»Kommunalvalget 18. november giver os en sjælden mulighed for at kræve noget bedre. Vi kan vælge politikere, der forstår, at ledelse ikke handler om at overleve i mediestormen, men om at tage ansvar, mens den raser. Vi kan vælge dem, der ser borgerne som interessenter, ikke som vælgere i en kampagne,« skriver Unnar Theódórsson i Berlingske.
Men problemet er jo, at vi netop ikke kan vælge kandidater, som har en baggrund, der gør dem egnede til at lede landet, for der kræves ikke noget af de kandidater, der ønsker at opstille – hverken til kommunalvalg eller folketingsvalg.
Der kræves ikke dokumenteret uddannelse, erhvervserfaring og en vis modenhed. Det er mere end vanskeligt at få kompetente folk til at stille op, eftersom de på trods af, at vi lever i et frit demokrati, skal forudse, at de vil blive udsat for chikane og forfølgelse, så ingen stiller krav, for så ville der ikke være et tilstrækkeligt antal kandidater.
Som vælgere er vi inderligt trætte af partihopperi, oprettelse det ene nye parti efter det andet, fordi man skal profilere sig selv og være partileder, så man kan blive inviteret til alle de store begivenheder og optræde i tv, familier, som i generation efter generation skal være politikere – kvalificerer et efternavn til noget? Samt alle de skandaler som ikke mindst Moderaterne har bidraget til.
Vi kunne med fordel vedtage som samfund, at man skal være kvalificeret til at lede landet ved at kræve, at man for at kunne opstille til Folketinget er fyldt 30 år, har en afsluttet uddannelse bag sig (som ikke behøver at være akademisk) og at man har minimum fem års erhvervserfaring.
På den måde ville man forhåbentlig kunne afskaffe politikerleden, som netop opstår, når inkompetente mennesker begår den ene fejl efter den anden uden at ville undskylde, rette op på tingene og i mange tilfælde vedtager love uden at have viden og erfaring til at kunne overskue konsekvenserne.
At hæve spærregrænsen til fire procent ville bestemt heller ikke skade!
Birgit Berggrensson, Virum
Næsager som overborgmester
Måske kunne De Konservatives Jakob Næsager være en outsider mulighed for at blive overborgmester i København.
Det kunne være en løsning på et dilemma i Socialdemokratiet. Hvis Socialdemokratiet støttede et ret utraditionelt kandidatur, kunne mange interne problemer blive løst, og en gordisk knude for moderpartiet kunne løses.
Søren Rasmussen, Kongens Lyngby
Trump III
Om en eventuel tredje præsidentperiode for Trump skriver Peter Kurrild-Klitgaard 31. oktober, at nogle forestiller sig et scenario, hvor J.D. Vance blev præsident og Trump vicepræsident, og at Vance derefter trak sig.
Men Trump kan ikke stille op som vicepræsidentkandidat. I 1804 vedtog Kongressen i forfatningstillæg nr. 12, at hvis man ifølge forfatningen ikke er valgbar som præsident, er man heller ikke valgbar som vicepræsident. Og som Kurrild-Klitgaard skriver, udelukker det 22. forfatningstillæg Trump fra at stille op igen.
Hvor var de forudseende for 221 år siden!
Steen Andersen, Gadstrup
Samfundssind
For nogle dage siden havde DRs timenyheder en gennem hele dagen tilbagevendende klagesang fra en specialist i hjertesygdomme. Ovenikøbet med speciale i ballonudvidelser.
Han var blevet bedt om at arbejde en dag om måneden på sygehuset i Nykøbing Falster med dertil hørende køretid fra Køge til sygehuset.
Må det påpeges, at han er ansat af det offentlige og dermed underlagt instrukser? Hvis han ikke bryder sig om at blive »beordret«, som han udtrykte det i et meget krænket tonefald, må han jo blot blive selvstændig. Og så kan han jo selv bestemme …
Indslaget viser med al tydelighed, at forkælelsen også indfinder sig hos formodet voksne mennesker. Og at begrebet samfundssind er et ukendt begreb for denne specialist.
Morten Riise-Knudsen, København
Smilets hemmelighed
Den mørke efterårstid med valgplakat amok får mundvigene til at sænke sig. Dog er der hjælp at hente. Alle bør smile resten af livet. Det er sundt. Danmarks store humorist Victor Borge mente, at smilet var den korteste afstand mellem mennesker.
Brug Zygomaticus-musklerne, »smilemusklen«. Når de aktiveres, sender det signaler til hjernen, hvorefter der bliver frigjort endorfiner (smertestillende) og serotonin (lykkestof). Endvidere sænker den kortisol (stressstof). Dog bør man undgå overdrivelse, da man nødigt skulle dø af grin.
Holger Overgaard Andersen, Vedbæk
Social- eller hvadfornoget demokrati
Mildest talt pinligt, at det er Venstres Lars Løkke Rasmussen, som kraftigt må henlede socialdemokratiets Mette Frederiksens (statsminister og børnenes minister) opmærksomhed på en ikke helt ubetydelig konsekvens af sommerens kontanthjælpsreform.
Nemlig den at reduktionen af ydelserne med et slag, kan gøre huslejen for nogle socialt ramte familier umulig at betale. Altså forårsage udsigt til hjemløshed.
Reformen trådte jo i kraft 1. juli i år, og nu er vi i november, så fire måneder skulle der altså gå, før det rigtigt gik op for først udenrigsministeren, og med lidt hjælp fra ham nu også statsministeren, at der vist var noget, man havde glemt eller overset. Mon ikke rækkefølgen i det hele taget burde have været omvendt!
Hvis dette forløb skal forestille god socialdemokratisk stil, står det virkelig skidt til i partiet. Måske skulle statsministeren lige se lidt tilbage i tiden og sende et par tanker til både Steincke og Stauning, og det de gjorde for Danmark med socialreformerne dengang.
De må rotere i deres grave for tiden, og det fortjener de virkelig ikke.
Mikael Ibsen, Kongens Lyngby
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
