Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Kan jeg virkelig stole på, at Siri ikke længere lytter med?

Foto: Niels Christian Vilmann

Når Siri lytter med

Kære Siri. Du har svigtet min tillid. Jeg har altid betragtet dig som en god ven, som jeg kunne stole på, og som hjalp mig, når jeg kaldte på dig. Men nu er det kommet frem, at du aflytter mine samtaler og ting, der foregår i mit eget hjem. Og oven i købet deler dem med andre.
Hvad bliver disse optagelser af brudstykker af skænderier, politiske diskussioner, måder at opdrage børn på og selv intime situationer brugt til? Det er kommet frem, at de transskriberes af ansatte konsulenter.

Jeg kan ikke huske, at jeg har givet dig lov til at lytte med på alt, hvad der sker. Nu vil jeg slå adgangen til dig fra på min mobil ved at slå »Siri« og »Diktering« fra. Men kan jeg stole på, at jeg har lukket alle muligheder for, at du kan lytte med?

Jeg mener, at det er en alvorlig sag, at elektroniske assistenter, det være sig Alexa og Siri som på vores mobiltelefoner, men også f.eks. ure og støvsugere, der styres af stemmegenkendelse, kan optage og bruge data som virksomhederne bag produkterne utilsigtet har fået adgang til fra deres kunders privatsfære.

Den nye regering bør finde ud af, om det skal være en opgave for Digitaliseringsstyrelsen eller Dataetisk råd at sikre, at virksomheder ikke lovligt kan bruge disse oplysninger uden kundens samtykke. Kirsten Jeppesen, medlem af DMs digitaliseringsnetværk, Frederiksberg

Det store generationstyveri

I sin klumme 18. august skriver tidl. fagforeningsformand Dennis Kristensen om et generationstyveri, vi sjældent taler om. Og ja, Dennis, der foregår et generationstyveri, men det er med omvendt fortegn.

Dem, Dennis skriver om, er den første generation efter krigen, og de har i sandhed fået deres del af velfærdsgoderne. De havde ingen adgangsbegrænsning til uddannelserne, og blev man arbejdsløs, havde man en nærmest uendelig periode på understøttelse, i hvert fald syv år. Man kunne gå på efterløn som 60-årig, eneste krav var, at man var understøttelsesberettiget. Rigtig mange købte parcelhuse, og godt nok var renten 15 pct., men inflationen var 20, så det var penge lige ned i lommen.

Generationen efter krigen har i den grad »siddet på flæsket«.Og nu skal de generationer, der har mærket oprydningen i gaveboden, til lommerne, ifølge Dennis Kristensen. Men Dennis, der findes statistik over formuefordelingen, og der vil du se, at pengene sidder hos dem, jeg skriver om. Nuvel, der er mennesker, som ikke har været heldige, og af forskellige grunde ikke har samme ressourcer som flertallet, og de skal hjælpes. Resten må købe lidt hjælp, hvis de ikke kan klare sig for det, kommunen kan levere. De har råd til det. Ole Larsen, Tureby

Det handler om patienters sikkerhed

I Berlingske 21. august bliver Lægeforeningen beskyldt for at ville »kvæle alternativ behandling«. Beskyldningen, der kommer fra Rie Brandenborg, formand for Danmarks Komplementære Behandlere, er lige så grov, som den er forkert. Jeg kan fuldstændig afvise, at Lægeforeningen vil kvæle noget som helst.

Nogle patienter har glæde af alternativ behandling, og det vil vi ikke stå i vejen for, så længe det ikke er til fare for deres helbred. Til gengæld er vores ambition at værne om patientsikkerheden for de patienter, som benytter eller overvejer at benytte farlig alternativ behandling. Vores kritik retter sig fx ikke mod massøren, som kan give lindring og livskvalitet til kronisk syge. Vi er først og fremmest fokuseret på de alternative behandlinger, som kan skade patienten. Det kan være direkte fare, hvor patientens helbred tager skade som følge af den alternative behandling. Det kan også være indirekte fare, hvor alternative behandlere for eksempel fraråder dokumenteret behandling, som kunne have hjulpet patienten. Når alternativ behandling på denne måde er farlig, er der tale om en alvorlig trussel mod patienters sikkerhed, som man fra politisk hold bør gribe resolut ind over for. Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen

Grådige snyltere

Et godt råd til Pia Olsen Dyhr mens hun nu alligevel er godt i gang: Foreslå nationalisering af landets større og mindre virksomheder, hvor pamperne sidder og spinder guld uden tanke på landets ve og vel, og som næste punkt kan hun inddrage den fulde friværdi af alle landets boliger, hvor grådige enkeltpersoner/ familier, som de snyltere de er, gennem årene har sparet op blot for at have en nogenlunde sikret alderdom. Hvis disse forslag bliver gennemført, garanterer jeg for, at vi i løbet af kort tid vil få det lige så sjovt og rart som borgerne i det tidligere Sovjetunionen. Hans J. Blokmann, Kongens Lyngby

En spiselig tanke?

Der går næsten ikke en dag uden klagesang over politiets manglende kapacitet til sikring af borgernes tryghed. Vi bliver flere og flere ældre, og mange af os er givet villige til at yde korpset en frivillig håndsrækning i administrativ retning. Er denne tanke spiselig, eller skal snævre faggrænser forhindre dette? Hans Henning Jensen, Klampenborg