Naser Khader skriver i Berlingske 15. sept. 2020 om begrebet »nyttige idioter« i forbindelse med sine kommentarer til forsvarsministerens håndtering af sagen i FE. Han holder sig heller ikke tilbage fra at minde om, at Kjeld Olesen, Lasse Budtz og undertegnede blev kaldt nyttige idioter efter vores rejse til Moskva i 1984.
I stedet for Khaders primitive mudderkastning var det måske en idé med lidt oplysning om de faktiske forhold ved den socialdemokratiske rejse til Moskva i 1984:
Ved det første besøg i 1979 var jeg formand for partiets internationale udvalg. I 1984 var jeg ikke blevet genvalgt og var tilbage som fuldmægtig i Udenrigsministeriet, hvor jeg arbejdede med Øst-Vest-forholdet i den politiske afdeling. Partiledelsen havde bedt mig om at deltage også i denne rejse samt en tilsvarende efterfølgende rejse til Washington, for at man kunne anvende den samme holdopstilling.
Min deltagelse betød, at jeg også i 1984 skrev udførlige referater af alle vores samtaler, og at disse referater tilgik Udenrigsministeriet. Jeg måtte naturligvis spørge først mine foresatte chefer og derefter Uffe Ellemann-Jensen, om jeg kunne få orlov til disse rejser. Uffe reagerede uden at tøve positivt. Tilbage på kontoret i UM kunne jeg så i overensstemmelse med almindelig sagsbehandling ekspedere referaterne videre til PET og FE og ud til relevante danske repræsentationer samt til NATO-kredsen. Referaterne var naturligvis fortrolige, men der var altså fuld åbenhed i forhold til vore allierede om, hvad vi drøftede i Moskva. Det var også klart, at vi ikke indlod os på noget, der kunne misforstås som forhandlinger. Der var tale om meningsudvekslinger og et forsøg på at få et bedre indblik i, hvordan Sovjetunionen tænkte – helt det samme, som vi i relation til USA foretog os i Washington et par måneder senere.
Tanken om Norden som atomvåbenfri zone var et gammelt tema, som i disse år igen blev forsøgt fremmet især af de partier, der pressede/fristede Socialdemokratiet i fodnotepolitikken. Lasse Budtz fik efter min mening alt for frit spil i partiet med sin måde at agere på i den sag. Kjeld Olesen og jeg var realpolitikerne. Det interessante ved drøftelserne om zonen i Moskva var da også vores gentagne påpegning af, at der jo ikke var en atomvåbenfri zone, hvis Sovjetunionen ikke var omfattet af den. Svarene fra vores samtalepartnere var uklare. Dette fremgår også tydeligt af referaterne, og hvis man kan tale om noget resultat af besøget i 1984, må det være, at diskussionen om Norden som en atomvåbenfri zone nu døde ud. Dette var også det væsentlige indhold på det pressemøde, vi afholdt i Internationalt Presse Center 23. oktober 1984.
Poul Nielson, fhv. minister (S) og EU-Kommissær
