Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Juraens grundvold er central i minksagen

»Så længe du ikke selv, eller via nogen, der har mere forstand på området, har fået positivt bekræftet, at der ER hjemmel til et indgribende tiltag, må du gå ud fra, der ikke er det. Så enkelt er det.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Juraens grundvold

Jurastuderende får hamret ind, at princippet om lovmæssig forvaltning – også kaldet legalitetsprincippet – er afgørende, ja definerende for en moderne konstitutionel retsstat.

Det er ikke blot et »kodeks« – det er sacrosanct.

Der kan være tvivl om fortolkning af et hjemmelsgrundlag – og spørgsmålet kan kræve undersøgelse. Men så længe du ikke selv eller via nogen, der har mere forstand på området, har fået positivt bekræftet, at der ER hjemmel til et indgribende tiltag, må du gå ud fra, at der ikke er det. Så enkelt er det.

Det er derfor ret underordnet at søge at tidsfæste en positiv viden om manglende hjemmel. Vi er mere interesseret i at vide, hvorpå man  baserede den opfattelse, at der – før lovændring – ville være hjemmel til at iværksætte påbud om aflivning af alle mink. Og i givet fald, med hvilken grad af sikkerhed. Karen Dyekjær, advokat, lektor i retssystemer funktion og virke, KU

Når myten får lov at leve

Man siger, at en løgn kan rejse halvvejs rundt om Jorden, før sandheden har fået sko på. Et eksempel på en usandhed, som sandheden aldrig har indhentet, er en historie, som cirkulerer i feministiske kredse. Det er fortællingen om orkestermusikere i USA, hvor kvindelige ansøgere havde bedst chance for at blive antaget, hvis de spillede bag et forhæng, så deres køn var ukendt. Den historie bruges til at understøtte ideen om, at mænd ubevidst diskriminerer mod talentfulde kvinder. Senest nævnt i kronikken af Khallash & Knudsen 8. november.

Flere personer herhjemme og i udlandet har nøje gennemgået den afhandling fra 2000, som beskriver spilleprøver med og uden forhæng. Den viser ikke det, der påstås, tværtimod. I første prøverunde har kvinder nemlig størst chance for at gå videre, når de ikke spiller bag et forhæng.

Men feminister elsker det, der ved nærmere eftersyn viser sig at være en myte. Noget tyder på, at den er for god til bare at slippe. Uanset alle forsøg fra os og andre på at få dementeret historien flest mulig steder i medierne, lever den lystigt videre. I Berlingskes spalter og i andre aviser. Problemet med, at en sådan historie citeres igen og igen i diverse autoritative medier, er, at myten får lov til at leve. Lone Nørgaard, Frederiksberg, og Kåre Fog, Veksø

Afgifter: Noget for noget

Som Berlingske skriver 20. november bliver bilafgifterne sat op ved årsskiftet – som om vi danskere ikke allerede har noget nær verdensrekord i beskatning, herunder bilafgifter.

Skatter og afgifter kan som bekendt have flere formål – enten at skaffe flere penge til den offentlige sektor eller til at få borgerne til at ændre adfærd. Da den offentlige sektor i forvejen har rigeligt med penge i både stat, regioner og kommuner, så må de øgede bilafgifters formål være at ændre borgernes adfærd. Men hvorfor så ikke blot sætte afgifterne ned på de produkter, som et flertal i Folketinget mener vil gavne befolkningen? Flemming Bækkeskov, Gentofte

Så lyt dog til patienten!

Hvor bliver jeg trist, vred og ærgerlig, når jeg læser Ann Eleonaras beskrivelse af sit kræftforløb i Berlingske 20. november. Jeg genkender den frustration og afmægtighed, som hun beskriver.

Forleden var det den 20. november, seksårsdagen for min mors død. En skøn og dejlig 71-årig hustru, mor, mormor og oldemor med masser af livskraft og energi – blot ikke til at overleve mødet med sundhedsverdenen.

Præcis som Ann Eleonara oplevede hun et år med mærkelige symptomer og fik hver gang forklaringen, det er ikke kræft, men ingen undersøgte det til bunds, ingen lyttede, før det var for sent. Det var kræft og den havde spredt sig. Nu er hun her ikke mere, og vi finder aldrig ud af, om det faktum kunne have været anderledes. Hvad jeg ved er, at det krævede umenneskelige kræfter for min mor og min stedfar at gå klagevejen. Og ja, den fik de medhold i. Vi fik en erstatning, penge vi meget gerne havde været foruden. Min mors ønske var, at ingen kvinde skulle opleve ikke at blive taget alvorligt. Ann Eleonoras fortælling viser, at det ikke lykkedes. Bettina Hallqvist, København

Bevar Lex

At lukke Danmarks kilde til viden vil være omtrent lige så tåbeligt som at skære rødder af træer, når man planter skov. Der bør være plads på finansloven til de 20 millioner kroner årligt, der skal til for at drive lex.dk. Prøv engang at sammenlign med, hvad der ellers bevilges af lignende beløb til drift af andre aktiviteter i samfundet. Hvis det siddende folketing ikke vurderer, at driften af lex.dk skal fortsætte, vil det blive husket af alle, der læser og søger viden. John Jedbo, Vanløse