burde let kunne indføres. Formentlig ville det også spare omkostninger i forhold til den sædvanlige valghandling. Som en ekstra bonus ville det nok øge valgdeltagelsen.

Carl Dawids, København

Kan Guy Verhofstadt ryste den danske jakampagne? Således spørger Berlingske (7. maj). Det kan han muligvis, dog siger han  bare det, jakampagnen selv siger: At »Europa«, som er den floromvundne og fejlagtige betegnelse for EU, skal kunne danne en forsvarssøjle inden for NATO.

Lige nu bruger medlemslandene samlet set meget mere end Rusland på forsvar, men da vi kopierer hinanden, kan vi ikke udgøre et samlet forsvar. Så vidt Verhofstadt, men hvad vil et europæisk forsvarssamarbejde indebære? Det er det, vi ønsker at vide, og det kan vi blandt andet læse om i dokumentet Det strategiske kompas, som Rådet har vedtaget.

Her er der allerede planer om en stående styrke på 5.000 soldater, som skal stå i EUs tjeneste, ikke medlemslandenes som sådan. En sådan styrke vil i praksis betyde, at vi – for ikke at kopiere hinanden – skal have forskellige typer forsvar, som vi kan sætte ind, hvor EU mener at have brug for det. Har Tyskland mange kampfly, er det ikke sikkert, at Danmark skal have det og så fremdeles. Tanken om et fælles forsvar er i øvrigt ikke Verhofstadts idé, den fremkom allerede hos en af Kul- og Stålunionens fædre, Walter Hallstein, der så det som endemålet for den økonomiske integration.

Alle stemmeberettigede danskere bør derfor 1. juni nøje overveje, om de ønsker et stærkt territorialforsvar, hvor danske soldater er trænede i at forsvare Danmark til lands, til vands og i luften, eller om man ønsker en samlet EU-styrke, hvor det danske forsvar går i unionens tjeneste.

Marianne Wagner, Nørre Alslev