Jeg melder hus forbi, Blüdnikow

Tyske fly ses over Amalienborg i København 9. april 1940 om morgenen. Arkivfoto: Scanpix
Læs mere
Fold sammen

I mandagens anmeldelse af Ole Brandenborg Jensens bog om NSDAPs udlandsorganisation i Danmark fra 1932 til 1945 leverer Berlingskes Bent Blüdnikow eine grausame Salbe mod undertegnede og Weekendavisen.

Anledningen er en artikel om Skt. Petri tyske skole, som jeg skrev i 2016, og hvori optræder passagen: »Når der overhovedet foregår noget som helst »nazistisk« på den tyske skole og kirkes område i Københavns indre by under krigen er det altså et udtryk for tvang fra besættelsesmagten.«

Som påvist af Brandenborg Jensen var jødiske børn blevet presset ud og indimellem ilde behandlet i 1930rne, og skolen »blev en rugekasse for kommende partimedlemmer af NSDAP«. Alligevel må jeg melde hus forbi, og forklaringen ligger sådan set implicit i det citat af mig, som Blüdnikow fremhæver.

Som skrevet står, er passagen møntet på situationen under besættelsen, og ikke tiden inden besættelsen, hvori størstedelen af det af Blüdnikow fremhævede foregik. Ordet »nazistisk« er i øvrigt udstyret med citationstegn, fordi jeg i virkeligheden henviser til aktiviteter eller forhold, som var forlangt eller ønsket af den tyske besættelsesmagt.

Fokus i min artikel var den kongelige patron for den tyske kirke og skole, Gustav Bardenfleths, indsats under besættelsen, hvor det med held lykkedes ham at placere sig som et bolværk mod besættelsesmagtens evindelige lyst til at øve indflydelse på skolen under krigen.

At det selvfølgelig ikke er hele historien om nazisterne og den tyske skole, er fuldstændig korrekt. Det fremgår i øvrigt også af oplysningen i min artikel om, at skolens musiklærer, Modis, i 1932 forsøgte at bruge sin stilling til at opbygge en nazistisk partiorganisation i Danmark som en gren af NSDAP i Hamborg.

Poul Pilgaard Johnsen, journalist, Weekendavisen