Lad os afskaffe helligdagene, én gang for alle. Dage, hvor vi rådner på sofaen, og dulmer kedsomheden i dårligt tv og samvittighedstyngende snacks.

Personligt røvkeder jeg mig. Jeg fungerer ikke i et samfund, hvor både butikker og cafeer er lukket, og hvor de eneste mennesker på gaderne, er de turister, som ikke fik memoet om, at landet holder midlertidigt lukket.

Jeg får flashback til coronatiden, hvor vi fik øjnene op for alle vores skjulte talenter, og hvor ingen strikkepinde, rulleskøjter, surdeje eller Chloe Ting YouTube træningsvideoer kunne føle sig sikre.

Jeg er en type, der har brug for en plan. Helst to og gerne tre på en dag. Stilheden gør mig rastløs, og jeg trives bedst i andres selskab.

Hvis det stod til mig, blev alle helligdage afskaffet, og 1. januar blev taget ud af kalenderåret. Tanken om dage, hvor alt er lukket, og der er en fælles indforstået aftale om, at man ikke laver planer med andre end sin dyne, sin sofa og Woltbuddet, giver mig myrekryb.

Jeg hader de dage. Og de hader mig.

Caroline Bengtsson, København

Sådan kan vi undgå en del problemer med differentieret moms

I forbindelse med den nye regeringsdannelse er det besluttet at halvere momsen på madvarer og fjerne den på frugt og grønt. Det hilses velkommen af os alle.

Men nu er problemet jo, at det kan tage minimum to år, før det kan realiseres, idet der skal implementeres et nyt beregningssystem.

Nu er det jo velkendt af os alle, at når staten eller andre offentlige instanser skal implementere noget, der har med it at gøre – eller for den sags skyld skal stå som bygherre i store projekter – går det som oftest galt.

Både med hensyn til overholdelse af tidsplaner og med hensyn til at holde sig indenfor de estimerede budgetter.

I flere europæiske lande, har de moms med forskellige satser. Ville det ikke være såre enkelt og særdeles fornuftigt at kontakte vores europæiske venner og høre om, de ikke kan hjælpe os, så vi ikke i lille Danmark skal til at opfinde den dybe tallerken, som mere eller mindre er hyldevarer hos vores naboer.

Uwe Krøger, Frederiksberg 

Afskaf kirkernes indsigelsesret, Ida Auken

Den grønne omstilling fylder meget i klimadebatten. Politikere, privatpersoner og virksomheder kommer hele tiden med forslag ti, hvad vi kan gøre for at fremme et grønnere samfund. 

Ideerne varierer fra solceller, vindmøller, atomkraft og meget mere. Men specielt i debatten om vindmøller er der noget, folk overser. 

De danske kirker har en indsigelsesret mod vindmøller og solceller, såfremt de ligger mindre end 1.000 meter væk, og 2.000 meter, hvis vindmøllen er højere end 250 meter.

Der findes 2.354 kirker i Danmark. Hver kirke har en indsigelsesret zone på cirka tre kvadratkilometer. 

Med 2.354 kirker har vi potentielt et areal på tusindvis af kvadratkilometer, hvor folkekirken har en særlig mulighed for at gøre indsigelse mod nye vindmøller, fordi en religion i Danmark nyder en særbehandling.

Jeg kan godt forstå, at kirkerne gerne vil have deres indsigelsesret, det er jo en hellig bygning. Men den danske infrastruktur skal ikke bygges på en trosretnings ønsker. 

Må vi så heller ikke bygge vindmøller indenfor 1.000 meter af moskeer, synagoger eller andre religiøse bygninger? 

Det synes jeg ikke giver nogen mening. Kirkerne skal ikke have særbehandling.

Hvis vi nogensinde skal gøre den grønne omstilling til en realitet, er vi nødt til at behandle alle trossamfund på lige fod. 

Ifølge en opgørelse fra Bolig- og Planstyrelsen i 2024, så har vetoretten været brugt mindst 11 gange siden 2017, og selvom det ikke er mange gange, er det en symbolsk magtdemonstration at have en særlig ret til at gøre indsigelse mod udviklingen af vores energiinfrastruktur.

Nogle vil sige »Jamen, kirkerne er da en del af danmarkshistorien« og det er helt rigtigt. Men det er jo ikke sådan, at kirkerne forsvinder fra historiebøgerne, fordi man fjerner deres indsigelsesret eller for den sags skyld bygger en vindmølle 200 meter fra dem.

Vi bliver nødt til at prioritere vores klimamål højere end kirkernes særlige privilegier. 

Hvis den grønne omstilling er så vigtig, som politikere igen og igen fortæller os, bør ingen religion have en særbehandling, der kan stå i vejen for den. Heller ikke folkekirken.

Som ny kirkeminister og tidligere miljøminister burde Ida Auken kende begge sider af denne debat. Derfor er spørgsmålet enkelt: Hvorfor skal folkekirken fortsat have en særlig indsigelsesret, som andre trossamfund ikke har?

Ida Auken, gør den grønne omstilling en tjeneste og afskaf kirkernes indsigelsesret.

August Clarke Pontoppidan, klima- og miljøordfører for Liberal Alliances Ungdom

Her bør kongeskibet »Dannebrog« have fast plads

Vores kongeskib »Dannebrog« er så smukt, at det er en æstetisk nydelse at beundre det. Desværre er det kun muligt at komme på nært hold i forbindelse med de årlige sommertogter, da det ellers ligger for anker ud for Marinestationen på Holmen eller er til vintereftersyn på værftet i Frederikshavn.

Derfor burde det være en oplagt løsning, at skibet fik fast plads i Kalkbrænderihavnen, som har kajplads og den nødvendige vanddybde.

Som en selvfølge, burde det med denne placering forskønnes med de smukke signalflag på alle vores officielle flagdage.

Efter at England afskaffede landets kongeskib, »Britannia«, er Norge og Danmark de eneste lande i verden, der har aktive kongeskibe.

Steen V. Skånstrøm, Nærum

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk