Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Klima og CO2-hysteri i perspektiv

Så meget kvæg er der rundt om i regionerne.Se RB-Arkivfoto- ARKIVFOTO 2012 af køer og tyr på græs- - se RB 1/6 2013 23.00. Man skal være en heldig ko, hvis man får lov at komme på græs i sommerhalvåret, skriver Politiken Søndag. (Foto: Axel Schütt/Scanpix 2013) Fold sammen
Læs mere
Foto: Axel Schütt / Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Netop hjemvendt fra et besøg New Delhi, som er en af verdens mest forurenede og tætbefolkede byer i verden med flere end 26 millioner indbyggere. Byen er konstant dækket af et tykt lag smog, så himlen er grågullig og luften så tæt af partikler, at det kan smages. Overalt flyder der med affald og mennesker fødes, lever og dør på gaderne.

Med det in mente så synes vores hjemlige bekymringer om CO2-udledning nærmest latterlige, og vores indsats om begrænsning synes pludselig som »en dråbe i havet« med tanke på, at vi i hele Danmark tæller en befolkning på kun cirka 6 millioner indbyggere (Indiens totale befolkningstal er 1,38 milliarder, hvortil der skal tillægges et ukendt skyggetal, da rigtig mange fødsler aldrig registreres).

Dermed ikke ment, at vi ikke selv »skal feje for egen dør«, men at der i DK er bekymring for, hvor meget CO2 en ko udleder, må i det globale aspekt anses for at være det rene »flueknepperi«.

I 2015 blev FN-medlemslande enige om de 17 verdensmål, som er super fine hensigtserklæringer at navigere ud fra. På samme måde er Agenda 21 (en 300 siders plan for at opnå en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede) der blev vedtaget på FNs konference for miljø og udvikling i Rio de Janeiro tilbage i 1992, fine ord på papir.

Fra 1992 til 2022 er der i mellemtiden gået 30 år, og det kunne da være meget interessant at vide, hvilke af de mange fine planer og målsætninger, som man er kommet i mål med?

Det må være på tide, at der lægges meget større pres på lande som Indien, Pakistan, Brasilien, Mexico m.fl. med enorme befolkningstal og høj fattigdom, at de stilles til ansvar og får »kniven på struben« for at få reduceret befolkningstilvæksten, hvilket må være starten på at nå det første af de 17 verdensmål.

Der skal handles NU. Vi har kun én Moder Jord, og hun er max CO2-belastet, og i al beskedenhed er lille Danmark allerede langt fremme inden for CO2-reducerende klimaløsninger, så lad landbruget og køerne på markerne i fred (vi skal jo have mad), og fokuser i stedet på de massive udfordringer globalt, og Indien kunne være et rigtig godt sted at begynde.

Merete Bloch, Espergærde