Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Jeg har svært ved at se, hvad der gør åbningen af en privat dagligvarebutik til en opgave for en minister
Hvornår blev det et regeringsanliggende at klippe snoren og markere åbningen af et supermarked?
I sidste uge klippede erhvervsminister Martin Lidegaard snoren og erklærede alma madmarked i Rungsted for åbent. Jeg har svært ved at se, hvad der gør åbningen af en privat dagligvarebutik til en opgave for en minister.
Det bliver endnu mere besynderligt, når man ser på almas forretningsmodel. Alma benytter frivillige, ulønnede ambassadører, som blandt andet hjælper med kundekontakt og service i butikkerne. Alma beskriver selv indsatsen som tre timers frivilligt arbejde om ugen.
Der er naturligvis intet galt i at være frivillig. Tværtimod. Frivillighed er en vigtig del af vores samfund, og den enkelte skal selvfølgelig selv bestemme, hvor vedkommende ønsker at lægge sine kræfter.
Men man kan godt tillade sig at stille spørgsmålet: Er det virkelig den bedste anvendelse af frivillige ressourcer at forbedre kundeoplevelsen i et privat supermarked?
Kunne nogle af de samme kræfter ikke gøre større samfundsmæssig nytte som besøgsven på et plejehjem, som ekstra hænder i en folkeskole eller på andre områder, hvor der er et dokumenteret behov?
Og hvorfor skal en erhvervsminister stå for den officielle indvielse af en privat dagligvarebutik? Alma er en kommerciel virksomhed, der driver supermarkeder og ekspanderer til flere lokationer.
Det står naturligvis enhver frit for, hvor og om man ønsker at yde en frivillig indsats.
Og det står heldigvis også enhver frit for, hvor man ønsker at gøre sine dagligvareindkøb.
Men måske burde regeringen også overveje, hvilke snore, der faktisk er værd at klippe over.
Lise Antonsen, Charlottenlund
Elever, der bruger AI, snyder ikke …
… lige så lidt som voksne, der bruger lommeregner, Excel-regneark eller stavekontrol, snyder.
AI er et værktøj. Et værktøj, der kan hjælpe os med at lære mere, arbejde smartere og levere en højere kvalitet, end vi ellers ville kunne.
Alligevel sidder vi her og diskuterer, om elever i 9. klasse skal skrive i hånden og undvære både lommeregner og AI.
Samtidig forlader alt for mange elever folkeskolen med alvorlige problemer med at læse, skrive og regne.
Og mens vi diskuterer, om den nye teknologi skal holdes ude af klasselokalet, uddanner andre dele af verden unge mennesker med stærke faglige og teknologiske kompetencer – klar til at skabe den verden og de produkter, vi andre kun kan drømme om.
I stedet for at tale om, hvordan vi forhindrer eleverne i at bruge AI, bør vi lære dem at bruge det klogt, kritisk og kompetent. AI forsvinder ikke, og det gør behovet for at kunne selv heller ikke.
Daniel Faber Threms, undervisningskonsulent, ordblind og aktiv bruger af AI, Vejby
Nej til danske fregatter
Det er helt uforståeligt, at vi stadig skal diskutere, om nye fregatter skal bygges her i landet.
Jeg kan ikke vurdere, om vi faktisk skal have de fregatter. Men hvis beslutningen er, at det skal vi, så gælder det da om at få dem skaffet i en pokkers fart. For vi kan nok ikke forvente, at Putin vil udskyde sine eventuelle krigsplaner mod os og andre europæiske lande, til vi får os snøvlet sammen til at genopbygge en dansk værftsindustri.
Det handler om sikkerhedspolitik – ikke erhvervspolitik. Og adskillige værfter i Europa og Sydkorea både kan og vil bygge og levere.
For en gangs skyld kan jeg derfor være enig med statsministeren: »Køb, køb, køb.«
Jørgen Ørbech, København
Skatteministeriets ejendomsvurderinger
Seks skatteministre på ti år. Et »dynamisk« område. Desværre har dynamikken ikke rakt til at gennemføre en tiltrængt genoprettelse af et ejendomsvurderingssystem, der fungerer.
Der har været investeret milliarder til nye edb-systemer og administration, der stadig ikke har løst problemerne.
Jeg tilhører den desværre ikke helt lille gruppe grundejere, der siden 2011-vurderingen har betalt ejendomsskat på grundlag af en vurdering uden relation til ejendommens reelle værdi.
De forskellige ministre har lovet, at der nu ville blive rettet op herpå, og at for meget betalt ejendomsskat ville blive refunderet med renter. Desværre har ingen af ministrene siddet længe nok til at indfri løfterne trods deres sikkert gode vilje.
Vores nye skatteminister, Jakob Engel-Schmidt, har lovet et klagenævn med mulighed for en alternativ vurdering af en autoriseret ejendomsmægler. Det skal fedt hjælpe på de gamle (glemte?) sager.
Var det ikke på tide, at regering og minister indså, at staten bare ikke formår at opbygge et system for pålidelig vurdering af fast ejendom, som man overtog fra kommunerne for godt 20 år siden, og føre opgaven tilbage til kommunerne, der har den fornødne indsigt i lokale forhold og ejendomspriser?
Kommunerne kan så vælge at udlicitere opgaven til lokale ejendomsmæglere eller opbygge en kommunal enhed til dette.
Det kan godt være, at det ikke bliver billigere, men i det mindste kunne man forvente en vurdering, der stemmer med de lokale forhold og med mulighed for en dialog, som den hidtidige statsadministration ikke har evnet.
Bo E. Bremer, Kvarmløse
Nyt landbrug?
Det anføres, at den nye gødskningslov vil føre til, at en del landmænd må opgive deres erhverv.
Ja, hvis rentabel udførelse af ens arbejde kun kan ske ved metoder, som i væsentlig grad skader natur og dyreliv, må det blive konsekvensen. Det gælder for landbruget som for andre erhverv.
Alternativt må man søge nye driftsmuligheder inden for landbrug, kvægbrug og svineavl. Nytænkning og udvikling er et vilkår i de fleste erhverv, og landbruget har længe vidst, at dette er påkrævet.
Derfor Venstre: Stå fast, selvom kulingen er stiv, og leen er i sving.
Peter Beck Pedersen, Hellerup
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingkses nye debatpodcast »Mening«, med Jacob Rosenkrands:
Der skal sættes hårdt ind over for de problemer i indvandrermiljøer, der beskrives i bogen »Aisha Rebel - kvinde i en klan«, der for nylig kom på gaden. Det mener Socialdemokratiets værdiordfører, Frederik Vad. Han kalder det afgørende, at de andre partier i regeringen deler hans såkaldte tredje erkendelse, når det kommer til integration - altså, at det ikke er nok med uddannelse og job, hvis man samtidig undergraver danske værdier. Men kan en regering med fire så forskellige partier blive enige om at stramme op? Gæst: Frederik Vad, værdiordfører (S) Vært: Jacob Rosenkrands
Del:
