Vil du opereres af en læge uden praktisk erfaring, nej vel? Vil du tage medicin udviklet af en molekylærbiolog, der kun har en teoretisk baggrund? Næppe. Kan planter, der understøtter den grønne omstilling i landbrugs- og fødevaresektoren, udvikles af en molekylærbiolog med en udelukkende teoretisk baggrund? Tvivlsomt. Det er derfor glædeligt, at uddannelses- og forskningsministeren har indikeret, at visse life-science kandidatuddannelser ikke skal reduceres til 15 måneder.

Kandidatuddannelsen indenfor de naturvidenskabelige fag, hvortil molekylærbiologien hører, består af et års teoretisk specialisering efterfulgt af et års eksperimentelt arbejde i laboratoriet eller i felten (specialet). Specialet er reelt en mesterlære, hvor de studerende, i tæt samarbejde med instituttets forskere, tilegner sig et håndværk bestående af en række praktiske færdigheder og lærer at planlægge eksperimentelt arbejde baseret på den teoretiske viden, som de har erhvervet i løbet af studiet.

Under første år på den teoretiske del af den nuværende kandidatuddannelse i molekylærbiologi på Aarhus Universitet, har de studerende i gennemsnit 17 skemalagte timer om ugen, hvor de undervises på universitetet. Hertil kommer 1-3 timers forberedelse til hver undervisningstime, som de studerende selv er ansvarlig for. Under det efterfølgende, praktiske 1-årige speciale arbejder de studerende i laboratoriet 37 timer om ugen sammen med instituttets erfarne laboranter og forskere. Der kan således ikke lægges flere undervisningstimer ind under kandidatuddannelsen i den nuværende tidsramme.

Under specialet oplever den studerende de udfordringer, som ligger i at designe, udføre, analysere og fortolke videnskabelige forsøg. Disse erfaringer er essentielle og kan ikke erstattes af boglig viden, da det først er i mødet med biologiske prøver, avanceret apparatur og myriader af digitale data, at fagets kompleksitet bliver håndgribelig. Hvis de naturvidenskabelige kandidatuddannelser reduceres til 15 måneder, uddannes kandidater, der enten ikke har lært håndværket, eller kandidater med begrænset faglig indsigt, hvilket ikke kan være i samfundets interesse.

Hvis uddannelses- og forskningsministeren derimod forlænger de naturvidenskabelige kandidatuddannelser, herunder den molekylærbiologiske, til tre år, vil det give den studerende, som skal favne ligeværdige elementer af praktisk mesterlære og teoretisk viden, et værdifuldt fagligt løft til gavn for fremtidens samfund. En sådan udvidelse vil også i højere grad kunne give mere plads til flere praktiske, erhvervsrettede projekter.

Erik Østergaard Jensen, institutleder, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet