Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Kom ned fra den høje hest og få et coronapas

»Hvor »personfølsomt« er det at skulle fremvise en vaccinationsattest? Før i tiden skulle man bevise, at man var vaccineret mod kopper for at kunne rejse til visse lande. Og er der ikke stadig krav om visse vaccinationer til nogle lande?« skriver Lulu Tøpholm. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Altså, Tine Klovborg Schou, din præmis er forkert.

Du nægter at deltage i noget, der kræver coronapas (kommentar i Berlingske 27. marts), og det er du selvfølgelig i din gode ret til. Men du skriver: »Vi genåbnede også sidste år, uden vacciner, uden samme omfang af test og uden krav om mundbind. Og det gik jo godt.« Undskyld mig, HVAD gjorde det? Synes du anden (tredje?) bølge med flere døde end i foråret og med mere smitsomme mutationer fra både England og Sydafrika er tegn på, at det går godt?

Jeg tror, du kommer til at indstille dig på, at coronapasset vil blive en fast bestanddel af vores liv – i hvert fald et stykke tid endnu. At vi så alle vil se frem til den dag, det ikke længere er nødvendigt, er en anden sag. Og i øvrigt: Hvor »personfølsomt« er det at skulle fremvise en vaccinationsattest? Før i tiden skulle man bevise, at man var vaccineret mod kopper for at kunne rejse til visse lande. Og er der ikke stadig krav om visse vaccinationer til nogle lande? Så hvad er forskellen? Kom ned fra den høje hest!

Lulu Tøpholm, Holte

Københavnersnudens S-tog-oplevelse

Det var tankevækkende 21. marts at læse Københavnersnudens påstand om S-togsnettets »helt urimelige hæslige tilstand«.

Hvad Københavnersnuden måske ikke ved, men 4.-generations S-togene har nu været i drift i mere end to årtier. Og de indeholder mange innovative detaljer, som har gjort denne lange driftsperiode mulig.

En af detaljerne er støjsvaghed. Til illustration anbefaler jeg Københavnersnuden at spidse ørene ved et besøg på Vesterport St. Når kystbanetogene passerer, er der hyl fra hjul/skinnekontakten. S-togene ruller tyst ind på perronen. Hjulene har også en hård stållegering, som mindsker rullestøjen på hele nettet. Så meget, at Banedanmark ikke har opført nogen støjskærme, siden de nuværende S-tog gik i drift. Samtidig kan passagerne med minimal baggrundsstøj under kørsel uforstyrret tale med hinanden og i mobiltelefonen. Det er gjort muligt ved den konstruktive opbygning af S-toget og ved at S-togssystemet har udstyr, der straks fanger tog, som under driften måtte få skader på hjulene.

En anden detalje er mindre vægt. Den er opnået ved brug af enkeltaksel bogier. Herved har S-toget et lavere energiforbrug og hurtigere start/stop end tilsvarende forstadstog i andre storbyer. Den lavere vægt muliggør en mere attraktiv køreplan. En tredje detalje er tilgængelighed. Ingen problemer for kørestole, cykler, barnevogne og børnegrupper.

Så jeg er helt uenig med Københavnersnuden. Det er ikke S-togene, som er urimeligt hæslige. Det derimod hans påstande, som er urimelige.

Ulrik Danneskiold-Samsøe, København

Børnenes statsminister før og nu

En stor tak til debatredaktør Pierre Collignon for sin kommentar i Berlingske 27. marts om »børnenes statsminister« og hendes tilsyneladende holdningsskift til de 19 danske børn i de syriske fangelejre.

Som allerede chefredaktør Tom Jensen skrev i en leder for et par uger siden, har den socialdemokratiske regering ikke ønsket at blive set som udlændingepolitisk slapper, efter at man har trukket hundredtusinder af især DF-vælgere over til rød blok. Derfor må danske statsborgere, små børn, lide videre i de syriske lejre.

Collignon citerer statsministeren for udtalelser om, at »vi ikke tager børnene til Danmark«, når deres forældre har vendt Danmark ryggen og dermed truffet et valg på både egne og deres børns vegne.

Derfor lyder det hult, når statsministeren i denne uge anfører, at »vi har hele tiden sagt, at vi gerne vil hjælpe børnene«. For godt tre uger siden præciserede statsministeren, at det kun kunne ske »helt undtagelsesvist«, og hvis barnet havde en helbredssituation, der var livstruende, eller hvor det kunne få alvorlige, permanente mén! Kynismen i den betragtning er ikke til at holde ud.

Derfor er det godt at se tidligere ministre som Per Stig Møller og Lars Løkke Rasmussen, der støtter, at børnene skal hjem, og at det også gælder deres mødre. For det er ikke troværdigt at insistere på, at dømte udenlandske statsborgere skal sendes ud af Danmark, hvis vi nægter at modtage egne statsborgere.

Niels Pultz, Birkerød

Større fokus på fakta, tak

#Textmewhenyougethome er et nyt fænomen i den kønspolitiske/kulturelle diskussion, som dog næppe beroliger kvinder, som er bange for at færdes i nattelivet. Statistik fortæller imidlertid, at det primært er mænd, som er udsat for vold i nattelivet, og at kvinder hyppigst bliver udsat for vold i … hjemmet.

Lidt polemisk kunne man spørge: hvorfor skal kvinderne skynde sig hjem? Dette afspejler måske noget tidstypisk: at det subjektive i form af følelser eller oplevelser bliver objektive kendsgerninger, som kræver handling med en eller anden form for tiltag. Naturligvis skal man tage bekymringer alvorligt, og statistik er kun en del af sandheden, men større fokus på fakta ville uden tvivl nuancere billedet og reducere bekymringerne. So, Textmewhenyouhavefacts.

Peter Beck Pedersen, Hellerup