Nej, det er bestemt ikke »latterligt« at samle erhvervslivet og kulturlivet om et nyt stort dannelsesprojekt i Danmark.
Berlingskes kulturredaktør Anne Sophia Hermansen (ASH) frygter, at det kan blive opfattet som flippet, når hun opfordrer teaterdirektører og museumsinspektører til at gå ud og banke på døren hos landets store virksomheder. Men her har hun i hvert fald én virksomhedsleder, der støtter ideen. Og i mine øjne bør trafikken gå begge veje, så institutionerne og virksomhederne mødes på midten.
Jeg foreslår, at der bliver lavet et klippekort, som virksomhedernes medarbejdere frit kan bruge i kulturlivet, hvis deres arbejdsgiver har betalt ind til ordningen. Så får salene og scenerne et større publikum, og publikum får flere oplevelser.
I dag får kultur- og idrætslivet masser af støtte ind i form af sponsorkroner, og medarbejderne i erhvervslivet får gratis entrébilletter retur. Men mindre virksomheder kan sjældent både sponsere byens fodboldhold, museum og teater, og derfor er der brug for en ordning, der giver medarbejderne et bredere udvalg.
Som virksomhedsleder og -ejer er der masser af buzzing wins i det her. Medarbejdere med udsyn får bedre ideer, sælger bedre og giver bedre service, og de fastholder hinanden i virksomheden, fordi de er godt selskab.
Der er også et bredere perspektiv på sagen. Samfundet har hårdt brug for kulturlivet i en tid, hvor vi står så splittet politisk. Kulturlivet giver os viden og tolerance over for andre måder at tænke på og leve på, og derfor kan kulturlivet være med til at samle os i et fællesskab og hele os som nation. Kort sagt: færre truende internet-trolle og mindre cancel culture.
Derfor kunne dette også være en sag for Kulturministeriet og de store erhvervsorganisationer. Man kunne begynde med at spørge medlemmerne, om sådan et klippekort er noget, de ville være interesserede i at bruge. Klaus Valeur Leffers, adm. dir. i Valeur A/S
