Miljøminister Magnus Heunicke siger i et interview med Berlingske, at det går for langsomt med at beskytte danskerne mod oversvømmelser.

Paradoksalt nok er det i øjeblikket i høj grad staten, der står i vejen for, at vi kan sikre vores byer mod det voldsomme vejr.

Et af de helt store problemer med de nuværende regler er, at for eksempel kystsikringen i høj grad bliver overladt til de borgere, der kan blive ramt direkte af en oversvømmelse, fordi de bor tæt på vandet.

Statslige regler forhindrer nemlig, at vi i kommunerne kan lave kollektive finansieringsløsninger, der også går på tværs af kommunegrænser.

Det gør det umuligt at løse opgaven. For det giver absolut ingen mening at lade kystsikringen være op til den enkelte i en by som København.

Hvis København bliver ramt af store oversvømmelser fra havet, kan det påvirke hele byen – også vores fælles kulturarv, vores arbejdspladser og vores infrastruktur. Det kan give omfattende skader, og det kan selvsagt ende med en voldsom fælles regning. Derfor er det helt tosset, at fællesskabet ikke har gode muligheder for kollektivt at forebygge, men at man først må løfte opgaven – og regningen – i fællesskab, når skaden er sket.

Heldigvis virker ministeren over for Berlingske åben over for de kollektive løsninger. Men de positive meldinger er svære at tage alvorligt, så længe statens regler aktivt bremser kommuner i at komme i gang.

Det samme gælder, når vi i kommunerne forsøger at beskytte borgerne mod de voldsomme vandmasser fra skybrud. Skybrud, som fremtiden kun byder på flere af.

Her har vi i København haft en helhedsplan, der skulle beskytte byen, men på grund af statslige regler har vi været tvunget til at skrinlægge to tredjedele af vores planlagte projekter.

Miljøministeren siger, at oversvømmelser er et af de allervigtigste problemer, han skal løse. Det må han meget gerne minde resten af regeringen om, så staten hjælper os i kommunerne med at beskytte mod vandet i stedet for det modsatte.

Line Barfod (EL), teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune

»Gratis« ydelser

Jeg ville ønske, at Berlingske og andre medier stoppede med at kalde skattebetalte ydelser for »gratis ydelser«. 

Det er for eksempel ikke »gratis« skolemad, men »skattebetalt« skolemad. Der er mange gode grunde til de fleste skattebetalte ydelser, men det er absolut ikke »gratis« ydelser.

John Jørgensen, Gilleleje

Et privatiseret sundhedssystem er ikke lykken

Selv i lille Danmark er det næppe gået nogens næse forbi, at direktøren for USAs største sundhedsforsikringsselskab for nylig blev skudt midt i New York. 

Drabsmandens motiv var angiveligt utilfredshed med det sindssyge amerikanske sundhedssystem. Et privat system, der er så svimlende dyrt, at selv velhavende mennesker med fornuftige forsikringer kan gå økonomisk bankerot efter et alvorligt sygdomsforløb. 

USA tager næppe kampen op imod systemet og forsikringsgiganterne, slet ikke nu hvor Republikanerne og milliardærerne sidder tungt på magten. Men det bør under alle omstændigheder være en vigtig påmindelse for alle lande, der har et offentligt sundhedsvæsen, om, at de liberale kræfter, der kæmper for privatisering, skal bekæmpes. 

For privat er tydeligvis ikke bedre. De eneste, der vinder ved et privat sundhedssystem, er forsikringsselskaberne, medicinalindustrien og hospitalerne. Taberne derimod er alle os dødelige.

Jonas Schmidt, Brobyværk

Nødbremsens klatmaleri

Nanna Bernth tager helt fejl i sin kommentar om »Nødbremsens klatmaleri«.

Det var et oliemaleri, de angreb. Alle ved, at olie er næsten lige så skadeligt for vejret som ko-bøvser!

Mikkel Grolin, København

Slut med svindel med udbytteskat

Indkomst er indkomst, ligegyldigt hvor den kommer fra. Afskaf derfor begrebet udbytteskat og definer det som almindelig a-indkomst.

Udbytte til herboende danskere kan så udbetales som A-indkomst på samme måde som arbejdsindkomst. Udbytte til ikke herboende danskere og udlændinge indsættes på en spærret konto hos Skat.

Her skal alle udbyttemodtagere uden fast bopæl i Danmark være opført i et register med separat kontonummer, hvortil udbytte indsættes af den udbetalende virksomhed. Udbyttet er herefter i sikker forvaring i statens kasse og udbetales herefter fraregnet den gældende danske skat efter dobbeltbeskatningsreglerne.

Udlændinges svindel med udbytteskat er hermed elimineret.

Krister Meyersahm, Haslev

Gør S det ordentligt?

I en ny reklamekampagne hævder Socialdemokratiet, at de gør det ordentligt, hvad angår pension. De lavede Arne-pensionen for de mennesker, der har været længst tid i hårde job, står der blandt andet i kampagnen.

Det er dog sådan, at retten til Arne-pension har nogle objektive kriterier om alder, tilknytning til arbejdsmarkedet, bopæl og statsborgerskab. Men der er ikke noget krav om, at man har haft et hårdt job.

Trods mange år ved magten har partiet altså ikke været i stand til at målrette tidlig pension til netop de mennesker, som de synes, skal have den. Det er svært at konkludere andet, end at Socialdemokratiet ikke gør det ordentligt.

Brian Juel Pedersen, Bagsværd

Statsministerens dommedagsprofetier

Regeringen udtrykker indimellem bekymring over det faldende børnetal i Danmark. Hvis regeringen oprigtigt ønsker, at vores unge skal have mod på at få flere børn, vil jeg anbefale Statsministeren at holde op med at fratage os al håb.

Det er anstrengende og ødelæggende at høre på Mette Frederiksens evindelige dommedagsprofetier. Hvis hun ikke taler om, at vi alle skal arbejde, til vi segner, taler hun om krig, og hun vil gøre det til vores ansvar at sikre, at »de rigtige« vinder.

Dertil kommer, at den grønne omstilling skal finansieres, og vores smukke land derfor skal fyldes med vindmølle- og solcelleparker, det er vigtigt, så vi alle kan få en elbil og sikre, at vi kan øge vores elforbrug.

Hun glemmer belejligt at anvise, hvem der skal betale for hendes mink, en regning, der synes glemt af alle.

Er noget af alt det, hun taler om værd at kæmpe for? En dygtig leder tror på fremtiden, finder gode løsninger og evner at føre »flokken« sikkert gennem verdens udfordringer. Vi har brug for en leder, der viser de unge, at alt nok skal blive godt, og det evner Mette Frederiksen ikke. Hun kan kun finde problemer, der er ingen løsninger, ingen tro på fremtiden, intet positivt.

Julen bringer velsignet bud. Jeg håber, at årets velsignede bud bringer en statsminister med håb og realistiske løsninger for Danmark. Vores unge fortjener at kunne tro på en lys fremtid, og det er regeringens ansvar at vise os alle en positiv fredelig vej for vores land.

Diplomati kan noget – det kan anbefales at gå tilbage ad den vej, hvis vi virkelig mener, at Danmark har en stor rolle at spille i verdenshistorien.

Fillippa Gottlieb, Allerød

Krigstrætte danskere

Morten Messerschmidt og andre historieløse danskere, som var fraværende i skolen, da der var undervisning omkring Anden Verdenskrig, og hvordan den krig startede, får her et kort resumé:

Nazisterne tog først et land, og da ingen reagerede, et land mere, kunne det måske sammenlignes med en nuværende krig i Europa?

Må jeg spørge de krigstrætte danskere: Hvad er I trætte af? At sidde i varmen med et snart bugnende julebord?

Der er ingen her i landet, som mangler noget, de ikke manglede før krigen i Ukraine.

Det skulle da lige være de næsten alle nedlagte civilforsvars-kaserner, som var gearet til håndtering af krig, eller de nu værdiløse beskyttelsesrum.

Anden Verdenskrig kostede i dagens mønt de krigsførende lande 184 billioner kroner. Hvad er du villig til at betale for at afværge Tredje Verdenskrig?

Michael Vilborg, Allerød

Kvinderne og Kunstakademiet

At kvindernes vej til at blive undervist på Kunstakademiet var en besværlig størrelse, er en kendt sag og aktualiseret via de nylig afholdte udstillinger på Statens Museum for Kunst og på den Hirschsprungske Samling.

Men en ikke uvæsentlig detalje i det forløb er pudsigt nok ikke kommet med. Den almindelige opfattelse er, at kvinderne først fik adgang til at blive undervist i akademiets egne lokaler på Charlottenborg i1908, men det skete faktisk allerede i 1897.

Johanne Krebs' kamp for at kvinderne skulle have samme ret som mænd til undervisning på Kunstakademiet, er kommet frem i udstillingen på Den Hirschsprungske samling.

Allerede med researchen til sin bog »Johanne Krebs – Noget må der være, der har ens hjerte« fra 1988, har Hanne Flohr Sørensen fundet frem til, at kvinderne allerede fik adgang til at blive undervist på selve akademiet i 1897.

Hanne F Sørensens bog er kommet 20 til 40 år for tidligt, men indeholder så meget om de tidlige kvindelige kunstneres genvordigheder og detaljer om kampen for og med Kunstakademiet, så den fortjener at komme i et nyt, måske opdateret, oplag

Sammenhængen er, at da man havde bygget den nye udstillingsbygning i 1888, og Akademiet var blevet pålagt at undervise kvinder, faldt det sig så »uheldigt«, at de lokaler, der var sat af til undervisning af kvinderne, var fyldt med effekter fra Christiansborg Slot efter branden i dette år 1883.

Derfor prøvede Akademiet helt at undslå sig, men enden i 1888 blev den med Kunstakademiet forbundne Kunstskolen for Kvinder, der så i første omgang blev henlagt til lejede lokaler i Amaliegade 30.

Da Vilhelm Dahlerups bygning – Statens Museum for Kunst – så stod færdig i 1897, og den kongelige malerisamling overflyttet, blev lokalerne, der oprindelig var beregnet til undervisning af kvinderne, frigjort, og nu kunne Akademiet ikke mere undslå sig, og kvinderne rykkede så ind i dem, men fik stadig ikke undervisning sammen med mændene, de fik fortsat egne lærere i de nye lokaler.

Forandringen skete først i 1908, hvor kvinderne begyndte at få undervisning sammen med mændene. Det eneste punkt, hvor de fortsat var adskilt, var i forbindelse med tegning af modeller. Først i 1924 blev denne del af undervisningen fælles.

Jan Dollerup, Nykøbing Falster

Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk