Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jeg ville ønske, at rejser over Storebælt krævede en frisk, negativ coronatest

I Legoland har Morten Lind oplevet  tyskere, spaniere, nordmænd og svenskere, som alle har opført sig fornuftigt og passet pænt på sig selv og deres omgivelser, mens en flok fra københavnsområdet havde svært ved at forstå coronavirussens alvor. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Stigende tal for covid-19

Efter et nyligt besøg i Legoland undrer det ikke mig, at smitte- og dødstallene stiger. Jeg er kommet der en del den seneste måneds tid. Der har været tyskere, spaniere, nordmænd og endda svenskere, som alle har opført sig fornuftigt og passet pænt på sig selv og deres omgivelser. Men ved det sidste besøg var der pludselig en del folk fra københavnsområdet. Og det var en markant anderledes oplevelse!

Når man kommer fra et område, der repræsenterer en overvældende majoritet af landets smittetilfælde, burde man have lært at passe på. Men det havde disse mennesker så sandelig ikke. Adskillige gange i dagens løb skilte netop københavnere sig ud. De bralrede løs, masede snakkende forbi, udviste generelt ikke respekt for sikkerhedshensyn.

Det mest ekstreme eksempel var to familier, som åbenbart kendte hinanden, og råbte deres »Gud, hej!« tværs over en kø. De skraldgrinede med deres vidtåbne munde, som ville de give virussen al den hjælp, de kunne. Jeg sprang ad vejen med min lille dreng. Selv kvinden bag mig søgte væk. Hun var ellers også fra Sjælland, og hendes unger holdt heller ikke afstand. (Hun bad dem aldrig selv vise hensyn). Jeg tvivler på, at de samtalende selv opdagede, at de på den måde havde slået hul i den kø, de stod og snakkede henover.

Efter denne nærkontakt med Sjællands fagre fjolser er hvert et host en smule angstprovokerende. Jeg er lidt utryg og overvejer at blive testet. Jeg ville ønske, at rejse over Storebælt krævede frisk, negativ test. Om ikke andet så for at få alvoren ind i skallen på de mest letsindige.

Morten Lind, Silkeborg

Mundbind

Diverse eksperter mener, at vi alle nok bliver nødt til at bære mundbind, når vi er ude blandt andre.

Men hvor pokker skal vi få de mundbind fra ? Allerede nu er mundbind jo i almindelighed næsten umulige at skaffe.

Det kan man naturligvis også skrive en meget længere historie om. Men er det virkelig nødvendigt for at få ørenlyd?

Finn B. Andersen, Greve

Agurketiden viser, at vi har det godt i Danmark

Nu er tiden snart overstået. Den tid, vi oplever på samme tid hvert år.

Tiden hvor politikerne, de er på ferie.

Tiden hvor der ikke er nogle folkevalgte, som kan sætte en dagsorden.

Tiden hvor små emner kan vokse sig store.

Efter et forår, hvor det helt store emne har været corona, er agurketiden kommet til Danmark.

Det er en tid, hvor små emner kan vokse sig store, og hvor alle meningsdannere lige pludselig har en mening om noget, vi ikke normalt ville tænke over.

De seneste år har krænkelserne været det helt store emne. Vi har tidligere talt om P3s sommerprogram, hvor lyttere kunne ringe ind og fortælle jokes – særligt jokes om sorte mennesker.

Vi har talt om, hvorvidt det skal hedde »negerbolle« eller ej, vi har talt om, hvorvidt en revyplakat var racistisk, selvom alle forskellige racer var præsenteret på plakaten.

I år har det helt store emne været isen »Kæmpe Eskimo« – er den racistisk eller ej?

Min mening er klar: Den er ikke racistisk. Så kort kan det siges. En stor del af befolkningen synes heller ikke, at den er racistisk, men hvorfor kan emnet blusse op?

Jeg mener, at det er, fordi vi har det rigtig godt i Danmark.

Nogle vil mene, at disse »racistiske« emner blusser op, fordi meningsdannere og andre har mulighed for at debattere de emner, som ikke bliver diskuteret uden for agurketiden. Jeg mener, at disse emner blusser op, fordi når vi taler om racisme i Danmark, er vi et ret godt sted – i forhold til andre lande.

Betyder det, at racismen i Danmark kun handler om, hvorvidt man må fortælle jokes eller kalde en is for Kæmpe Eskimo? Slet ikke.

Jeg mener, at det er, fordi vi er et sted, hvor de fleste danskere ikke mener, at racismen er et stort problem.

Efter drabet på George Floyd er racismedebatten blusset op herhjemme, og det mener jeg kun er sundt. Men vi må stille os selv spørgsmålet: Har vi udbredt strukturelt racisme herhjemme? Eller er agurketiden mere eller mindre et symbol på, at vi har det godt i Danmark?

Sebastian Joubert Skotte Kaimson, formand for Konservativ Ungdom Stor-Århus