Kære Skat, du har svigtet mig, og jeg kan ikke længere stole på dig. Jeg vil skilles

Kære Skat, jeg vil skilles
Nu har jeg levet med dig i 70 år, men orker ikke mere. Jeg forlanger skilsmisse. Du har svigtet mig og den tillid, mine forældre lærte mig, at jeg skulle have til dig, er væk.
Jeg stoler ikke på det, du siger. Jeg stoler ikke på de tal, du sender til mig. Jeg stoler ikke på, at du vil behandle mig fair. Jeg stoler ikke på, at du kan rette op på det kæmpe svigt, du er ansvarlig for. Jeg stoler ikke på din ledelse, der uden held forsøger at styre dig. Jeg stoler ikke på de politikere, der bare har ladet stå til. I har svigtet os alle. I stor stil.
Nu bliver du måske snart pålagt nye opgaver med moms, selvom du ikke engang kan løse de opgaver, du allerede har. Det kan kun gå galt. Men det er I og politikerne vist helt ligeglade med. Tænk sig, at det er kommet så vidt i dette land.
Kære Skat. Jeg vil skilles nu og finde en ny partner, jeg kan stole på. En, som jeg bliver godt behandlet af. En, som ikke opfatter mig som sin fjende. En, som holder sit ord. Er det for meget at forlange?
Sven Kolstrup, Birkerød
Solceller
Der er så ufatteligt mange regler for nyt byggeri. Hvorfor er det ikke et krav, at bygherren skal indbygge solceller i tagkonstruktionen? Det er da lige så ufatteligt.
Peter Funder, Helsinge
Forsyningssikkerhed og fødevarer
Med de nye love vore dygtige danske fødevareproducenter nu skal overholde, er de unge politikere på Christiansborg godt i gang med at nedlægge dansk fødevareproduktion, og så må man spørge, hvorfra de vil skaffe os mad i tilfælde af sabotage eller krig.
Med de foruroligende nyheder, vi har fra lande omkring os, burde de måske tænke på mere end rent vand.
Konkurrencen er i dag hård fra udenlandske produkter, fremstillet med lempeligere love og lønninger langt under danske tariffer.
Med vandmangel og udtørring i Sydeuropa kan produktionen blive mindre og dyrere samtidig med stigende transportomkostninger; leverance derfra kan se anderledes ud i fremtiden.
Vore fødevareproducenter får skylden for vandforureningen, men den kommer også fra andet: Gødning fra haver, golfbaner, gentagne overløb fra storbyernes underdimensionerede spildevandsbassiner.
Det røde flag med badning forbudt er gentagne gange blevet hejst, når det har regnet voldsomt. Her er så spildevand fra toiletter, køkkener, værksteder, gader m.m. frit strømmet i havet, samtidig med at den stigende havtemperatur har øget bakterieflora og alger.
Vi ved, hvordan dansk kød og grøntsager produceres, lad os gøre alt for at bevare vore dygtige danske bønder og gartnere, så vi ved, hvad vi får og samtidig sikre os mod vareknaphed og rationering som i min barndom under sidste verdenskrig og de følgende år. Vi må så også være villige til at betale, hvad det koster.
Elisabeth Christensen, Holte
Mistrivsel
Mistrivsel blandt børn og unge er omfattende.
Det er desværre ikke en nyhed. Problemet har eksisteret meget længe, og det bliver kun værre.
Det skorter ikke på antagelser om, hvad der kan være årsagen til denne ulykkelige tilstand. Senest har regeringen barslet med et forslag om aldersgrænse på 15 år på sociale medier. Et forslag, som skal hindre børns adgang til store sociale medieplatforme.
Det er samtidig hensigten at fremme børn og unges mentale trivsel samt modvirke afhængighed af skærmen. Det bliver ikke nemt!
Forældrene må forventes at blive primus motor i denne opgave. Det bliver en udfordring af de helt store at skulle stå distancen med et barn, som er vant til at færdes frit på sociale medier. Jeg letter på hatten, såfremt det lykkes.
Nu er det nok ikke udelukkende de sociale medier, der påvirker børn negativt. Det at børn konstant skal vælge/bestemme, hvad de har lyst til, er en opgave, de ikke har bedt om og ikke kan overskue konsekvenserne af.
Det er ikke en fair måde at inddrage børn på, at ting skal ske på deres præmisser. Der er brug for nogle krav og rammer, så barnet kan fungere uden for hjemmet og indgå i et socialt fællesskab.
Der er brug for opmærksomhed og anerkendelse af de små ting – som at bære sin tallerken ud, rydde legetøjet op efter brug og lignende.
Ikke med frasen: »Ej, hvor er du dygtig«, men bare »tak«. Alle har brug for at mærke, at deres indsats betyder noget, og børn tåler sagtens at blive bedt om at hjælpe til fra børnehavealderen. Opdragelse er et forældreansvar.
Man kan også pege på børns alenetid. Her tænker jeg ikke kun på tiden alene med skærmen, men tiden alene på eget værelse om natten. Tidligere delte børn typisk værelse med en anden søskende. Det kunne give konflikter, bevares, men det gav også en tryghed, der var væsentlig.
Børn afkoder konflikter i hjemmet, og bliver der ikke talt om konflikterne med barnet, kommer der en reaktion, som skal tackles. Man må gerne sige det højt, ellers er der risiko for, at det vokser – hos barnet.
Man kan ikke opdrage eller fjerndiagnosticere andres børn, men det er vel tilladt at påpege eventuelle ændringer uden at kritisere, for det er det nemmeste i verden, at kritisere andre.
Irene Bjerrehuus, København
Ordforbedring
Sproget udvikler sig løbende. For eksempel sagde man tidligere »i fremtiden«, nu siger man »fremadrettet«. Endnu værre kunne man en gang »forklare« noget, i dag kan man kun »italesætte«.
Det foreslås derfor, at ordet »skandale« erstattes med »skatdale«.
Det vil tydeliggøre, at der er tale om noget, der er uforståeligt, urimeligt og uendeligt svært at få ændret.
Kjeld Erik Larsen, Hørsholm
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk



