Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jeg så faktisk helst en regering, hvor venstrefløjen tog sig af de hjemløse, mens højrefløjen stod for bruttonationalproduktet

Forlængst har jeg opgivet at lede efter en kandidat eller et parti, hvis holdninger, jeg på alle områder deler, skriver Niels Albertsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bjarne Bergius Hermansen / DR / Ritzau Scanpix

Det svære valg

For mig har realitytidsalderen gjort folketingsvalget til et Robinson-valg. Et valg, hvor jeg ser en himmelvid distance mellem sund, dansk hverdagsredelighed og de spilleregler, der bruges på tinge.

Jeg hører ikke til dem, der a la Brøndby- eller AGF-fans tilslutter sig et parti, som de sværger evig troskab uanset, hvor tåbeligt eller umoralsk partiet eller fodboldholdet ter sig. Desuden lider jeg lidt af højdeskræk. Og det holder mig fra at entre lygtepæle med portrætter af mænd og kvinder, der har lært, at synlighed er politiks vigtigste parameter.

Langt vigtigere end meninger, som altid enten kan justeres, eller i værste fald finde husly  i et andet parti. Man må sno sig, som ålen sagde.

Forlængst har jeg opgivet at lede efter en kandidat eller et parti, hvis holdninger, jeg på alle områder deler. Jeg så faktisk helst en regering, hvor venstrefløjen tog sig af de hjemløse, mens højrefløjen stod for bruttonationalproduktet. I virkeligheden så jeg gerne, at vi indskrænkede os til at overlade alle større beslutninger til blot to personer, som skulle ha' så forskellig en verdensopfattelse, at man kunne være sikker på afbalancerede og »ordentlige« beslutninger. Jeg var parat til at overlade styringen til f.eks. Asger Aamund og Niels Hausgaard. En ide, som nogle sikkert ville kalde et tankeeksperiment - andre et tankeekskrement.

Min søgen efter en værdig kandidat retter sig mod simpel redelighed. En politiker, der hverken  falder for egen fiffige bjærgsomhed, eller retter ind med støtteerklæringer til partifæller, der klart har demonstreret uværdighed eller inkompetence. Jeg leder efter en politiker, som jeg tror på vil gøre det rigtigste, snarere end det klogeste.

Men der er langt mellem snapsene.

Niels Albertsen, Ebeltoft

Alt kan ske, når alt er okay

»Vicedirektør i Danske Bank Cåre Klemmesen afviser, at banken har haft et ansvar for, at de mange skandaler ikke er blevet opdaget tidligere. 'Jeg er bekymret over, at vi har haft sådan en person ansat, men jeg kan ikke se, at der er nogen i banken, der skal drages til ansvar for det. Der er tale om et bedrag fra den bankansattes side,' siger han.«

Nå nej, det var ikke Danske Bank, men Trafikstyrelsen. Det var ikke estiske bankfolk, men en styrelseslæge. Det var ikke Cåre Klemmesen, men Kåre Clemmesen. Det er til gengæld overordentligt synligt, hvorfor skandalen er sket: Ledelsen mener ikke, at de har ansvar for noget som helst. De forventer åbenbart, at folk gør, som de skal, af sig selv. Selv når fakta skriger dem i ansigtet, benægter de.

Så kan man levende forestille sig, hvordan en intern bekymring er blevet mødt i de sidste 24 år: hold kæft eller gå! Og så kan alt ske.

Hans Jørgen Pedersen, København

Afbrænding af ord

Jeg er imod bogafbrænding. Men jeg ville ikke have noget imod at afbrænde Servicelovens ca. 27.000 sider – og så foreslå at starte på en frisk.

Susanne Rishede, Lejre

Valgdagstosserier

Hvis landets statsminister, Hr. Løkke Rasmussen, beslutter sig til at holde både EU-valget og folketingsvalget samme dag, søndag 26. maj, vil han opnå, at der praktisk taget ikke vil være nogen offentlig diskussion for og imod EU. Det meste af kommunikationen vil dreje sig om folketingsvalget. Den situation kan allerede nu ses i aviserne. Det kan man kalde manglende oplysningmulighed om EU for befolkningen. Den slags numre står Venstre forhåbentlig ikke model til, så mon ikke det er på tide at oplyse, hvilken valgdato i midten af juni, der bliver tale om.

Steffen Poulsen, København

TV 2s ressourcer

Stakkels DR. Her er sparekniven lammende forlyder det. TV 2 har penge nok.

I nyhedsudsendelserne fra TV 2  News eftermiddag og aften  skal ikke færre end fem personer drøfte selv de mest banale nyheder. To nyhedsværter – de  er sandelig ikke billige – og tre udefra kommende personer, formentlig kendte danskere støvet op i København og omegn, som antagelig skal have  et par tusinde hver gang de lukker munden op.

I går eftermiddag sad sådanne fem personer og drøftede  seriøst om det var rigtigt at bruge punktummer i en SMS. Kunne det virke frastødende/afvisende  for modtageren eller i strid med god tone? Et eksempel af mange sådanne tåbelige petitesser.

Viktor Høj, Kokkedal