I de to år jeg efterhånden har skrevet indlæg om Forsvaret og krigen i Ukraine, er jeg blevet kaldt mange ting – fra noget så uskyldigt som gammeldags til de lidt grovere, sædvanlige beskyldninger, man får, når man tilhører højrefløjen, som fascist, nazist osv. 

Alt det har egentlig aldrig påvirket mig, men er gået lige ind ad det ene øre og ud af det andet. Noget, som til gengæld har ramt mig, er vanvittige beskyldninger om, at jeg skulle være krigsliderlig og kun ønsker død og ødelæggelse over Europa og verden, bare fordi jeg mener, at Forsvaret skal styrkes markant, og Ukraine skal overøses af vestlige våben. 

For at mene det er jeg jo »en uansvarlig ung mand, som ikke ønsker fred«. Jeg ved ikke, om de beskyldninger kun kommer fra den yderste højrefløj, som fangirler over Putin, eller om der også er dele af venstrefløjen, som råber med på den parole. Men det er der slet ikke hold i, for jeg ønsker fred – jeg er bare ikke naiv i tilgangen til at opnå det. 

For én ting er fred i morgen mellem Rusland og Ukraine, men ville den komme til at holde? Ville Rusland ikke bare angribe igen, lige så snart de havde styrken? Så har vi hele balladen igen. Nej, der kan først komme en varig fred, den dag Rusland er nedkæmpet, og den sidste russiske soldat er skudt, død og begravet eller smidt ud af Ukraine, så ville freden opstå og krigens monster være sendt tilbage i sit mørke. 

Men for at nå dertil må vi optrappe for at nedtrappe. Ukraine skal oversvømmes af vestlige våben. Vi skal blive hurtigere til at levere det, vi lover, så det ikke kommer et halvt år efter, det var efterspurgt på slagmarken. Arbejdet for at få sårede ukrainske soldater i behandling på vestlige hospitaler skal udvides. Den helt store pengepung skal smides efter Ukraine. Der skal investeres massivt i de ukrainske våbenproducenter, og Vesten skal heller ikke være bleg for selv at producere våben i Ukraine. 

Men krig er mere og andet end krudt og kugler, det handler også om logistik og sammenhæng, det skal vi også hjælpe med. Russerne går målrettet efter kritisk ukrainsk infrastruktur, det skal vi være med til at genopbygge, så ukrainerne kan lægge alle deres kræfter på deres kerneopgave, nemlig at smide russerne ud af deres land. 

Putin forstår kun sværdets sprog, derfor skal vi være villige til at bruge stridsøksen i kampen mod ham og hans Rusland, for kun når Putins tropper er besejret, kan vi få fred. At tro andet er simpelthen for naivt. 

Jakob Brandenhoff Lind, EU-, forsvars- og udenrigsordfører for Konservativ Ungdom