Kære politikere, tag ansvaret på jer! Vis os, at I er vores stemmer værdige

Tag ansvaret på jer, politikere

Kære politikere,

Det er svært at beskrive det som andet end uskønt, når en væsentlig andel af jer varmer op til det kommende folketingsvalg med en blanding af slet skjulte personangreb og pegen fingre ad alt det, som de andre partier og politikere har gjort, eller ikke har gjort, uden at tilbyde reelle konstruktive alternativer.

Fortæl os i stedet om alle de tiltag, som I har medvirket til eller ihærdigt forsøger at massere til live. Giv os nuancerne. Forklar hvordan alle de små trædesten passer i det store strategiske billede. Forklar hvorfor I accepterede, at netop denne hæl eller tå blev klippet, fordi andet var vigtigere.

Fortæl om de gode samarbejder på tværs af partier og internt i grupperne. Fortæl os om jeres mentorer, om hvor I henter inspiration, og hvad I har lært i jeres møde med alle de hjørner af samfundet, som I har berøringsflader til. Forklar hvilke perspektiver, der har ændret sig fra før, I blev valgt, til nu, hvor I sidder med en bid af magten og sætter fingeraftryk på vores fremtid.

Når vi vælger jer, viser vi tillid til jeres visioner, jeres værdier og jeres arbejdsomhed. Vi lægger vores fælles samfund og store dele af vores egne liv i jeres hænder med vores kryds på valgdagen. Det er svært at få øje på, at I er dén tillid værdige, hvis I overvejende bedriver mudderkastning og overbudspolitik.

Nej, det er naturligvis ikke alle politikere og politikerspirer, der opfører sig ukonstruktivt, heldigvis. Men hele det politiske landskab har ansvaret for at skabe og fastholde en konstruktiv debatkultur, fordi det er dér i den konstruktive demokratiske debat, at visionerne for vores fælles samfund finpudses, og fundamentet for de gode beslutninger med bred tilslutning skabes.

Derfor: Kære politikere, tag ansvaret på jer! Vis os, at I er vores stemmer værdige. Gå foran med et godt eksempel i valgkampen, så kan det være, at flere vil finde det relevant at sætte kryds ved netop jer. Hvem ved, måske kan det endda have en positiv effekt på politikerleden. Man har da lov at håbe.

Lena Nyhus, forkvinde, Intact Denmark, Farum

Når kortet vildleder om Grønland

I mediernes dækning af Grønland ser man ofte kort, der skal vise relationerne til USA og Europa. Problemet er, at kortene ofte bygger på kortprojektionen Web Mercator, der ikke er arealtro og så at sige forstørrer alt tæt på polerne. Resultatet er, at Grønland fremstår enormt og mere isoleret, end det faktisk er.

Det er ikke så mærkeligt: Web Mercator er udviklet til skærmbrug, ikke til at forklare geografi. Men når formålet er oplysning, er det uhensigtsmæssigt, at kortene bidrager til et skævt verdensbillede – lidt som statistik, der, brugt kreativt, kan få selv den mest skrøbelige pointe til at se overbevisende ud.

Der findes bedre alternativer, hvis man vil illustrere Nordatlanten og Arktis: En ortografisk projektion giver et mere intuitivt billede af afstande og minder samtidig læseren om, at kloden er rund.

I en tid, hvor Grønland er genstand for seriøse politiske, strategiske og økonomiske interesser, bør medierne udvise samme seriøsitet i deres formidling. Kort er ikke dekoration; de er en del af fortællingen. Og fortællingen bør være korrekt – ikke mindst af respekt for Grønland og for en nøgtern og korrekt repræsentation af et land, der i stigende grad står centralt i verdenspolitikken.

Mikkel Wendelboe Toft, cand.scient. i geografi og geoinformatik, Helsingør

Lad rygerne finansiere regningen

Vi bør fjerne momsen på frugt og grønt og i stedet hæve prisen på smøger og andre nikotinprodukter med 25 procent.

Rygning er ofte årsag til livsstilssygdomme hos den enkelte ryger, og det koster samfundet en masse ressourcer. Og det eneste, som får en ryger til at kvitte smøgerne, er at ramme vedkommende på pengepungen, så det er kun sund logik at lade rygerne finansiere regningen for billigere frugt og grønt.

Jacob Vest, København

Substans over spin

Indimellem bliver politiske analyser så spekulative, at de mister blikket for det mest åbenlyse: at verden faktisk er alvorlig.

På BT.dk siger politisk kommentator Joachim B. Olsen, at det er godt nyt for statsministeren, der nu »får masser af skærmtid til at lange ud efter Donald Trump«.

Og politisk kommentator, Henrik Qvortrup, skriver, at statsministeren forrige mandag aften var på »den helt store medierundtur«. Og værre: at situationen om Grønland er en kærkommen mulighed for en kriseramt statsminister, der har brug for en »gamechanger«.

Det er ikke bare en politisk analyse. Det er en alvorlig anklage.

For hvilken statsminister ønsker sig en krise? Hvilken statsminister ser en sikkerhedspolitisk situation, hvor USAs præsident eksplicit truer en allieret og udfordrer den vestlige verdensorden, og tænker: Endelig en chance for at redde mine meningsmålinger?

Men den måde at læse situationen på siger mere om den politiske kommentator end om virkeligheden.

Ja, statsministeren gav selvfølgelig flere interview forrige mandag aften. Og det gjorde hun, fordi situationen er alvorlig. Fordi både grønlændere og danskere har krav på at blive informeret. Fordi usikkerhed skaber utryghed, og utryghed skaber vakuum, som hurtigt bliver fyldt med rygter, spekulationer og misinformation. Det ville være både arrogant og urovækkende, hvis hun ikke stillede sig frem.

Jeg er med på, at man kan være dybt uenig med Mette Frederiksen. Det er helt legitimt i et demokrati. Men uenighed er ikke det samme som at afvise realiteterne.

Lad os i det mindste holde fast i substansen. Ikke reducere international sikkerhedspolitik til et spil om spin, positioner og personlighed.

For nogle situationer er ganske enkelt større end den hjemlige politiske kommentarindustri.

Simon Kollerup, forsvarsordfører (S)

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk