I anledning af tiåret for loven om juridisk kønsskifte spørger ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen i en kommentar søndag 8. september »Har det gjort nogen lykkeligere?«

Som så mange andre meningsmagere har Tom Jensen tilsyneladende ikke gjort sig den anstrengelse faktisk at tale med dem, der har benyttet sig af juridisk kønsskifte. Og kigger man bare i sin egen navle, kan man da sikkert konkludere, at loven ikke har gjort nogen lykkeligere.

Taler man derimod med nogle af de 2.301 danskere, som har benyttet sig af loven, kan man hurtigt konstatere, at loven har gjort dem både lykkeligere og mere frie.

Selvom danske transpersoner har skiftet juridisk køn siden midten af det 20. århundrede, kunne det kun ske efter kastration og andre kirurgiske indgreb. Det tog som regel mange år, og beslutningen lå i sidste ende hos læger. En dybt formynderisk ordning uden respekt for individet. 

Jeg er overbevist om, at historikere vil se tilbage på 2014 som et betydeligt fremskridt for transpersoners frihed, værdighed og selvbestemmelse over deres eget liv.

Juridisk kønsskifte er derimod ikke et alternativ til større rummelighed indenfor kategorierne »mand« og »kvinde«, som Tom Jensen antyder i sin kommentar. Vi er mange, der samtidig også arbejder for den side af sagen, og jeg er personligt glad for at se chefredaktøren nu bakke op om at kigge kritisk på normerne for at være mand og kvinde.

Susanne Branner, sekretariatschef, LGBT+ Danmark

Forskel på naturgenopretning

I perioden 1872-1880 afvandede man Kolindsund sø på Djursland. For nylig læste jeg, at man som følge af det grønne trepartsforlig har planer om at naturgenoprette Kolindsund.

I starten af 1900-tallet afvandede man Lammefjorden. Men naturgenopretning her vil besværliggøre trafikken til Odden Færgehavn samt til de store sommerhusområder ved Sejerøbugten. Så her bliver næppe genoprettet noget.

I 1950erne drænede man markerne ud for mit barndomshjem på Møn. Naturgenopretning vil her betyde oversvømmelse af, hvad der betegnes som Nordeuropas største golfbane. Den bliver næppe givet tilbage til naturen.

Selvom landbruget ofte står for skud, er der en magt, der er større end landbruget, og som selv naturen må bøje sig for: Bysamfundets behov for adspredelse, rekreation og vækst.

Og så er det vist gået i glemmebogen, at Amagers naturlige vestlige kystlinje gik langs Amager Fælledvej. Uden for lå i gamle dage et farvand kaldet Kalveboderne eller Kalvebod Strand. Det lokale sidestykke til Vadehavet. Under den tyske besættelse blev cirka 2000 ha. inddæmmet og afvandet. Det oprindelige dyreliv forsvandt. Området fungerede indtil 1984 som militær skydebane. Da militæret forlod området, talte ingen om naturgenopretning.

Man kan forestille sig vore dages reaktion, hvis det inddæmmede areal havde ligget i et landdistrikt og var blevet brugt til landbrug. Udtryk som naturødelæggelse ville blive brugt. Men i 1990 blev denne naturødelæggelse del af en fredning. Er det så naturfredning? Selvom der stadig skal to pumpestationer til at vedligeholde inddæmningen. Naturgenopretning er det ikke.

Vi kan i dag godt regne med, at her bliver der ikke givet noget tilbage til naturen. Kalveboderne bliver ikke genoprettet.

»Naturen« er noget relativt.

Ove Christiansen, Løgumkloster

Løslad Paul Watson

Hvorfor har Danmark brugt så mange skatteydermidler og sat så meget prestige på spil for at fængsle miljø- og hvalaktivisten Paul Watson?

Er der magtfulde kræfter i det danske justitsministerium, der ønsker at hævne sig på Paul Watson for at have eksponeret de modbydelige hvaldrab på Færøerne, hvor man i årlige blodrus ifølge Sea Sheperd Danmark dræber selv gravide hvaler og små hvalunger. Rystende barbarisk middelalderlig adfærd i et såkaldt civiliseret samfund. Eller er det den færøske forbindelse i Udenrigsministeriet, der har misbrugt sin magt?

Dem, der er ansvarlige for det hævngerrige og uretfærdige overgreb mod miljø- og hvalaktivisten Paul Watson, bør få ham løsladt og give ham en undskyldning.

Paul Watson er afholdt og beundret verden over, og hans modige kamp mod Japans ulovlige hvalfangst giver os håb. Selv den franske præsident beder Danmark om at komme til fornuft og løslade hvalaktivisten.

Suzanne Hoffmann, Hellerup