Kære regering og folketing, velkommen tilbage til et nyt folketingsår

Vi har et par spørgsmål til jer:

Når I vælger at sende danske soldater ud til indsats i forskellige krigshandlinger, hvor I ved, at de unge mennesker i værste tilfælde kan komme hjem i en kiste – når soldaterne melder sig i dansk tjeneste og er udsendt for Danmark – hvordan kan det så være, at vi igen og igen skal læse og høre om, at veteranerne skal slås for at få den hjælp, de burde få som en følge af at have været udsendt på jeres befaling?

Hvorfor er det ikke en statslig – forsvarsministeriel – opgave og forpligtelse at sørge for, at de veteraner, der har brug for hjælp, automatisk får den hjælp, de har brug for?

Hvorfor skal veteranerne være afhængige af en kommunes velvilje eller mangel på samme, når det må være regeringen og Folketingets ansvar at sørge for at sikre sine udsendte »ansatte«?

Hvorfor er der ikke afsat et beløb på Forsvarsministeriets budget til at sikre en hjemsendelse med al den hjælp, den enkelte veteran har brug for – også efter 20-30 år?

Statsministeren har i dag i sin åbningstale talt om at sikre mere hjælp til de svageste i vores samfund, måske skal I kigge jer selv i spejlet og spørge jer selv, om vi behandler vores veteraner, så vi kan være os selv bekendt som land?

Knud og Helle Fischer, Jægerspris

Smidstrupøre

I Hørsholm Kommune går bølgerne højt på grund af den truede nedrivning af en gammel bygning, ingen har kunnet se de sidste 35 år på grund af en vildt tilgroet park.

At ejendommen Smidstrupøre, ud til vandet, syd for Rungsted Havn, set udefra er en arkitektonisk skønhed, kan alle vel kun være enige i. Men hvem har i det hele taget kunne se bygningen i de sidste 35 år? 

Før den tid var det en nydelse at sejle forbi og beundre den smukke bygning og det velplejede haveanlæg, som sidenhen har vokset sig så vildt, at man fra havet nu kun kan skimte et hjørne af den smukke bygning. 

Men med en bygning i så stort forfald at ingen vil investere i en renovering, er det indlysende, at den, ligesom det for eksempel var tilfældet med den historiske bygning Asserbohus i Asserbo, må rives ned.

Vigtigt er, hvad der følger efter på den enestående, supergodt beliggende store grund ud til vandet med udsigt til Hven. Skal en rigmand have lov til at bygge sit smukke ønskehus, som antagelig kun ville kunne ses fra vandet, eller burde han købe sig et andet gammelt hus til nedrivning på en mindre grund, men med en lige så flot udsigt?

Den måde beboerne i Hørsholm vil kunne få mest glæde af grunden vil uden tvivl være bygningen af et seniorlejlighedskompleks i en smukt anlagt have med offentlig tilgang til stranden.

Steen V. Skånstrøm, Nærum

Forbrugernes humør varsler hårde tider for forbruget

Ingen vækst i forbruget – det er, hvad danske forbrugernes humør tegner mest til, når vi sammenligner med tidligere tider. Det viser en ny ai-model fra Cphbusiness baseret på tal fra Danmarks Statistik. Forbrugernes humør i løbet af 2024 minder mest om perioden fra starten af 2011 til midten af 2013. En periode kendetegnet ved henholdende forbrugere og nulvækst i forbruget – en periode, hvor finanskrisen fortsat sad i danskernes bevidsthed.

Igen i dag er kriser noget, der sidder i forbrugernes bevidsthed – først coronakrisen og dernæst inflationskrisen. Det lader til at have sat sig i forbrugernes humør, der ikke ligefrem ligner et smil fra det ene øre til det andet.

Selvom der kan argumenteres for, at vi er ovre de to kriser, så lader de til have sat sig i hukommelsen. Den længerevarende psykologiske effekt af en økonomisk krise kan ses, når forbrugerne bliver direkte ramt, såsom stigende priser i supermarkedet eller højere omkostninger ved ens lån. Den psykologiske effekt kan danne rammerne for nulvækst i forbruget i en længere periode, og det kan være skadeligt for dansk økonomi.

Er vi nu der, hvor vi skal være bange for, at vi alle igen vælger at holde på pengene? Og kan vi lære af tidligere tider? Bør vi overveje stimulans af forbruget? Ja, spørgsmålene kan hurtigt blive mange, men ét er sikkert: De danske forbrugeres humør ligner altså det, vi så i en stor del af perioden efter finanskrisen – og det er ikke et godt tegn for dansk økonomi fremadrettet.

Thorbjørn Baum, cand.oecon., lektor ved Cphbusiness, ekstern lektor ved CBS, KU og SDU

Har du et dilemma, du gerne vil have svar på? Skriv til Berlingskes brevkasse på brevkassen@berlingske.dk