Den 15. oktober foreslog Det Konservative Folkeparti i Berlingske, at domstolene – ikke boligselskaberne – skal kunne smide en hel husstand ud af en lejebolig, hvis et medlem af familien begår grov kriminalitet.
Det kan lyde som en nem løsning, men det rejser alvorlige spørgsmål om retssikkerhed og respekten for lejernes rettigheder.
I dag kan boligselskaber opsige en lejer, hvis lejer eller et husstandsmedlem begår visse former for utryghedsskabende kriminalitet og idømmes en ubetinget frihedsstraf inden for en radius af én kilometer fra boligen – for eksempel ved vold.
Det er en civilretlig sag, hvor boligselskabet vurderer, om lejekontrakten er blevet brudt. Denne mulighed handler om at sikre udlejers ret til at opretholde ro og orden i ejendommen og – ikke mindst – beskytte de øvrige beboere.
I LLO har vi tidligere kritiseret denne »1-kilometers-regel«, da den blev indført i 2018 sammen med parallelsamfundspakken. Her kan handlinger, som intet har med sikkerheden for ejendommens beboere at gøre, alligevel medføre opsigelse. For eksempel kan et værtshusslagsmål 900 meter væk medføre en opsigelse. Det er dog stadig boligselskabet, som afgør, om man vil skride til opsigelse.
Konservatives forslag går dog endnu længere, opsigelsen bliver en straf. I stedet for at udlejer skal vurdere, om der er sket et kontraktbrud, skal domstolene under en straffesag – i udlejers sted – beslutte, om en familie skal smides ud på grund af én persons forbrydelse. Dermed er det ikke længere ejendommens ejer, som bestemmer, men statsmagten. Det er en grundlæggende forskel fra, hvordan lejeloven fungerer i dag.
Denne sammenblanding af straffe- og civilret er problematisk. Lejeforhold bør baseres på kontraktforhold med væsentlig forbrugerbeskyttelse – ikke strafferetten.
Hvis en gerningsmand idømmes en straf, afskediger domstolene heller ikke en arbejdstager. Det kan måske være en konsekvens af en ubetinget straf, hvis man ikke kan møde på arbejde, men det er arbejdsgiveren, som afgør, om man vil afskedige – ikke statsmagten.
Det er også bemærkelsesværdigt at se et parti som Det Konservative Folkeparti, der normalt vægter privat ejendomsret højt, være villig til at lade staten delvist overtage driften af private selskaber – herunder boligorganisationer.
Måske ville man se anderledes på ejendomsretten, hvis det ikke kun handlede om almene boliger. Hvis en boligejers hjemmeboende søn begår kriminalitet, kan man så forestille sig, at domstolene tvinger boligejeren til at sælge sit hus? Nej, vel?
Forslaget virker uigennemtænkt og viser desværre en ligegyldighed over for lejernes vilkår.
Anders Svendsen, chefjurist, Lejernes Landsorganisation i Danmark
