Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Kan det virkelig passe, at kriminaliteten falder i Danmark?

Hvis kriminaliteten er faldende, hvorfor kan politiet så ikke overkomme at tage sig af alle anmeldte kriminalsager, til stor frustration for de ofre, der derved svigtes?, spørger Sven Pauner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Faldende kriminalitet

Hele sidste år har man ofte i avisernes indlæg kunnet læse, at kriminaliteten i Danmark er faldende.

Senest i en klumme i Berlingske 19. januar. Det lyder godt, men kan det passe?

Hvorfor kan politiet så ikke overkomme at tage sig af alle anmeldte kriminalsager, til stor frustration for de ofre, der derved svigtes? Hvorfor kan de juridiske anklagemyndigheder ikke holde trit med væksten i antallet af sager, der hober sig op i mægtige sagspukler, inden sagerne, efter lange ventetider, kan procederes i retten? Og hvorfor har fængselsvæsenet problemer med, at der er for få fængselsceller og -betjente til at indlogere og bevogte de fængselsdømte, der ofte kan slippe med kortere logi bag tremmer, eller mildere surrogatstraffe?

Er kriminalitetsstatistikken bare en illusion, der skal påduttes befolkningen? Statistik og virkelighed passer tilsyneladende ikke sammen.

Sven Pauner, Birkerød

Ritzaus Tidende

Det seneste snart meget lange stykke tid er stort set alt stof i sporten og i navnestoffet blevet leveret fra Ritzaus Bureau – i hvert fald i den trykte avis, som jeg får ind ad brevsprækken. Til at begynde med var min tanke, at de to redaktioner var blevet forflyttet til at gå meget helhjertet ind i historien om Radio24syv, men den sag forstummede jo. Der er måske en anden forklaring.

Så kan man jo spørge, om det ikke kan være ligegyldigt, hvor stoffet kommer fra? Nej, det kan det ikke! Jeg må som abonnent på avisen tillade mig at have en forventning til, at medarbejdere på Berlingske også lægger noget sjæl og engagement i det redaktionelle stof (apropos avisens mange spaltemeter om Radio24syv). Det får jeg ikke fra Ritzaus Bureau. Det er et telegrambureau, som leverer rå info. Og hvad navnestoffet angår, synes jeg, at det er relevant, at Berlingske udser sig dem, der har gjort sig fortjent til at blive omtalt ved en

rund fødselsdag. Og at det også er ansatte på Berlingske, som lægger navn til omtalerne, så jeg ikke får fornemmelsen af, at Ritzau på disse sider kan pleje egne kæpheste.

Jens Busk, Nærum

En kongelig hilsen

Det var en glimrende udsendelse, DR havde produceret om dronning Margrethes far.

Jeg var i lære i begyndelse af 1950erne i Amaliegade 12, hvor vi fra tid til anden fik leveret finér på lastbil eller hestevogn.

En sådan dag var vi tre lærlinge i gang med at losse, da vor lagerforvalter råbte: »Der kommer kongen!«

Og sandelig, der kom kong Frederik IX på en flot cykel - kørende mutters alene.

Vi stod ret, og kongen vinkede og råbte: »Fortsæt, drenge!«  Det gjorde vi så, medens kongen cyklede videre ned mod Skt. Annæ Plads.

Et herligt minde.

Otto V. Ludvigsen, København

Skolereformen

Skal man tro undervisningsministeren, så tager det 5-15 år at implementere en ny skolereform. Det var der ikke nogen politikere, der pralede med ved OK13. Bemærk i øvrigt hvor lidt man hører fra de fire musketerer i den anledning. Hvad siger Thorning, Corydon, Vestager, Antorini (og ja, Anette Vilhelmsen for den sags skyld) egentlig om sagen?

Havde man dengang sagt til os, at de børn, der gik i skole i 2013 ikke ville drage nytte af reformen, så kunne det godt være, at man som forælder, lønmodtager og menneske i al almindelighed tænkte mere på de vilkår, som deres børn skulle undervises under - end at man godtede sig over, at lærerne blev slagtet.

Længe har folk måske haft ondt i røven over lærernes arbejdsvilkår. Dertil vil jeg sige: Så bliv dog lærer selv! Fordi man dengang ikke støttede lærerne, så har lærerne fået en dårligere arbejdsplads, men vigtigere endnu børnene (kære statsminister for børn) har fået en dårligere uddannelse og en hårdere skoledag end hvad der var nødvendigt.

Måske var det på tide, at de retmæssige ejere af reformen skulle stå til regnskab. Nå, nej. For statsministeren var jo beskæftigelsesminister dengang, så det kommer der nok ikke noget ud af.

Michael Pedersen, Vejen

Ulighed

I Berlingske Søndag kalder Bent Greve til kamp mod den »voksende ulighed« i samfundet. Tillad mig blot at stille to spørgsmål: Hvor meget lighed skal vi have - og hvordan måler vi det? Når professoren mener, at uligheden vokser og at det truer »sammenhængskraften«, så må han vel også kunne svare på det.

Henrik Størner, Vanløse