Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Kære regering, I har glemt de studerende, der ikke kan arbejde
Da jeg læste regeringens forslag om, at nyuddannede fremover skal arbejde et bestemt antal timer under deres studie for at få ret til dagpenge, tænkte jeg med det samme: Hvad med dem, der ikke kan?
Hvad med de studerende, der på grund af et handicap, sygdom eller andet modtager handicaptillæg til deres SU, netop fordi deres funktionsnedsættelse gør det svært eller umuligt at have et studiejob ved siden af studiet?
Det er svært at opstøve, hvor mange der får handicaptillæg. Men ifølge en artikel fra Politiken i 2025 modtog 12.538 studerende handicaptillæg i 2024. Og med regeringens nye forslag risikerer de at miste muligheden for dagpenge som nyuddannede, selvom de har gennemført en uddannelse og betalt til deres a-kasse.
Det paradoksale er, at det offentlige på den ene side anerkender, at nogle studerende ikke kan arbejde ved siden af studiet og derfor tildeler dem handicaptillæg – og på den anden side vil gøre arbejde under studiet til adgangsbillet til dagpenge.
Det rejser et oplagt spørgsmål: Hvad forestiller regeringen sig egentlig, at de skal gøre, når de dimitterer?
Skal de søge kontanthjælp i stedet for dagpenge? I så fald er det svært at se logikken i forslagets mål om at få flere hurtigt ud på arbejdsmarkedet.
Og problemet stopper ikke ved dem, der modtager handicaptillæg. Der kan være mange grunde til, at man ikke har et studiejob. Ifølge en ny undersøgelse fra den akademiske fagforening DM har 30 procent af deres studerende ikke et studiejob.
Der er også en anden slagside ved forslaget.
Hvis et studiejob ikke længere bare er en mulighed for at få erfaring, tjene penge og få en fod indenfor på arbejdsmarkedet, men bliver en forudsætning for økonomisk sikkerhed efter studiet, vil konkurrencen om studiejobbene kun blive større.
Og hvem står så bagest i køen? De studerende, der ikke kan arbejde. De risikerer dermed at blive ramt dobbelt: Først har de dårligere muligheder for at få den erhvervserfaring, som regeringen selv fremhæver som vigtig for vejen til et fuldtidsjob. Derefter risikerer de at stå uden dagpenge, når de er færdiguddannede.
Det gør ikke vejen ind på arbejdsmarkedet lettere for mennesker med handicap. Det gør den sværere.
Hvis regeringen vil stille krav om arbejde under studiet for at få ret til dagpenge som nyuddannet, må den som minimum svare på, hvad der skal ske med dem, der ikke har mulighed for at leve op til kravet.
For de studerende findes også. Og lige nu ser det ud, som om regeringen har glemt dem.
Rebecca Steffin, journalist og kandidatstuderende, modtager selv handicaptillæg
Tak til skatteministeren
Kære Jakob Engel-Schmidt: Tak for løftet om ikke at være skatteminister på autopilot.
Jeg tror på dig. Du var heller ikke kulturminister på autopilot.
Jeg forestiller mig, at det bliver sværere at holde kursen på skatteområdet. Gennem generationer har vi – via de politikere, vi selv har valgt – fået skabt et regelkludetæppe, som kræver stadig flere specialister at finde rundt i. Det bør bekymre os, når en borger ikke kan forstå sin egen skatteregning.
Derfor glæder din vilje til at stoppe op mig. Skattefrihed for Ølst Borgerforening som tidligere beskrevet er et godt sted at gøre det. Der er noget væsentligt i din skelnen mellem hjælp til mennesker, der har været ekstremt uheldige, og en gave til nogen, der har været heldige.
Må jeg foreslå endnu en post-it? Ejendomsværdiskatten.
Jeg er advokat, men jeg har helt opgivet at forstå de talrige henvendelser om, at jeg nu skylder ejendomsværdiskat – hver gang med et nyt tal. Jeg har overvejet at anmelde dig og Skattestyrelsen til politiet. Det føles som stalking. Nu bliver anmeldelsen i skuffen, for jeg håber, at du med hånden på rattet får gjort noget ved ulideligheden.
Det er ikke et ønske om at slippe for skat. Det er et ønske om at kunne forstå den.
Hold godt fast i styrepinden. Der er brug for din nysgerrighed og din stædighed.
Allan Ohms, advokat (H)
Integration og »Højskolen«
TV 2-programmet »Højskolen« viser 7. oktober klart, at vi stadigvæk har udfordringer, når det handler om vellykket integration i Danmark.
Det var skræmmende at se nydanske Abud Mustafa udvandre fra fællesspisningen, fordi nogle af de andre deltagere fik et glas vin, med den forklaring, at det var mod Koranen at spise sammen med nogen, som drak alkohol.
Politikere og medier skal i langt højere grad være bedre til at rose og fremhæve nydanske medborgere, som er velintegrerede i Danmark, som eksempelvis Geeti Amiri og Samira Nawa.
Jacob Vest, København
Ny præsident
Den amerikanske præsident, Donald Trump, har igen etableret et »good relationship« med Ruslands Vladimir Putin, så russerne kan sende en ordentlig ladning dieselolie på markedet.
Den olie, som USA har så hårdt brug for, og Trump derfor har brug for inden midtvejsvalget om tre uger.
Donald Trump opfordrer til, at den ukrainske præsident Zelenskyj stopper sit lands angreb på russiske raffinaderier, og at han træder tilbage, så der kommer en ny mand i præsidentstolen.
Men hele verden burde slå sig sammen og opfordre (læs kræve) Donald Trump til at træde tilbage hurtigst muligt. Groft sagt alle urocentre, som er skabt de senere år, er jo skabt af Donald Trump og ikke mindst i Mellemøsten, hvor olien i høj grad kommer fra.
Søren Heede Møller, Annisse Nord
Endelig virker skattekontrollen i Danmark
Forleden modtog jeg i min e-Boks en flere siders skrivelse fra skat.
Jeg havde oparbejdet en skattegæld. Hvis jeg ikke afviklede min gæld, ville min sag blive overdraget til Gældsstyrelsen.
Jeg betalte straks de 22 øre!
Jens Peter Thomsen, Vejle
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lars Løkke Rasmussen var i årtier en af de mest markante politikere i den borgerlige blok. Men selvom en del af hans vælgere måske stadig er borgerlige, så er han med Moderaterne rykket væk fra den blå blok, hvor hans knap så gode ven Morten Messerschmidt lige nu er den stærkeste. Så hvad er udsigten til, at han vender tilbage til den borgerlige blok? Og hvor placerer Løkke egentlig sig selv i et politisk landskab i opbrud? Gæst: Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister (M) Vært: Jacob Rosenkrands
Del:
