Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Klimabevidste unge bør samle skrald op under demonstrationer - og bruge en gymnastiktime på det

Hvorfor ikke forene det nyttige med det praktiske? Medbringende økologiske poser kunne de klima-demonstrerende unge samle det skidt op, de forreste smider væk, skriver Holger Overgaard Andersen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Praktisk demonstration

Unge politiske bevidste protesterer i optog og demonstrationer. Specielt optaget af klodens fremtid lader de sig påvirke af mange dommedagsprædikanters skrækscenarioer. Mange af disse maler i overskrifter Jordens endeligt kort eller langtrukkent - men altid sort, negativt og forfærdeligt. Når de unge drager af sted efterlades de måbende forberedte skolelærere, der nu pludselig får tid til at kommunikere på lærerværelset.

Alle er ligeledes bekymret over plastic og skrald i naturen, som jævnaldrende har for vane at smide over højre skulder ved førstkommende lejlighed. Demonstrationer giver viseligt lidt motion, men hvorfor ikke forene det nyttige med det praktiske? Medbringende økologiske poser kunne de gennem byen til Christiansborg samle det skidt op, de forreste smider væk. Københavns Kommune har forsøgt at mane til miljøbevidsthed med kolde kontanter, hvilket har været en tvivlsom succes mildt sagt og skrevet.

En af de månedlige gymnastiktimer kunne bruges til dette ædle formål, hvor resultatet bliver vejet ved hver times afslutning og postes på en Facebookside, hvor en landsdækkende konkurrence kunne fremhæve den mest miljøvenlige skole. Således vil de flittige blive fremhævet og de dovne blive færre.

Holger Overgaard Andersen, Vedbæk

Tolkemangel og køreprøver

Til min overraskelse kan jeg i Berlingske Business 12. april læse, at »Tolkekaos rammer køreprøver«. Min overraskelse går på, at det overhovedet er politiets opgave at tilbyde tolkning i forbindelse med køreprøver. Hvis man vil tage et kørekort i Danmark, må man vel begynde med at lære et tilstrækkeligt dansk til, at man er i stand til at gennemføre køreprøven på dansk.

Hvis man endelig skal gå med på præmissen om at stille tolke til rådighed, kunne jeg måske se det i forhold til flygtninge, som vi af hensyn til integrationen gerne vil have i arbejde -  hvis det da passer ind i paradigmeskiftet. Men når der nævnes et eksempel med kinesere og forskellige dialekter, er det vanskeligt at se rimeligheden.

Folk der selv vælger at komme til Danmark for at arbejde eller studere må, uanset hvilket land de kommer fra, kunne begå sig på et tilstrækkeligt dansk eller evt. et tilstrækkeligt engelsk, hvis de vil gøre brug af offentlige serviceydelser.

Torben Kristensen, Espergærde

Krasse spørgsmål til vores politikere

I anledning af valget stiller jeg følgende spørgsmål:

1. Hvad er det højeste mål for samfundet? (Eller: Visionen for vores samfund bør være størst mulig glæde ved livet for alle borgere samtidig med, at samfundet er indrettet på bæredygtig vis! Dvs. målet er ikke højest mulig vækst og størst mulig økonomisk omsætning!)

2. Er nogle mennesker mere værd end andre?

3. Hvad vil de såkaldte ledere stille op med de nedslidte på arbejdsmarkedet?

4. Var det en idé at forebygge, at folk bliver nedslidt? (Eller: Kunne vi klare os med færre arbejdstimer og bedre fordeling af arbejdet?)

5. Var det en idé at forebygge, at vore veje sander til, fordi vi tvinges længere på arbejde? (Eller omvendt: Var det en idé at fremme et arbejdsmarked, der er spredt i HELE Danmark?

6. Burde vi ikke bruge vores menneskelige resurser på en måde, så alle føler, at deres liv giver mening? (Eller: Kunne vi ikke indrette arbejdsmarkedet, så der også er plads til dem, der ikke kan løbe stærkt?)

Kære politikere, svar udbedes.

Michael Arbirk, Otterup

Fanget i krydsild

Efter at have læst artiklen i Berlingske, »I den sorte fanes tjeneste,« skrevet af Jens Anton Bjørnager, må jeg sige, at interviewet med Jacob Eli-Ali virker troværdigt. Hvis der er noget, han ikke fortæller, forstår jeg det godt. Gem resten til de danske myndigheder.

Man kommer uvilkårligt til at tænke på de venstreorienterede idealister, der i 1930erne meldte sig under de røde faner i kampen mod den spanske diktator, Franco. De, der kom hjem, blev - så vidt jeg husker - også stærkt mistænkeliggjort.

Jacob Alis historie kan være udspekuleret usand, men kan også være en autentisk beretning om, hvor grufuldt det var at være soldat under Islamisk Stats sorte faner. Idealisme og hjernevask gør naiv og blind, uanset om det sker i en politisk eller religiøs ideologis tjeneste. Skal jeg tyde hans beretning, efterlader den indtrykket af en ung mand, der blev fanget i krydsilden mellem forskellige former for idealisme, og som nu prøver at lægge kortene på bordet. Ikke at blive troet alligevel, må være grusomt!

Er der tvivl, så afkod det, der står at læse mellem linjerne i dette interview og overvej at lade tvivlen komme ham til gode.

Poul Bregninge, Måløv