Regeringen vil nu sætte mere konsekvent ind over for butikstyverier med en række nye tiltag. Herunder ikke mindst højere bødestraffe.

Hvis tyven reagerer i bedste sociale stil, så kunne det være en midlertidig løsning. En formanende politibetjent overrækker misdæderen et bødeforlæg, som tyven straks betaler. Måske med lidt bondeanger. Måske ikke så meget over tyveriet, men mere over, at det blev opdaget. Sagen sluttet.

Men hvordan hvis tyven ikke betaler?

Her vil sagen så gå sin gang med rykkere sendt ud, hvis man kender adressen, og så derpå i retten.

Kommer bøden ikke, så sendes den til inkasso i Skat.

Her vil den ligge sammen med de andre 137 milliarder kroner i gæld, som alle blot ligger og venter på, at kravene forældes.

Jeg tror kun, at det er pæne mennesker, som dybt fortryder tyveriet af medisterpølsen og betaler.

Hvorimod de professionelle tyve aldrig ville drømme om at betale.

Hvad vil Peter Hummelgaard gøre ved dem? En annonce i Statstidende hjælper nok ikke.

Morten Dreyer, Dragør

Hykleri eller hvad?

Det er »fuldstændig urimeligt«, hvis børn og gamle i Randers skal betale for oprydningen, udtalte Mette Frederiksen forarget, da hun for nylig stod midt i mudderskreddet ved Nordic Waste. Vi taler om måske godt to milliarder kroner.

Hvem er det egentlig, der skal rydde op efter Mette Frederiksen og Barbara Bertelsens ulovlige og helt unødvendige aflivning af minkerhvervet? Her taler vi om næsten 30 milliarder? Jeg spørger bare.

Birgitte Olsen, Hørsholm

Den kære avis

For få år siden hilste jeg undertiden på avisbuddet. På et tidspunkt havde han 25 års jubilæum som avisbud.

Avisen kom lige så sikker som amen i kirken. Vi savner ham, men vi håber Berlingske gav ham en pæn afsked?

I dag kommer avisen med et bud, der kommer ræsende på et motorkøretøj – hvis det altså kommer.

En morgenstund uden Berlingske er trist, og jeg sidder og er sur. Giv os et bud tilbage, som vi havde i mange år.

Ejner Madsen, Taastrup

Virkeligheden på plejehjemmene

Alle de fine ord om »helhedsplan i ældreplejen« falder fuldstændig til jorden, når man ser billeder fra virkeligheden ude på plejehjemmene.

Man skal selvfølgelig fokusere på de gamle, der bor der, men måske skulle man også kigge på de ansatte. Hører de overhovedet til i det regi?

Hvis man som ansat serverer mad for en beboer, der sidder med hænderne smurt ind i afføring, uden at vedkommende får vasket hænder inden måltidet, så er man vist ikke den rette til jobbet.

Det kan godt være, at det er svært at rekruttere personale til plejeopgaver, men der må da være en grænse for, hvor uduelige folk må være.

Helle Marckmann, Dragør

Flagforbud

Professor Peter Kurrild-Klitgaard havde en kommentar i Berlingske 22. januar vedrørende Danmarksdemokraternes forslag om at forbyde flagning med fremmede nationers flag i det offentlige rum. 

Han er imod forslaget, blandt andet fordi han ser det som ren symbolpolitik, og han forudser problemer med at håndhæve forbuddet, da en lov vil indeholde mange undtagelser, absurditeter og uklarheder.

Jeg er enig med Peter Kurrild-Klitgaard i, at der er tale om symbolpolitik, men i modsætning til ham, mener jeg, at det er en fornuftig symbolpolitik. 

Dannebrog på flagstangen viser, at vi er på et sted, hvor det er Danmark og danske værdier, der hersker. 

I mine øjne er der forskel på et flag på en flagstang og små papirflag eller store flag båret ved for eksempel demonstrationer. En lov, der kun omhandlede flag på »fastgjorte« flagstænger, der var funderet i jorden eller til huse, ville efter min mening være tilstrækkeligt.

Jørgen Ulriksen, Roskilde