Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jeg kommer aldrig til at købe en islamiseret udgave af Højskolesangen

Skal en sang om islam optages i Højskolesangbogen? Fold sammen
Læs mere
Foto: Torkil Adsersen

Intet sted kommer historieløsheden så meget frem som hos etnisk danske der mener, at andre religioners sange skal med i højskolesangbogen. De, der mener det, kender hverken kristendommen eller islam. I kristendommen tror vi, at Kristus er Guds Søn, og i islam er det en dødssynd at omtale Gud som far, der i så fald også måtte have en kone. Det kan islams gud, Allah, ikke have.

Dertil kommer, at højskolesangbogen i sin oprindelse knyttes til N.F.S. Grundtvig, der for det første viste danskerne den glade, lyse ikke-fordømmende kristne tro og for det andet skabte højskolebevægelsen, så også bønderkarle og piger kunne få mere uddannelse end de obligatoriske syv års skolegang, før alle andre lande fandt ud af, at det gavner det ganske samfund, jo flere veluddannede, vi bliver.

At knytte islam og Allah til Kristus er at knytte antikrist til kristendommen. At knytte islam til Grundtvig er både synd og en skam, der udvander dansk kultur, besmitter Grundtvigs kongstanke om at digte salmer og fædrelandssange, som alle, høj som lav, kunne synge med på. I hvert fald kommer jeg aldrig til at købe en islamiseret udgave af Højskolesangbogen. Hjørdis Faaborg, Nordborg

Leder om Trump

Disse dages store agurketids-disrupter, Trumps besøg i Danmark til september, har naturligvis også afstedkommet en leder i Berlingske 2. august. Her siges det, at Trump naturligvis er velkommen, da USA og Danmark er allierede. Men budskabet er ikke til at tage fejl af: Berlingske bryder sig ikke om Trump. Bl.a. fordi han ikke er så klimareligiøs som danske politikere og medier, men også fordi Trump har tilladt sig at fortælle en række demokratiske kongresmedlemmer, at de måske burde få styr på tingene i de lande, som de hver især kommer/stammer fra i stedet for at agitere for, at USA skal udvikle sig til at blive netop som disse lande. Lidt ukonventionelt, bevares, men egentlig en ganske rimelig opfordring, når politikere forsøger at underminere det land, de bor i. Det har absolut intet med racisme at gøre, som lederen antyder.

Den arrogante leder, som lige så godt kunne have været bragt i Politiken, afslutter med at se frem til, at Trump kan få mulighed for at »høre, hvad danskerne tænker«. Intet om at danskerne - herunder de danske medier - måske kunne lytte lidt til, hvad Trump tænker. Fx om at beskytte sit land mod ukontrolleret immigration og om truslerne fra Iran. Arne Djernæs Hansen, Gentofte

Nødvendig handelskrig

Trump fører en såkaldt handelskrig mod Kina, hvilket er en kamp mellem de frie markedskræfter og kommunistisk handelselsstrategi, hvor kineserne til enhver tid kan fastsætte varepriser og valutakurs, der er mest fordelagtige for dem, og det gør de vel også over for EU. Denne fordel kommer tydeligt frem, når Trump nævner de mange billioner dollars, som Kina kan tjene om dagen i den tid, forhandlingerne står på.

EU bør støtte Trump, da det jo er uholdbart i længden, når de frie markedskræfter delvis sættes ud af spil, og EU må have en strategi herimod, som også vil være til fordel for aktiemarkederne. Det kan blive værre, og det er godt, at Trump har vist os problemet. EU må derfor analysere, hvad den kinesiske handelsstrategi betyder for os. Henning Jensen, Stenløse

Maskeringsforbud skal forblive

Maskeringsforbuddet i Danmark skal ikke ophæves. Vi skal ikke mødes med mennesker i det offentlige rum, hvis disse bærer hjelme med nedslået visir, elefanthuer, niqab, burka eller lignende. Vi skal ikke acceptere at blive betjent i forretninger, på offentlige kontorer eller i skoler af mennesker, hvis ansigt er skjult. Da maskerede personer ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, kan de derfor ikke modtage offentlige ydelser såsom kontanthjælp og understøttelse. Vibeke Kubstrup, Karlslunde

Hjertestarter, nej tak

I søndagsudgaven 4. august har Berlingske optaget et både velmotiveret og relevant indlæg under overskriften »Hjerterstarter, nej tak« skrevet af Kjeld Dahl, Værløse. Kjeld Dahl bringer en tankevækkende problemstilling op vedrørende brug af hjertestarter og bruger som eksempel sin egen situation, hvor han bl.a. henviser til eget skrøbelige helbred og fremskredne alder og frabeder sig ethvert forsøg på at blive kaldt til live, hvis situationen om brug af hjertestarteren måtte opstå.

Der skal nok være mange divergerende holdninger til Kjeld Dahls indlæg, men det gør det ikke mindre interessant. Ligesom forslaget om at bringe Trygfonden i spil ligeledes synes en overvejelse værd. Sven Erik Nordberg, Frederiksberg