Den demokratiske samtale er udfordret i denne tid. En ny rapport fra Finn Nørgaard Foreningen viser, at op mod hver tiende mener, at det er okay at afbryde andres demonstrationer. Den mentalitet er for eksempel tydelig i de propalæstinensiske gruppers gentagne afbrydelser af folkevalgte politikeres taler.

Det er en grundlæggende rettighed i vores demokrati at kunne demonstrere. Problemet opstår, når demonstrationer forstyrrer andre arrangementer og forhindrer debatter. Det fratager andre muligheden for at ytre sig og underminerer samfundets værdier.

Folkemødets ledelse har skabt tvivl om, hvad de selv synes om, at demonstranter afbryder andres arrangementer på årets folkemøde på Bornholm. Først skulle det være kærkomment at kapre et demokratisk arrangement? Så skulle det vist ikke alligevel. Folkemødearrangørerne har ment lidt af hvert om den sag. Det er en farlig tvivl.

Men tolererer vi afbrydelser af demokratiske arrangementer, så underminerer vi vores samfunds værdier. Vi må sikre, at Folkemødet og lignende arrangementer forbliver platforme, hvor arrangørerne kan få lov til at gennemføre deres events.

For at bevare et samfund, hvor alle kan komme til orde, må samtalen beskyttes. Alt andet er fuldstændig uacceptabelt.

Jens-Kristian Lütken (V), beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune

Krav til gymnasieelever

Det er efterhånden alle og enhver, der forlanger højere karakterkrav for at komme i gymnasiet. Det er rigtig nok, at der er behov for handling. Fagligheden på gymnasiet er totalt smuldret de sidste ti år. Men er der virkelig nogen, der tror, at et højere karakterkrav løser alle problemer? Eller bare halvdelen?

Den væsentligste årsag til det faglige forfald er, at næsten ingen gymnasier har råd til at smide folk ud, hvis de ikke laver noget. Skal fagligheden på gymnasierne genoprettes, skal det være omkostningsfrit at smide folk ud. Og så skal der være stopprøver, der er ens over hele landet, som luger dem ud, der ikke laver noget. Det er ikke alle, der skal gå i gymnasiet; der er masser af gode alternativer.

Balder Asmussen, gymnasielektor, Vissenbjerg

Kunstkøb

Med de aktuelle iværksætterforhandlinger bringes flere af det såkaldte Frigast-udvalgs anbefalinger i spil. Herunder virksomhedernes mulighed for at afskrive på køb af ny kunst, som udvalget altså peger på som noget, der kan fjernes. Fra Billedkunstnernes Forbund lød det for nylig her i Berlingske, at forslaget vil være en bombe under dansk billedkunst. Vi er heller ikke begejstrede, for der er tale om en ordning, som har fungeret godt i mange år, og som har stor betydning for salget at ny kunst i Danmark. Det vidner de 70 millioner kroner i årlig virkning om.

Men det handler ikke primært om at sikre støtte til kunstbranchen, som Frigast-udvalget ellers gengiver. I stedet handler ordningen om at sikre rimelige og fornuftige afskrivningsmuligheder til virksomhedernes kunstkøb – helt på linje med indkøb af for eksempel designermøbler og andet inventar.

Frigast-udvalget overser nemlig, at kunstnerisk udsmykning har stor betydning for indtrykket af virksomheden. Kunst på væggen signalerer smag og gør virksomheden mere attraktiv, både i forhold til om det er et godt sted at arbejde, handle eller gøre forretning.

Ordningen skal derfor primært ses som et praktisk greb i forhold til en vanskelig vurdering af værdiforringelse på kunstværker. Især ved førstegangskøb af original, ny kunst og kunstnerisk udsmykning.

Når noget ikke er i stykker, er der ingen grund til at reparere det. Det gælder i høj grad for ordningen. Vi ser derfor meget gerne, at de politikere, der lige nu sidder og forhandler om blandt andet afskrivningsordningen, husker på dette.

Alice Folker, formand for Danske Gallerier, Nils Stærk, Bo Bjerggaard og Annika Nuttall, gallerister og bestyrelsesmedlemmer i Danske Gallerier

Råderumsbegrebet

Kan vi ikke få stoppet skvalderet om fænomenet økonomisk råderum?

Råderum er en udregnet pengestørrelse i samfundet, som minder om: Ti fugle på taget er bedre end én i hånden. Dette skal ses i sammenhæng med, at politikeres omgang med råderum (penge) er som i Jylland at sætte ulve til at vogte får. Overstiger indtægterne øjeblikkets kendte udgifter, er forskellen en reserve eller et beløb, der skal retur til skatteborgerne. Og ikke penge til at skabe nye driftsudgifter, køb af stemmer, nye driftsudgifter eller køb af stemmer...

Det hele understøttes af, at det er for let for 90 mandater (simple flertal) på Borgen at bruge andres penge.

Svend E. Just, Fredensborg