Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jeg forstod ikke, hvad den udenlandske læge sagde til mig – hvem tjekker deres danskkundskaber?

Sygehuse holder dødelige fejl for sig selv Minister kræver ens
»Jeg mener ikke, at vores sundhedsvæsen kan stå model til, at patienterne ikke forstår, hvad lægerne siger,« skriver Eva Gierding, Valby. Arkivfoto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Uforståelige udenlandske læger

Jeg er netop blevet udskrevet fra et hospital i Storkøbenhavn efter fire dages indlæggelse. Jeg er fan af det danske sundhedsvæsen og betaler med glæde til det. Lægerne og sygeplejerskerne er generelt fagligt dygtige, grundige og omsorgsfulde, og selv efter mange års hårde og urimelige besparelser i sundhedsvæsnet, mødes man alligevel med faglighed og venlighed.

Min kritik er rettet mod de udenlandske læger med for dårlige kompetencer i dansk. Da jeg skulle udskrives efter at have været indlagt, var det af en højttalende, men ikke særlig godt dansktalende læge. Han skulle forklare mig hvilken medicin, jeg skulle tage efter udskrivelsen. Jeg forstod simpelthen ikke, hvad han sagde. Jeg spurgte gentagne gange, om jeg skulle tage tabletterne én eller to gange dagligt. Han prøvede at forklare mig det, men jeg forstod ikke svaret. På samme måde skulle han forklare om mine efterfølgende lægetjek. Jeg spurgte flere gange, hvad jeg skulle gøre, men blev ikke klogere. Heldigvis kom en af de fantastiske sygeplejersker bagefter og forklarede, hvad lægen havde sagt.

Samme oplevelse havde min gamle mor for nogle år siden. En dårlig dansktalende læge prøvede at forklare hende om hendes sygdomsforløb. Min mor sagde bare »jeg forstår ikke, hvad du siger.« I det tilfælde var lægen assisteret af en sygeplejerske, der kunne forklare forløbet for min mor.

Jeg ved, at det kan være svært at finde danske læger, og al respekt for, at man rekrutterer læger fra andre lande, men en forudsætning må være, at de kan gøre sig forståelige på dansk. Der må være nogle mangler enten ved de dansktest, de skal bestå, eller de censorer, der vurderer dem. Jeg mener ikke, at vores sundhedsvæsen kan stå model til, at patienterne ikke forstår, hvad lægerne siger. Eva Gierding, Valby

Juridisk abort burde være en rettighed for mænd

I dag er det alene kvinden, som har valget, hvorvidt hun vil slippe for ansvaret ved at få en abort. Det, synes jeg, er meget uheldigt. Jeg mener, at man som mand skal kunne frasige sig det juridiske faderskab inden for samme tidsperiode, som det er muligt for en kvinde at få en abort.

Hermed ikke sagt, at mænd skal kunne stoppe en fødsel. Tværtimod. Men for at opnå ligestilling blandt mænd og kvinder, burde mænd (ligesom kvinder) have muligheden for at slippe for ansvaret ved at frasige sig det juridiske faderskab.

Så længe man som mand frasiger sig ansvaret, mens det stadig er muligt for kvinden at få en abort, burde en far med en årlig indkomst på under 510.000 kr., ikke skulle betale 299.600 kr. i løbet af barnets opvækst i børnebidrag, som det ellers ser ud i dag. Det er hverken retfærdigt eller produktivt i kampen for at skabe større lighed mellem mænd og kvinder.

For at styrke ligheden mellem mænd og kvinder samt give barnet den bedste opvækst, vil indførelsen af juridisk abort derfor være løsningen på problemet. Børnenes opvækst hos en fraværende fader vil være markant bedre, end hos en modvillig fader. Frederik Thomsen, Aarhus C

Hvorfor ikke bare leve op til vores forpligtelser?

USA lægger et berettiget pres på Danmark. De synes helt bestemt, at vi skal opfylde den forpligtelse, vi selv har skrevet under på, nemlig at vores forsvarsbudget skal udgøre to procent af bruttonationalproduktet i 2024. Det mener forsvarsminister Trine Bramsen slet ikke er muligt. Det samme mener øjensynligt alle Folketingets partier.

Men de selvsamme partier er samtidig villige til at spendere et helt uoverskueligt stort milliardbeløb på klimatiltag, som beviseligt ikke har den mindste betydning globalt set. Milliardbeløbet skal bruges til at reducere vores CO2-udslip med 70 pct., uagtet at vi ifølge Paris-aftalen kun har forpligtet os til at reducere med 40 pct. i 2030. Vi er altså på den ene side villige til at misligholde vores NATO-forpligtelse samtidig med, at vi vil gå langt videre med vores klimaforpligtelse, som kun har den »effekt«, at vi kan bryste os af, »at Danmark har den grønne førertrøje på.«

Det undrer mig, at ikke et eneste parti i blå blok foreslår, at vi opfylder begge forpligtelser, altså 40 pct. reduktion af CO2-udslippet og to pct. af BNP til opfyldelse af vores forsvarsforpligtelse. Det har vi faktisk råd til, og det vil tjene os til ære, at vi i begge forhold holder, hvad vi har skrevet under på. Erling Rasmussen, Frederiksberg