Ført bag lyset

Kære Svend Brinkmann. Efter at have læst Berlingskes interview med dig lørdag 25. juli, sidder jeg tilbage med en følelse af at være blevet ført bag lyset.

Du lærte danskerne livsregler som »tag nej-hatten på« og »fokuser på det negative«, men nu indrømmer du at have taget et opgør med kynismen og dig selv, fordi verden har forandret sig.

Naturligvis har vi alle lov til at blive klogere hele tiden, men det minder mig om Jens Otto Krag og hans »man har et standpunkt, til man tager et nyt«.

I forbindelse med dine tidligere værker følte jeg, at der endelig var et belæst menneske, som havde samme holdning til tilværelsen som jeg. Det var en god fornemmelse.

Nu er det lidt som om, du trækker i land, og det skuffer mig oprigtigt. Om det er den triste udvikling i verden, der har fået dig på andre tanker, kan jeg ikke vide, men jeg sidder tilbage med en følelse af at have mistet en trosfælle. Trist.

Susan Pedersen, Østerbro

Stop afvisningen af ukrainske krigsflygtninge

Ukraine sender militærnægtere og desertører i fængsel eller på kaserner under så usle forhold, at det har medført en række dødsfald. FNs torturkomité har sågar afgjort, at afsoningsvilkårene i de overfyldte ukrainske fængsler er så kritisable, at det er en krænkelse af menneskerettighederne.

I næste uge behandler Folketinget et lovforslag fremsat af Socialdemokratiet, der risikerer at få Danmark til at fremstå som støtte for disse barbariske brud på menneskerettighederne.

Her vil man skærpe reglerne for at opnå opholdstilladelse efter Ukraine-særloven for personer omfattet af reglerne for den ukrainske mobilisering. Mænd mellem 23 og 60 år skal derfor ikke længere have opholdstilladelse, medmindre de er fritaget fra militærtjeneste i hjemlandet.

Men det kan og bør afværges.

Foreningen Aldrig Mere Krig protesterer mod lovforslagets foreslåede stop for ukrainske krigsflygtninge, der står til mobilisering i Ukraine. En opdateret dansk lovgivning bør rumme ufravigelige krav til Ukraine om at genåbne sin nu suspenderede militærnægterordning og udbygge den med fornuftige vilkår. Kombineret med en udsættelse af alle hjemsendelser af krigsflygtninge, indtil Ukraine lever op til disse humanitære krav.

Efter Ruslands angreb på Ukraine, er Aldrig Mere Krigs fortsatte fokus i de to lande, at støtte retten til militærnægtelse samt al aktiv ikkevoldelig modstand mod krigen.

Mange hundredtusinder er døde nu, og ifølge den tidligere forsvarsminister Mykhajlo Fedorov er to millioner mænd eftersøgt for at have unddraget sig militærtjeneste.

Danmark bør tilbyde Ukraine støtte til at udvikle en bedre tilgang til konflikten med fuldt fokus på diplomati og fredelig konfliktløsning. Det er naivt at tro, at endnu flere soldater kan stoppe denne grusomme krig.

Tom Vilmer Paamand, formand for Aldrig Mere Krig

Bureaukratiets vækst

Ret ofte hører vi fra politikerne, at det offentlige bureaukrati vokser uhæmmet, hvilket også er ganske rigtigt, men man får det ikke bekæmpet ved at afskedige 1000 bureaukrater hist og her. Det er selve lovgivningen, som kræver stadig mere bureaukrati. Altså er det politikerne, som lige burde tænke sig lidt om, inden de jamrer for meget.

Lovgivningen gøres stadig mere kompliceret og er præget af forhastede lappeløsninger, som kun kan gennemføres ved at øge bureaukratiet.

Lige nu tales der om differentieret moms, særregler for et utal af befolkningsgrupper, unge skal have gratis bustransport, ældrecheck, kørselsfradrag for nogle lønmodtagere, fødevarecheck for nogle (men ikke alle) uanset indkomst, og sådan kunne man blive ved i lang tid.

Det ville nok være en god idé, hvis politikerne ikke gennemførte en kompliceret lovgivning, som indeholder et utal af særregler, forskelsbehandling af skatteborgerne og fyldt med tåbelige ordninger, som ingen kan overskue. Det er altså politikerne i deres iver for at gøre et eller andet, men uden nærmere omtanke, som er skyld i bureaukratiets vækst.

Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk

Værnepligt i gamle dage

På det seneste har vi på tv set unge mennesker blive indkaldt for at aftjene deres værnepligt. Stille og roligt, ofte med smil på læben og godt humør.

Det får mig til at tænke på min første dag som værnepligtig. Vi stod i en lang række, og når vi fik uniform og støvler udleveret, hed det: »Det passer – næste.«

Vi fik 14,50 kroner om ugen, men så kunne vi rejse med DSB til halv pris. Vi sov 34 mand i et alt for lille rum, og klokken fem morgen blev døren revet op: »Så står vi op, er der nogen, der skal til lægen?«

Værnepligten var dengang 16 måneder, senere med en måneds genindkaldelse to gange.

Ejner Madsen, Taastrup

Det københavnske boligmarked

Berlingskes artikel med Kamilla Skytte, der er administrerende direktør i Realkredit Danmark, er meget ensidig. Er der mon en journalist til stede?

Min hustru og jeg oplever, at der er opstået nogle helt urealistiske drømme om, at man som 20-årig kan købe en ejer- eller andelsbolig i centrum af København for ingen penge.

I 1967 skulle min hustru og jeg have en lejlighed i København. Vi måtte fifle os til en toværelses lejebolig i Valby gennem en, der kendte en, der kendte en. Og kravet var så, at vi skulle gifte os. Efter to år ville vi gerne eje noget, men så måtte vi til Greve 25 kilometer fra København og købe et hus der.

Ulf Dener-Madsen, Østerbro

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk