Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Københavns Havn er omdannet til et gadekær

Lille Langebro er blot det seneste eksempel på, at Københavns Havn ikke længere er for de sejlende. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

En artikel i Berlingske 3. juli omtaler den nye cykelbro i København som ejendommelig og en smule overflødig. Det tør svagt antydes. Artiklens forfatter slutter da også sin bedømmelse med ordene »… Så vil byen have mistet den havn, der trods alt er essensen i dens navn«.

Det er netop, hvad det drejer sig om. Bortset fra krydstogtskibene, Dronningens Dannebrog og Oslobådene, ser man nemlig aldrig mere et skib stå ind gennem havneløbet. Dagene med fragtskibe til Islands Brygge og Kalvebod Brygge, passagerskibene til Malmø, for ikke at tale om det rige liv på Kvæsthusbroen med Aalborg- og Aarhus-bådene hører i den grad fortiden til.

At vores hovedstad stadig bærer et navn, hvori ordet havn indgår, må være en lapsus. Københavns Havn er omdannet til en spejldam eller et gadekær. Størsteparten af Danmarks 123 industrihavne ligger i de fleste tilfælde hen som glemte og forladte eller er bebygget med boliger, som på den måde omgår salig Svend Aukens tese om »at ingen skal bo ved havet«. Nu bygges der overalt på kajerne, så snart kraner og varehuse er revet ned.

Københavns Havn havde indtil for få år tilbage et kæmpeskilt ved Nordhavn, der viste, hvor stor tonnage der havde været i den sidste uge gennem Københavns Havn. Klogeligt fjernede man skiltet i takt med, at havnen døde.

Danmarks længste kajanlæg, de 22 kilometer kaj i Aalborg–Nørresundby, står på samme måde til daglig øde og forladt hen.

I sit stille sind kan man nynne med på Christian Winthers : »Hvor er I henne – I store og små, I havets stolte svaner?«

Hans Elfelt Bonnesen, Samsø

Kommissionsvalget

Uanset holdningen til EU, kan der ikke herske tvivl om, at parlamentets Spitzenkandidatenprincip er noget mere demokratisk, end at 28 stats- og premierministre afgør valget af de ledende kommissærer. Det er rystende, at man overlader vigtige valg af betydning for 500 millioner europæere til 28 mennesker.

Det beviser jo kun, at demokratiet hverken tages alvorligt i EU eller i medlemslandene. Intet under at utilfredsheden med manglen på indflydelse får den almindelige borger til at føle mistillid til hele EU-konstruktionen. Det må kunne gøres demokratisk, ellers falder  EU fra hinanden.

Jørgen Villy Madsen, Jægerspris

Arveafgift ved generationsskifte

En afgift ved generationsskifte er en ekstra skat til folk, der har evnet at spare op til gavn for næste generation, hvilket også gavner samfundet. En arveafgift kan betyde en svækkelse af et firma, et landbrug eller andet, når den ældre generation trækker sig tilbage for at overdrage arbejdet til børnene.

For ca. 100 år siden (1920) blev min mor og far gift. De kom fra to gårde i Vestjylland, hvor deres brødre overtog gårdene fuldt og helt. Min far fik i stedet for arv en uddannelse som lærer, så han kunne forsørge sin familie – og min mor fik i stedet for sin arv indbo i form af møbler til to stuer og et kontor, et soveværelse inkl. en barneseng og køkkenudstyr, så familien kunne starte uden de store udgifter. Der var sammenhold i familien, hvor alle forstod betydningen af ikke at splitte et landbrug.

Andre steder overtog den ældste søn gården, og de resterende i børneflokken måtte ud at arbejde for føden, og nogle immigrerede til USA og Canada for at skaffe sig et landbrug eller andet. Det gjorde de i min mands familie.

Den nye regering har tilsyneladende ingen forståelse for generationsskifte, der også bevarer arbejdspladser, men er mere interesseret i at skaffe penge til nogle af de mange løfter givet under valgkampen.

Jonna Vejrup Carlsen, København

Etårige i vuggestue

De fleste ved efterhånden, at et barn ikke skal i vuggestue før de er 18-24 måneder, da det er skadeligt for dem i så tidlig en alder. Det skal etårige børn af anden etnisk baggrund end dansk derfor heller ikke, ligesom etårige endnu ikke har et sprog som vores, de har et baby-sprog. Efter det andet leveår vil det være mere relevant.

Ligedan tales der en del om, at kvinder med anden etnisk herkomst end dansk skal være rollemodeller for deres børn og gå på arbejde. Det vil som med danske kvinder sige: At svigte sine børn i den tidlige barndom for det nærvær kun en mor giver, og som er så vigtig for også den senere udvikling af barnet, dvs tillid, tryghed, evne til at engagere sig i nærhed og ømhed og ligedan god indlæring.

Vi er styret af snart sagt jeg ved ikke hvad - andet end en vis visdom omkring de små børn og deres egentlige behov.

Det er fatalt.

Birgit Hviid Lajer, Hørsholm