Regeringen vil gøre det ulovligt at flage med alle flag, der ikke er Dannebrog, da det er så væsentligt et nationalt symbol, at det skal have særstatus. Eller lige ved og næsten – der er en række undtagelser; alt fra Færøerne til Finland.
Denne flaglov skal til 2.-behandling 28. november. Regeringen håber på, at den kan få lov til at beslutte, hvilket mønster det stykke stof, du smider op i din flagstang, har. Det er jo ikke særlig liberalt, til trods for at flere regeringspartier bryster sig af at være liberale og ville beskytte det frie valg. De vil fratage DIG beslutningen om, hvilket flag DU må flage med i DIN flagstang allerede fra årsskiftet.
Desuden lugter det jo langt væk af, at regeringen gerne vil føre udenrigspolitik i din kolonihave. De har udvalgt de flag, der er okay at flage med, og hvilke der er forkerte. Helt ærligt, så skal deres udenrigspolitik ikke foregå i min flagstang. Det må de selv finde ud af, hvordan og hvad de flager med i deres egen flagstang.
Så kære regering: Lad os nu selv bestemme, hvad vi vil flage med, og så må I passe jeres egne flagstænger.
Malika B. Rosenskjold, kultur-, ret- og ligestillingsordfører, Radikal Ungdom
Håb for Alma
Da jeg læste Alfred Josefsen og hans visioner for det nye Alma i weekendens Berlingske, blev jeg varm helt ind i hjertet. For nej, det handler ikke om, at der skal laves en dagligvarebutik for overklassen.
Det er reelle værdier om ordentlige råvarer, der jo er det første led i måltider, der samler os og får sanseligheden ind i vores hjem og verden, og om hvordan, man kan drive en virksomhed, hvor de ansatte og kontakten med kunderne ikke bare hovedløst erstattes af tech.
Men er det ikke bare håbløst romantisk?
»Det skal man ikke helt udelukke, men i min tid i Irma var vi fem kæder under Coop, og vi blev altid holdt op på omsætning pr. medarbejder, og der var vi nummer to, lige efter Fakta. Vi havde god kundekontakt, og jeg tror, at det gjorde, at folk blev lidt længere, og måske tog de så en ekstra flaske vin med i kurven.«, svarer han Berlingske.
Imens kan man rette blikket mod den trøstesløse betonblok i Albertslund og se på, hvad Coop Danmark disker op med udover bundlinje tal, der er lige så røde som deres logo.
Andelstanken: fnis, hvor mange engagerer sig reelt i deres lokale Brugsen? Udover at få lidt rabat og et Samvirke med under armen?
Arbejdsvilkår: i pressen kan man læse historier om alt fra overvågning af medarbejdere til at ungarbejdere ikke behandles ordentligt af kunderne (»ungeminister« eller ej, så er det jo Coops ansvar at sikre dette i sidste ende).
Ansvar: Før tog Coop ansvar i forhold til økologi osv. I dag rulles – efter min mening – den laveste kvalitet ud over landet under navnet 365. Som nærmest får Fakta til at fremstå som Magasins Mad og Vin.
Da Irma lukkede, blev det visse steder fremstillet som at nu havde Østerbro og co. fået frataget et privilegium og buh uh, hvor var det synd for dem, og der var altså krig i verden og mange andre værre ting.
Når man læser Alfred Josefsen og hans syn på, hvad mad og handel er, så ser man, at man samtidig lukkede ned for værdier, der ellers kunnet have forplantet sig tallerken for tallerken. De værdier kan forhåbentligt slå rod igen!
Sune Knudsen, Vanløse
Førtidspension og ressourcespild
For at se på om det er umagen værd at genbehandle førtidspensionerede indvandrers pensionssager, var det måske en idé at udvælge en kommune, og se på om en genbehandling af sagerne vil skaffe nogen tilbage på arbejdsmarkedet. Er der en gevinst, kunne det rulles ud på landsplan.
Umiddelbart vil jeg tro, at der er ret få, der kan gå ind på arbejdsmarkedet på almindelige betingelser. Mange vil, hvis det skal lykkes, skulle igennem kurser m.m. og ende på fleksjob og andre støttede ordninger på arbejdsmarkedet. Den udgift, det vil koste i kroner for samfundet samt udgifter til sagsbehandlere og andre offentligt ansatte, skal sammenholdes med den indtægt, det kan give samfundet. Hvis vi skal begrænse antallet af personer i den offentlige administration, mon det så giver flere aktive hænder for samfundet at gennemgå disse sager?
Det er nok mere givtigt at begrænse tilgangen af nye førtidspensionister og få så mange som muligt i fleksjob og lignende ordninger til nytte for den enkelte og samfundet.
Det er min erfaring som tidligere praktiserende læge, at jo længere tid folk har været borte fra arbejdsmarkedet, jo sværere er det at komme tilbage. Med mit kendskab til systemets træghed, vil der næppe være god samfundsøkonomi i tiltaget. Men afprøv det i en enkelt kommune!
Esben Mikael Iversen, tidligere praktiserende læge, opstillet til regionsvalget (K), Rødkærsbro
Må vi have lov at være her?
Det får man lyst at spørge om, når man læser Berlingske 22. november. Her oplistes en række steder, hvor mennesket åbenbart hærger på den EU-beskyttede naturs bekostning.
Mennesket har anlagt kirkegårde, kører med biler på stranden, har bygget sommerhuse og minigolfbaner, lavet jernbane, motorveje og meget andet, hvor der åbenbart burde være EU-beskyttet natur. Landbrug og skovbrug er åbenbart heller ikke godt nok, selvom det vel også er en slags natur?
Så er det man må spørge: Må vi mennesker have lov at være her? Eller skal vi alle sammen pakke en sæk med vildmarksudstyr, så vi kan flytte dybt ud i skoven og leve af bær og grannåle?
Ja, vi skal gerne have mere beskyttet natur. Vi skal være varsomme med flere solcelleparker og kritiske over for nye vejanlæg og bevidstløs byudbygning (for eksempel Lynetteholm).
Omvendt, så skal vi mennesker også have lov at være her. Det nytter ikke at piske os selv med bebrejdelser over sommerhuse bygget for 50 år siden eller de motorveje og jernbanestrækninger, som er nødvendige for et moderne samfund.
Naturbeskyttelse må ikke blive elitær fundamentalisme, EU-regler eller ej.
Søren Revsbæk, Næstved
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
