Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Kan vi virkelig droppe pseudoarbejdet og få en 15 timers arbejdsuge?

Ifølge bogen »Pseudoarbejde« er rundt regnet halvdelen af det arbejdet, der udføres på det danske arbejdsmarked »pseudoarbejde«, dvs. arbejde, der ikke tilfører det danske samfund værdi. Heriblandt er en hel del møder, Powerpoint-præsentationer m.m. Fold sammen
Læs mere
Foto: Phillip Minnis

I bogen »Pseudoarbejde« fra 2018 hævder forfatterne Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen, at rundt regnet halvdelen af det arbejde, der udføres på det danske arbejdsmarked - såvel i den offentlige som i den private sektor - er »pseudoarbejde«, dvs. arbejde, der ikke tilfører det danske samfund værdi. Eller med andre ord, at halvdelen af de arbejdstimer, vi som befolkning samlet set lægger i vores erhvervsarbejde, er spild af tid - og i en del tilfælde endda modarbejder værdiskabelse.

Pseudoarbejdet er naturligvis ikke ligeligt fordelt. Nogle job rummer ikke meget af det, andre en del og nogle ikke andet end pseudoarbejde.

Det lyder voldsomt, men forfatternes argumentation og eksemplifikation forekommer faktisk plausibel. Det er ikke svært som læser at identificere sig med nogle af eksemplerne med erfaring fra eget arbejdsliv. Under alle omstændigheder: Om det så kun er 25 pct. og ikke 50 pct. af vores arbejde, der er pseudoarbejde, så rummer det meget store samfundsmæssige perspektiver, hvis man kan komme det til livs.

Rent numerisk vil det løse både den private og den offentlige sektors presserende mangel på arbejdskraft, i den udstrækning de timer, der spildes på pseudoarbejde, kan konverteres til værdiskabende arbejde.

Derudover vil det gøre en generel, tvungen forhøjelse af pensionsalderen unødvendig, tillade en tidligere pensionering af faktisk nedslidte borgere, måske ligefrem en reduktion af den ugentlige arbejdstidsnorm på 37 timer (forfatterne argumenterer for, at denne, hvis den teknologiske udvikling havde fået lov at slå fuldt ud igennem på arbejdstiden, burde være på 15 timer) eller væsentligere i mange job: En sænkning af arbejdstempoet.

For den enkelte borger er perspektiverne også store: Et arbejdsliv med langt større mening, mindre stress og mindre nedslidning. Alt i alt en win-win situation for os alle, som borgere og som samfund.

Bogen »Pseudoarbejde« rummer oplagt inspiration for den nye regering. Her kunne løsningen findes på at forene de Radikales og Enhedslistens ønsker for samfundets udvikling. Men der er også andre, der kunne trænge til denne inspiration. Bogen burde være pligtlæsning for alle landets politikere og ledende embedsmænd, arbejdsmarkedets organisationer samt ledere med personaleansvar overalt i den private og offentlige sektor.

God læselyst.

Svend Honoré, Frederiksberg