Kære Berlingske, tænk jer om

Jeres pointe er valid, i det omfang I gør opmærksom på, at kvinderne har et ansvar. Men hvad I misser er, at dette ikke kun er kvindernes kamp – det er alles kamp.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I fremhæver nogle interessante aspekter vedrørende ligestilling i jeres leder 20.05. Det er dog også det eneste, I formår i ovenstående leder trods jeres rolle som landsdækkende avis, hvor man kunne forvente refleksion, dokumentation og argumentation, der gør andet end at flyde rundt i vandoverfladen.

Kvinderne må lade pæn-pige-opdragelsen ligge hjemme, komme ud af deres komfortzone, tage på Harvard frem for at bruge pengene på en dyr taske og acceptere, at hjemmet ikke kan eller skal ligne noget fra Bo Bedre – og så kan vi kvinder for øvrigt selv klare resten, når det kommer til ligestilling, hvis blot vi lærer at være en kvinde-mand, der har spidse albuer nok til at klare erhvervslivets maskuline kultur. Hvad jeg mener, I misforstår, er det faktum, at det ikke nødvendigvis er kvindens frie valg, om hun vi lade pæn-pige-opdragelsen ligge hjemme i Bo Bedre-hjemmet. Vores samfund og kultur opstiller en række normative forventninger til begge køn, hvilket er med til at opretholde en uligestilling blandt mænd og kvinder på et kulturelt og strukturelt plan.

Denne pointe er langtfra ny, og den var oppe og vende i forbindelse med kvindekvoter og bestyrelser. Hvad nytter en kvindekvote, hvis hun alligevel skal tænke som en mand i en mande-verden? Det forventes, at kvinden er en kvinde med kvindelige værdier, i mens det også forventes, at hun kan agere og tænke som en mand, og det er nok forskellen på de normative forventninger, der rammer begge køn. Kvindekvoter er ikke løsningen på en strukturel udfordring, ligesom en svada om, at kvinden bare må spidse albuerne og acceptere, at hjemmet ikke ligner noget fra Bo Bedre, heller ikke er det. Jeg forstår, at en leder udgør en holdningsgenre. Men det er ikke forbudt at være reflekteret og velovervejet frem for at pege fingre og sige, at kvinden da bare kan lade den dyre taske ligge og komme i sving. Jeres pointe er valid, i det omfang I gør opmærksom på, at kvinderne har et ansvar. Men hvad I misser er, at dette ikke kun er kvindernes kamp – det er alles kamp. Det er ikke et køn, to eller tre køn, som har ansvaret – det er i lige så høj grad samfundet, og det er langt sværere at ændre på en samfundsstruktur end at pege fingre, som I gør.

Melea Wallenius, Ryesgade 4, 8000 Aarhus C