Knuths danskheds-definition klinger hult

Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, mener (»Hvornår er man dansk?« 17. januar i Berlingske), at man er dansk, når man vil Danmark, og når man tager landet til sig.

Det lyder jo fint, men det klinger rigtig hult, når han i selvsamme kommentar skriver, at han står fuldstændig på mål for den tekst, som Folketinget vedtog i forrige uge – en tekst, hvori man skriver direkte, at man ikke er dansker, når man er indvandret, eller ens forældre er indvandrere. Det sidste er jeg fuldstændig uenig i, men jeg forstår tillige ikke, hvordan Knuth ved, hvordan de såkaldte »ikke-danskere« i Brøndby Strand ikke vil Danmark. Hvordan ved han, at de ikke har taget Danmark til sig?

Knuth skriver desuden, at Danmark skal være et åbent land, der gør plads til dem, som gerne vil Danmark. Jeg er enig i det sidste, men det ikke er, hvad han giver udtryk for, når han er medforfatter på den folketings-tekst, og heller ikke når han åbent fortæller, at han vil fratage unge kvinder deres ret til at gå med tørklæde. Ja, der er problemer med meget unge børn, der bliver presset af deres forældre til at tage tørklædet på, men så tag hånd om det. Tag hånd om den sociale kontrol, og lad de store folkeskoleelever tage stilling til det selv – vi har jo trods alt religionsfrihed her i landet. Medmindre Venstre som DF vil påstå, at det kun er kristne, der er danskere?

Marcus Knuth, Danmark er et forholdsvis frit land, og du skal som liberal kæmpe for, at Danmark bliver mere frit – ikke det modsatte.