Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Katrine Winkel Holm er et lyspunkt for både grisefarvede og ikke-blegrøde

Katrine Winkel Holm
Katrine Winkel Holm Fold sammen
Læs mere

Stor tak til Katrine Winkel Holm (DF) for Dagens brev i Berlingske forleden – og til Berlingske for at bringe det! Det har længe stået højt på min ønskeseddel at få en debat om journalisters »politisk uvildige analyser«.

I brevet her - med tre alvorlige anklager af DR-udsendelsen i forbindelse med Christine Cordsens meget omtalte »fortalelse« om de grisefarvede - udstilles tydeligt den farlige og skjulte påvirkning, den »fjerde statsmagt«, pressen, har mulighed for at udøve. Under dække af uvildighed og neutralitet kan en debat afholdes mellem journalister med samme politiske holdninger uden nogen modsigelser og på den måde komme til at fremstå som »sandheden« for tilhørere, der ikke kender de involveredes egne politiske holdninger og måske skjulte dagsordner. Når politikere debatterer, har vi dog mulighed for at vurdere ud fra hvilket standpunkt, de debatterer.

Hvis ikke vi læsere, seere og tilhørere må kende, hvilken politisk holdning, de journalister, som påstås at oplyse os og debattere uvildigt, har, burde i det mindste mediet – i det her tilfælde DR – sørge for, at det debatterende forum var sammensat af folk fra alle sider og ikke kun, som i tilfældet her, af mediefolk med, som Katrine skriver: »samme blegrøde farve og samme slagside.«

Eneste lyspunkt for både grisefarvede og ikke-blegrøde er dog, at Katrine er medlem af DRs bestyrelse. Tak for det, forhåbentlig kan hun gøre sin indflydelse gældende, så debatter kunne blive ægte debatter og meningsudvekslinger og ikke som her udveksling og udbredelse af sammenfaldende meninger under dække af journalistisk uvildighed og politisk neutralitet. Birgitte Willumsen, København Ø

Forsøget værd

At præstere et svendestykke efter godt tre måneders arbejde er en bedrift. Skuemestrene - i dette tilfælde EU - har godkendt arbejdet. Er det for meget at bedømme resultatet som »særdeles veludført«? Et godt forarbejde før en handleplan er indsamling af materiale, opstille forudsætninger, fremdrage kendsgerninger, analyse, konklusion, anbefaling og handleplan. På godt tre måneder er handleplanen iværksat, og regeringen står med en sanktionsliste sammen med EU over for Iran.

Efter svendestykket ser jeg frem til mesterstykket! »At påbegynde tæmningen af Den russiske bjørn, hvor formålet - læs målet - angiveligt skulle være at få den russiske præsident, Vladimir Putin, til forhandlingsbordet i samråd med FN, NATO og EU m.fl. i et forsøg på at få Putin til at indse og forstå, at sameksistens og samhandel er at foretrække frem for territorrialkrav, overtrædelse af aftaler og konventioner, indblanding i - og undergravning - af den vestlige verdens demokratiske levevis og organisering! Det er relativt hurtigt og nemt at indsamle materiale, der berettiger en lignende sagsbehandling mod Putin.

Det ville i sandhed være et mesterstykke af vores udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), der nu har prædikatet af svend, at aspirere til også at blive mester! Det synes en svær opgave og vil sikkert få Magtens Maskinrums maskineri op i det røde felt. Er det ikke forsøget værd? Viggo Theill, Dragør

Omstrukturering

Peter Nedergaard skriver torsdag kløgtigt om politikernes »forunderligt store tro på« de velsignede virkninger af omstrukturering. Han nævner nogle eksempler fra de senere år: Amter bliver til regioner, hospitaler centraliseres, antallet af kommuner skæres ned, skatteområdet centraliseres først og omdannes derpå til et antal styrelser, politiet går fra 54 politikredse til 12. Men de velsignede virkninger udeblev - desværre.

Siden min ansættelse i centraladministrationen har jeg i min tegnebog gået rundt med et citat af Cajus Petronius (død 66 e.Kr.), han var embedsmand under kejser Nero. Petronius siger som sin erfaring:

»Vi arbejdede hårdt, men hver gang vi begyndte at fungere, blev nye planer om omorganisering iværksat. Jeg lærte mig senere i livet, at vi er tilbøjelige til at møde enhver ny situation gennem omorganisering. Og jeg lærte også, hvilken vidunderlig metode dette er til at skabe illusion om fremgang, mens det i virkeligheden forårsager kaos, ineffektivisering, demoralisering.«

Gid vore politikere ville tage ved lære af Petronius. Jens Overø, Lyngby

Kunstfoto

Jeg fatter ikke, hvorfor en kompetent og hæderlig Venstre-borgmester, Pia Allerslev, efter mange års tjeneste i Københavns Kommune, skal have et eftermæle, som Berlingske tillægger hende 8. januar. Hun agerer som sine forgængere og bestiller et portræt til en pris inden for den givne bevilling (det beløb kan diskuteres). Ganske vist et kunstfoto i stedet for et maleri, men godkendt af et udvalg i kommunen.

Hvorfor nævnes ikke med et ord, hvad de andre afgående borgmestres malerier har kostet? Måske har Pia Allerslev sparet kommunen for nogle penge? Nu bliver en dygtig borgerlig politiker hængt ud. Man skulle tro, at det var en artikel, Berlingske har »sakset« fra Ekstrabladet! Ole Borg, Hellerup